Ryd Kloster

Cistercienserkloster ved byen Lyksborg/Glücksborg blev grundlagt i 1210, nogenlunde samtidigt med at Sønderborg Slot blev bygget. Det var munkene fra Guldholm lidt nord for Slesvig by, der flyttede til Ryd og her opførte et helt nyt kloster med støtte fra biskoppen i Slesvig. Klosteret blev et af de rigeste og mest lærde i det danske rige, og det var her den berømte Annales Ryenses eller Ryd-årbogen blev skrevet. Den blev skrevet på latin og beskriver den tidlige Danmarks-historie fra sagntidens kong Dan frem til 1288. Klosterets præcise beliggenhed 50-100 meter nordvest for slottet blev afsløret i 1960'erne i forbindelse med en tømning af voldgraven omkring Lyksborg Slot. Klosterets fundamenter fremstod tydeligt i voldgravens mudrede bund. Ryd Kloster blev nedlagt i forbindelse med Reformationen i 1538 og tilfaldt først hertug Hans den Ældre og derefter hans nevø, hertug Hans den Yngre, der rev klosteret ned i 1582 og satte byggeriet af Lyksborg Slot i gang.

Abbed Arnfast var samtidig med Ryd-åbogens forfatter. Om Arnfast fortæller et rygte, at han forgiftede kong Christoffer (1219-1259) med nadvervin.

Munkene på Ryd Kloster menes at have anlagt en vandmølle på nordsiden af Flensborg Fjord ved Munkemølle, ca. 500 m øst for Rønshoved Højskole. Vandmøllen er for længst forsvundet, men mølledæmning og mølledam kan stadig ses, ligesom der i Munkemøllekløften findes en række sjældne plante- og sneglearter, som munkene menes at have indført fra Frankrig.

Ifølge sagnet blev Ryd Kloster grundlagt i forbindelse med nedlæggelse af benediktinerklosteret Sankt Mikaels Kloster i Lolfod i Slesvig by, som rummede både nonner og munke, og hvor der henimod slutningen af 1100-tallet ifølge en krønike, skrevet i 1289 af en cisterciensermunk, blev ført et utugtigt liv med vin, sang og kvinder. En jaloux kvinde havde ringet med den såkaldte dødeklokke som tegn på, at en af klosterets munke var død, hvorefter munkene som skik var løb til abbedens beboelse. Her fandt de ham i seng med en anden kvinde. Historien kom biskop Valdemar for øre, hvorefter munkene i 1192 blev flyttet, først til Guldholm kloster ved Isted og senere i 1210 til det afsides liggende Ryd Kloster.

Litteratur:

Rikke Agnete Olsen: Ryd Klosters Årbogh i kulturhistorisk belysning. Wormianum 1989.
Schulze, Heiko K.L.: Die Bauten des Rudeklosters in Glücksburg im 13. Jahrhundert. Zur Architektur der Zisterzienser in Norddeutschland.
DenkMal Zeitschrift für Denkmalpflege in Schleswig-Holstein, Jahrg. 13, 2006, side 40-48.
Sterum, Niels T.: Løgum - kloster, slot og by. Pionerer i "ødemarken". Museum Sønderjylland, Haderslev 2010.
Sønderjysk Månedsskrift, 4/2012. Niels T. Sterum: Klostret i søen - Ryd Kloster. Side 135-141.