Debat ved Stænderforsamlingen i Slesvig i 1842 mellem Wilhelm Beseler og Peter Hiort Lorenzen
I oktober-november 1842 blev der afholdt stænderforsamling i Slesvig, hvor det den 17. oktober kom til følgende debat mellem to repræsentanter i stænderforsamlingen, den slesvig-holstenske politiker Wilhelm Beseler og Peter Hiort Lorenzen, der var lederen af den lille gruppe dansksindede nordslesvigere i stænderforsamlingen. Anledningen var, at Beseler og Hiort Lorenzen med flere sad i en komité, der skulle udarbejde et forslag til en takketale til kongen, Christian 8., fordi han havde sammenkaldt stænderne. Heri forekom udtrykket ”de tydske Hertugdømmers Forvaltning”.
W. Beseler: ... Den foregaaende Taler (Hiort Lorenzen) har taget Anstød af Udtrykket "tydske Hertugdømmer", menende at Hertugdømmet Slesvig ikke kan kaldes noget tydsk Hertugdømme. Her synes en Misforstaaelse at finde Sted; Udtrykket er valgt fordi det er klart, og ikke tilstæder Kongen nogen Exception; Slesvig er nu lige saa godt et tydsk Hertugdømme som det i Aarhundreder har været det, fordi det i alle Lovgivning og Forvaltning betræffende Henseender har deelt de samme Forhold med Holsten, i Aarhundreder er det regjert på tydsk, i Aarhundreder har tydsk Sprog og tydske Sæder været fremherskende.
Han vil forudskikke, at man er vidt fjern fra, dermed at villde paalægge Nordslesvigerne nogen Tvang med Hensyn til det danske Sprog; Udtrykket er ikke valgt som en Demonstration i Hertugdømmerne, men kun stilet mod Kongeriget Danmark, og i Committeemøderne er det netop særligt udhævet, at der hermed ikke skal udtrykkes en Modsætning mod Norden af Slesvig, ikke i fjerneste Maade siges noget, for at krænke eller tilsidesætte Slesvigs dansktalende Indvaanere; han indseer derfor ikke, hvorledes noget Medlem fra det nordlige Slesvig vil kunde tage Anstød af dette Udtryk.
Hiort Lorenzen svarede paa dette:
... det har ... været ham saare glædeligt, at Herr Referenten at erfare, at han tilfulde anerkjender den danske Nationalitet i den Deel af Hertugdømmet Slesvig, hvor det danske Sprog tales. Hvad Herr Referentens Paastand angaaer, som om Udtrykket "tydske Hertugdømmer" vare hjemlet, fordi Hertugdømmerne i Aarhundreder have havt eens Forfatning, da maa han benægte dette; fra Arilds Tid har der bestaaet saa mange Forskjelligheder, og bestaaer der endnu i denne Time, at Talen ikke kan være om eens Forfatning.
Naar "tydske Love" skal hedde saameget, som at de ere affattede i tydsk Sprog, da maa dette paa en vis Maade vel forholde sig saaledes; men vil man forstaae det saaledes, som om Tydsklands Love have været gjældende, saa kan han heri ikke stemme overeens; ikke blot for Holsteen, men ogsaa for Slesvig hersker der en heelt broget Sammensætning af Love, hvorover han ikke behøver at anføre videre. Herr Referentens Mening, at denne Passus er stilet imod Kongeriget Danmark, er ham uforstaaelig; han veed ikke om det er imod det danske Folk, mod den danske Konge, eller mod enkelte Individuer. Der er ham intet bekjendt, hvoraf der kan sluttes, at Talen klan være om Undertrykkelse fra det danske Folks Side, og hvis enkelte Medlemmer af det danske Folk vare meente, saa gives der dog ingen hjemmel for med fuld Villie og Vidende at føre, om end ikke en Fornærmelse, saa dog idetmindste et anstødeligt Sprog. Med Kongerigets Beboere befinder man sig dog vel i eet Statsforbund, og hvad deraf blive, naar Spalten mellem de forskjellige Statsdele stedse tager til; den danske Stat er dog vel af de Magter paa Jorden anerkjendt for en hel udelelig Stat. ...
Kildehenvisning:
Quellen zur Geschichte der deutsch-dänischen Grenzregion /Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie I. Der nationale Gegensatz 1800-1864. Flensburg 1984, s. 93-95.