Beseler, Wilhelm Hertwig, 1806-1884, slesvig-holstensk advokat

Wilhelm Beseler blev født i Marienhausen ved Jever, men voksede op ved Husum. Han studerede jura i Kiel og Heidelberg, hvor han kom i kontakt med den såkaldte Burschenschaf-bevægelse. Han bosatte sig som advokat i Slesvig by, hvor han engagerede sig politisk og som den første forsvarede Uwe Jens Lornsens synspunkter. 

Beselers politiske synspunkter faldt sammen med Lornsens ønske om, at Hertugdømmerne skulle løsrives fra det danske rige og udvikle sig til en selvstændig stat. Beseler argumenterede i 1840'erne for, at Slesvig og Holsten skulle betragtes som en helhed og med henvisning til Ribebrevet af 1460, at begge hertugdømmer skulle indtræde i Det tyske Forbund, som var under dannelse.

I 1841 blev Beseler i Tønder valgt til den slesvigske stænderforsamling, hvor han sad frem til Treårskrigens udbrud i 1848. Han blev i 1842 sammen Peter Hiort Lorenzen valgt til den komite, som skulle udarbejde en takkeadresse til kongen, der indeholdt udtrykket "de tydske Hertugdømmers forvaltning", som blev vedtaget af forsamlingen mod bl.a Peter Hiort Lorenzens stemme. 

Han blev hurtigt en forgrundsfigur i stænderforsamlingen, hvor han med sine liberale synspunkter argumenterede for, at der skulle være offentlighed om møderne, og at Slesvig og Holstens finanser skulle frigøres fra kongerigets.

Beseler lå i konstant konflikt med de dansksindede nordslesvigere. Hans udgangspunkt var, at Slesvig, bortset fra de kongerigske enklaver, var et tysk hertugdømme som ved en århundredlang og tæt forbindelse med Holsten var knyttet til Tyskland. I den slesvigske stænderforsamling blev han derfor også fortaler for, at Haderslev amt blev afstået til Danmark i bytte for de kongerigske enklaver på Før og Sild. Han var en heftig modstander af at indføre dansk som retsprog i det nordlige Slesvig, når lovene var tyske. 

Beseler var også anfører i protesterne mod Christian 8.s Åbne brev af 8. juli 1846, der fastlagde arvefølgen til den danske krone, og fra da modarbejdede Beseler regeringen i København på alle måder. Samme år valgtes han til præsident for Slesvigs stænderforsamling og fik således endnu mere indflydelse.

I 1847 forsøgte den danske regering at hindre hans genvalg til stænderforsamlingen med henvisning til, at det var uforeneligt med han arbejde som advokat. I forlængelse heraf blev der foranstaltet en større pengeindsamling, som frigjorde Beseler fra hans advokatforretning, så han kunne modtage genvalg.

Beseler var med fra første færd i oprøret i 1848 og sad i slesvig-holstenernes provisoriske regering, som blev dannet den 23. marts 1848 til den trådte tilbage den 19. oktober 1848. Imidlertid gik den preussiske konge nu ind i borgerkrigen og overtog både krigsførelsen og forhandlingerne med Danmark.  I 1849 blev han sammen med grev Friedrich Reventlow valgt til den tyske centralmagts statholder i Hertugdømmerne. Efter det slesvig-holstenske nederlag i 1850 ønskede Beseler at fortsætte kampen for en fri slesvig-holstensk forfatning, men han måtte rejse til Braunschweig, hvorfra han fortsatte kampen.