Breve fra August Fridolin Bauer til faderen Johan Daniel Bauer om Friedrichstadt og stormen på byen.

Slesvig den 3. oktober 1850

Kære fader!

Tak kære fader for den tilsendte pakke, den kom ret tilpas ligesom dine to breve, thi jeg begyndte at blive lidt urolig over[,] at den ene postdag hengik efter en anden uden[,] at jeg så så meget som en tøddel hjemmefra, fra Richard¹ har Jeg ikke i mange Herrens tider set brev, skønt han er mig et svar skyldig[,] så jeg levede i en sand uvidenhedstilstand hvad mit hjem angik... Hvad derimod skud, kanontorden, brændende gårde, myrderi, alarmering, kort al ødelæggelse angår, det har jeg været mere vidende om, thi hver evige dag i løbet af et par uger har der været skyden etc., et eller andet sted. Sidste gang nemlig[,] da vi var på feltvagt d. 30. september rykkede fjenden frem med 2-24 granatkanoner og skød rask på os samtidig med 2-3 kompagnier infanteri, imidlertid udsendte vi en lignende styrke og drev dem som sædvanlig tilbage, 1 mand blev skudt igennem hovedet. Hvad der dog imidlertid mest spænder og ængster gemytterne her i Slesvig er affæren ved Fredriksstad, der har nemlig i cirka 4-5 dage været skudt og det med svært skyts, imidlertid er der endnu intet officielt bleven meddelt derom.

Frederiksstad er en by, som ligger ved Ejderen, igennem denne by flyder en af Danmarks største floder nemlig Treene, men denne flod deler sig[,] så at en arm flyder om den ene side, den anden om den anden side af byen, så at den for en stor del er omgivet med vand. Ved Frederiksstad begynder marsken, som består af den fede ler og som aldeles ikke tåler vand, da den så bliver til et bundløst føre og som følge af[,] at byen er beliggende i denne fede bløde egn, må den beskyttes ved diger. Nu er Treene stemmet og ved Frederiksstad ved den anbragte sluse, altså må vandet have en anden udgang, følgelig svømmer det det sideliggende land over og gør det upassabelt for artilleri, kavaleri og for størstedelen også for infanteriet og det er det væsentligste forsvar på den kant. Imidlertid har fjenden under anførsel af v. der Tann² i 5 dage ligget på holstensk kyst og beskudt byen med 84 bombekanoner og samtidig på de anførte dage marcheret i stormkolonner mod byen, men hver gang bleven slået tilbage med uhyre tab, således f.eks. har han i går stormet 9 gange uden resultat og med stort tab. De døde og sårede blive naturligvis liggende på digerne eller trille ned i moradset ved siden[,] hvor de da kvæles. Grusomheden og forbitrelsen er nu stegen i den grad[,] at når vi går ud fra forskansningen for at hente de sårede insurgenter³ skydes der fra de fjendtliges side på os, og omvendt skyde vi på dem. Jeg talte med en officer[,] der kom derfra i går, han fortalte[,] at 1/3 af byen var nedbrændt 1/3 ødelagt, hen ved 50 mand, koner og piger er bragte på hospitalet for at amputeres eftersom de er bleven sårede af deres Bundesgenossens kugler, en dyrekøbt kærlighed!! - Man fortæller, at bønderne i Eiderstedt skulle have tilbudt at ville bygge byen op igen[,] når deres kammerater bare ville beskyde og ødelægge os! jeg gad vidst om én af disse kugler kan give den eller den et frisk ben eller arm. - Nu have vi prøvet kræfter på højre og venstre flanke, hvornår mon de nu komne til centrummet? - Herovre har jeg det ellers ret godt, det vil sige, jeg har det så godt[,] som nogen i min stilling kan have det, en masse regn have vi haft og navnlig den 30. f.m. øste det sådan ned på forposten under en vældig torden og lynild, at man på vejen formelig vadede i vand til anklerne. Når jeg ligger i byen går jeg sædvanlig på komedie hver gang der spilles og omendskønt det ikke er de første kunstproduktioner[,] jeg har set, så adspreder det dog sindet ved det lette muntre indhold af stykkerne, imidlertid er der enkelte[,] der ikke er dårlige, navnlig mad. Schäffer⁴, hun må efter min formening i yngre dage have været en fortræffelig skuespillerinde[,] også elskeren hr. Hahl er ikke ilde[,] skønt han er over 50 år, men han ser virkelig ikke ældre ud end han kunde være 34-35. Af de stykker jeg har set vil jeg nævne Muller und Milleu, Frau und Freund oder die Flucht nach Africa, die Schauspielerinn, die Wiener in Berlin[,] hvori hovedrollerne blev meget godt udførte. Du kender vist nogle af disse små pjecer.

Og nu til sidst kære fader beder jeg hilset alle vore gode venner og bekendte, men især være mine søskende og forældre ret af hjertet hilset af

deres hengivne kærlige søn

August

Slesvig den 9. oktober 1850

Kære fader

Det alvorlige, mørke og uhyggelige efterår er alt med stærke skridt rykket frem og vil sandsynlig vedblive indtil den hvide vinter træder frem og forandrer sindene, ja visseligt, efteråret er lidet interessant hjemme i en stue, hvor man dog i alt fald kan gøre nar af vejret ved en lunken kakkelovn, men i felten er det endnu mindre interessant, når man skal på feltvagten og i det heldigste tilfælde at ty til en ussel lille jordhytte[,] men i det uheldigste til at stå under gevær den hele nat og blive pisket i ansigtet af orkanagtige storm og kæmpestore vanddråber, da først tænker man "Gud give du var i et hus, hvor du kunne skjule dig for regnen og blæsten", som et af de højeste goder der i et sådant øjeblik kunne ramme en stakkels soldat. Endelig efter 4 lange kolde regnfulde stormende dage, stadig alarmeret på forpost er vi da endelig komne under tag for at udhvile os i de andre 4 dage. 

Hvad det for resten skal blive til, det må Gud vide, thi nu er vi i 3 måneder ikke komne ét skridt videre. Ved Frederiksstad er da alt ved det gamle, vore forposter have atter optaget den sædvanlige stilling, men byen er desværre skudt i grus, det er altså det hele[,] fjenden har udrettet. I 2 dage har man intet set til ham i det nabolag, han er pludselig forsvunden. Den sidste dag stormedes med 6 bataljoner i hen ved 2 timer og de blev slået tilbage med et betydeligt tab, antageligt er det[,] at vi begravede over 100 fjendtlige efter denne storm og tog desuden 1 kaptajn, 1 løjtnant og 30 mand, der havde været for næsvise og var komne ind i den yderste løbegrav. Jeg ville ønske[,] at du engang kunne komme herover i Slesvig og se alle de mageløse arbejder og fortifikationer som her findes, du ville undre dig, ved hvert skridt møder øjet enten en løbegrav, en skanse, en indskæring, et kanonplacement, en redoute⁵ eller lukket mark, når du alene ser Dannevirkevolden med sine løbegrave, og indskæringer og udfaldsgange, det kan alene fryde øjet, styrke sindet, og vi ville håbe[,] at den skal svare til det navn den bærer, at den kan blive et værn mod den forræderiske fjende. Arbejderne er endnu langt fra færdige, hver dag afgives stadig endnu 600 mand til arbejde.

Alt herovre står ellers ved det gamle, små forpostfægtninger, hvori fjenden sædvanlig skyder på ½ mils afstand med kanoner, hører til dagens orden, forleden dag fik vor bataljon dog en mand død ved en sådan lumpen historie, han fik et skud gennem hovedet[,] så et stort stykke hjerne blev liggende på stedet.

Med længsel imødeser jeg den tid[,] at jeg løsnes fra dette trællens åg, med gru imødeser jeg en vinter, som vil blive den skæbnesvangerske i mit liv og med sorg tænker jeg på Eder mine kære, som jeg nu i så lang tid ikke har set, ikke talt med, Eder, hvem jeg så ofte tænker på og som stedse vil blive mig dyrebare. Lev vel, det ønskes Eder af Eders hengivne                

August

Ordforklaringer:

(1) Augusts bror Richard William Bauer (1828-1904)

(2) officer Ludvig Samson Heinrich Arthur Freiherr von und zu der Tann (1815-1881), deltog i Treårskrigen på slesvig-holstnernes side.

(3) oprører

(4) antagelig skuespilleren Ida Schäffer (1816-1879)

(5) et lukket forsvarsværk i en feltbefæstning

Kildehenvisning:

Breve fra et grænseland. En brevveksling mellem Johan Daniel Bauer og hans søn August Fridolin Bauer under Treårskrigen 1848-50. Udgivet og med indledning af Mikael Kristian Hansen. Teatermuseet i Hofteatret 2013, s. 211-213 og 214-215.