Gå til leksikonoversigt

Unge Grænseværn, Det

Begreber

Efter at Hitler i 1933 havde taget magten i Tyskland gik der ikke lang tid, før kræfter i Slesvig-Holsten gjorde krav på en hurtig grænseflytning mod nord. Stillet over for sådanne trusler rykkede den nordslesvigske danskhed sammen og især landsdelens ungdomsorganisationer tog del i et arbejde mod nazismens fremtrængen. Den 23. april 1933 besluttede over 400 repræsentanter for ungdomsorganisationerne ved et møde i Aabenraa at samarbejde på tværs af alt, hvad der tidligere havde skilt. Mødet i Aabenraa efterfulgtes af et gymnastikstævne i Tønder den 12. maj med deltagelse af ca. 12.000 unge og et stort ungdomsstævne på Dybbøl den 11. juli med 35-50.000 deltagere, som tilkendegav viljen til at samle alle demokratiske kræfter mod nazismens trusler.

I forlængelse af de store møder voksede tanken om en fællesorganisation for de eksisterende ungdomsforeninger i Sønderjylland, og resultatet blev dannelsen af "Det Unge Grænseværn" ved et møde den 20. september 1933. Den drivende kraft i arbejdet var Peter Marcussen, der blev Det Unge Grænseværns første formand. 

Peter Marcussen udtrykte Det Unge Grænseværns program således:

"Vi lærte at se Danmark som noget mere end vore længslers drømmes mål. Vi lærte at se det i forbindelse med de have og lande, som omgav det, og de kræfter og bestræbelser, som udfoldede sig uden for dets grænser. Vi lærte at se Danmark som vogter af Østersøens sluser og Nordens bro og forpost ud mod Europa - stormagternes og kampenes Europa".

Det Unge Grænseværn opnåede i løbet af 1930'erne stor tilslutning over hele landet. Fra 1936 udgav foreningen Folkung-Bladet, der også understregede Grænseværnets nordiske orientering. I 1939 talte organisationen 30.000 medlemmer, hvortil kom tilsluttede organisationer med titusinder af medlemmer. I grænselandet udførte Det Unge Grænseværn en mangesidet indsats med foredrag, idrætsarrangementer, folkedans, vandrerhjem, husflidskurser osv. Det unge grænseværn købte eller opførte en række ejendomme i Sønderjylland, bl.a. det store Grænsehjem i Kollund (det nuværende Fakkelgården), kroen i Store Jyndevad og en ejendom i Rudbøl. I 1940 skiftede Det unge Grænseværn navn til Dansk-Nordisk Ungdomsforbund, hvilket vakte uvilje i vide kredse, selv om det ingen betydning havde for foreningens arbejde.

Det unge Grænseværn eksisterer fortsat som et fond, hvis afkast støtter forskellige aktiviteter i Sydslesvig og i Sønderjylland.

Litteratur:
Knud Fanø m.fl.: Det unge Grænseværn DUG, 1983.