Gå til leksikonoversigt

Vogelgesang, tysksindet kreditforening

Begreber

Kreditanstalt Vogelgesang blev oprettet i 1926 på initiativ af advokat Georg Vogelgesang i Haderslev og hjemmetyskernes leder pastor Johannes Schmidt-Vodder. Ved hjælp af tyske statsmidler kunne kreditforeningen tilbyde billige lån til hjemmetyske landmænd, en mulighed som i særlig grad blev aktuel under den store landbrugskrise, hvor et stort antal gårde ejet af dansksindede landmænd kom på tvangsauktion.

På dansk side genoprettedes som modtræk  i 1927 den dansksindede kreditforening Landeværnet, som kun ydede lån til dansksindede landmænd og var et supplement til Sønderjydsk Hypoteklaanefond, der havde til formål at yde 2. prioritetslån til trængte landmænd, uanset om de var dansk- eller tysksindede.

Jordkampen havde rødder tilbage i 1890'erne, hvor den tyske stat opkøbte 36 store landbrug i Nordslesvig og indsatte tysksindede forpagtere på dem på fordelagtige betingelser. Det blev til de såkaldte domænegårde, hvor man gennem de tysksindede ejere søgte at påvirke landbefolkningen i lokalsamfundene i tysk retning.

Efter 1920 måtte tyskheden i Sønderjylland basere sig på de almindelige mindre bondebrug. Landbrugskrisen gav nye muligheder for det tyske mindretal, som var utilfredse med grænsedragningen i 1920. Når danske gårde kom på tvangsauktion, var der chance for at få gårdene på tyske hænder og dermed støtte ønsket om en grænserevision. Blandt hjemmetyskere hævdes følgende udsagn at have stået stærkt: "Jord er ikke noget man sælger. Det er noget man køber".

I 1936 ejede Vogelgesang 88 ejendomme i Sønderjylland. Alle gårdene blev konfiskeret af den danske stat efter Hitlertysklands sammenbrud i 1945, og mange af dem blev derefter udstykket som statshusmandsbrug med danske husmænd som ejere. Herefter var jordkampen reelt slut.