Henriette Gubi om hjemmeundervisningen og om sin første tid som vandrelærer

Først i September 91 kom jeg til Dybbøl for der at begynde med Vandreundervisning. Det var ikke saa let lige straks at føle sig hjemme i en Stilling, der var saa usædvandlig, saavel for de Hjem jeg saa ukjendt skulde besøge, som og med Hensyn til hvordan Sagen bedst skulde tages. Men jeg tror at netop denne Begyndelse i Dybbøl hjalp mig over det svære ved samme, hurtigere end jeg havde tænkt. Det var Egnen med dens store Minder, og det var Beboerne med deres opvakte Syn paa vor Sag og varme Hjerteslag for denne, der bar Kræfter til Foretagendet.

Jeg boede hos Mejeriejer P. Zachariassen i Dybbøl By. Min første Undervisning begyndte bogstavelig ude i Dybbøl Skanser. Naar Børnene kom fra Skole gik vi sammen derud, og der fortalte jeg for dem af Danmarks Historie fra For- og Nutid, Afsnit valgt efter Børnenes Standpunkt og Evne. ...

Onsdag og Lørdag Eftermiddag kom nogle smaa Slægtninge af Børnene og tog Del med. Deres Fader er dansk Undersaat, derfor vover man ikke at tage mig i Huset. Visse Dage skulle den store Dreng vogte Kvæget i Marken, da søgte vi derud efter endt Skoletid og fik Besøg af en anden lille Vogterdreng. Vi sad da paa en Grøftevold¹, mens Køerne græssede omkring os, og jeg fortalte for Børnene. Det var saa velsignet jævnt og hjemligt, at vi kunne fortsætte ogsaa under Drengens Dagsgjerning.

Og Børnene bleve aldrig trætte, selv om det gik ud over Fritiden. Om Aftenen fortsattes i Hjemmet med Danmarks Geografi, lidt Undervisning i dansk Sproglære, Stil og Læsning, Sang og hvad vi ellers kunde naa frem til. - I samme Fag er det jeg gaar frem i alle de Hjem, jeg siden har været i, kun har vi jo i Vinter maattet give Afkald paa Friluftstimerne, men ogsaa ved Lampeskjæret har jeg haft villige Ører til at lytte og god Tilslutning hos de smaa.

Fra Dybbøl kom jeg til Nybøl² til Gaardejer P. Moos. Dog er hans Børn endnu for smaa til at tage Del i noget; det var for Nabobørns Skyld han lukkede sit Hjem op. Skjønt Forholdene nok har været noget uensartet, nogle Steder meget smaa Børn, andre Steder meget Store, som jo saa har givet nogen Forandring i Fremgangsmaaden, saa bliver det dog for ensartet at fortælle noget fra hvert Hjem.

Jeg har været i 10 Hjem, siden jeg begyndte i Dybbøl, og har haft 34 Børn, som har taget Del i Undervisningen. Nu og da har nogle af Forældrene overværet denne, og ved min Bortrejse har man beholdt Bøger passende til selv at fortsætte med dansk Stil, Læsning og Sang. I hvert Hjem har man fulgt mig til Dør med det Ønske, at jeg kunde komme igjen. Flere Hjem er jeg fremdeles forud indbudt til. Hvad jeg særligt glæder mig ved er, at der er Forældre, der før har staaet noget fremmed og afvisende over for Sagen, fordi den var ny og usædvanlig og maaske ogsaa lidt af den Grund, at den havde noget i sig af at "vove noget", hvis Følger man ikke kjendte, som nu alligevel kommer med, følgende Eksemplet fra de andre Hjem, hvor jeg har været.

For Tiden boer jeg atter hos P. Moos i Nybøl, men gaar hver Dag efter Kl. 4 om i Byen til en fattig Familje, hvis Børn det denne Gang gjælder. De har hverken Raad eller Plads til at have mig i Huset, men de har en stor Børneflok i en lille Stue, som det er en Glæde at sidde iblandt. Mens de mindste Børn gaa paa Gulvet og lege, sidde de større rundt omkring mig, og "Mor" bagved med sin Strikkestrømpe og lytter til. Hendes Børn skal fra det lille Hjem ud at tjene i andre Hjem, saasnart de kan slippe fri for Skolen, der bliver hverken Tid eller Raad til Fortsættelsesskole efter Konfirmationen, derfor er hun glad ved at de faa Lov at være med her; thi Kjærligheden til det danske er lige saa varm og bevidst i det lille Hjem som i de større, endog det staar udenfor meget som disse kan have Støtte og Styrke i. Jeg har det faste Haab at faa Lov og Lejlighed til i Fremtiden at komme ind i mange flere af disse smaa Hjem.

Forresten kan jeg bekjende, at jeg for mit eget Vedkommende i en Henseende vinder Kræfter fra denne Rejse i Steden for at sætte Kræfter til; min Tro og mit Haab paa Sejren en Gang bliver stærk og fast ved at se indenfor bag saa mange Hjems Døre. Fra Skolen faar vi mange mørke Billeder, men i Hjemmene er det at Kraften prøves og Evner øves, stille og ofte tilsynela­dende ubemærket, men dog saaledes at man føler der er Liv og Udholden hed som skærpes i Steden for at sløves i trange Tider, og det er velsignet at arbejde under den Overbevisning.

Ordforklaringer:

(1) dige dannet af den jord, der graves op af grøften

(2) landsbyen Niebüll

Kildehenvisning:

Quellen zur Geschichte der deutsch-dänischen Grenzregion /Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie III. Der nationale Gegensatz /De nationale modsætninger 1864-1914. Flensburg/Aabenraa 1996, s. 297-301.