Se alle arrangementer

En aften "Om at rejse ud og finde hjem"

Foredrag ved tidl. sognepræst i Randers, Flemming Kloster Poulsen

Flemming Kloster Poulsen

Flemming Kloster Poulsen var i mange år præst i Randers, men skiftede så til den danske menighed i London. Det blev et ganske andet liv, men som danskere har vi vore rødder i dansk kultur og historie midt i en stor broget verden. Fuld af nye erfaringer og perspektiver vendte Flemming Kloster Poulsen efter 7 år i London tilbage til Danmark. Nu er han en meget brugt foredragsholder og fortæller. Han kommer ofte i vores område, da han og hans familie har sommerhus i Nr. Lyngvig.
Flemming Kloster Poulsen fortæller med baggrund i litteratur, biblen og sine egne erfaringer som præst og menneske i både Danmark og udlandet. Under sit ophold i London var Flemming Kloster Poulsen udover at være præst for den danske menighed og også social attaché ved den danske ambassade med de mangfoldige opgaver, det indebar.
Glæd jer til en aften, hvor vi bliver klogere på både vores eget liv og andres.