Martin Bahnsens dagbog om sin desillusion for det ny år, 1865
Martin Bahnsen (1809-1875) var født i Aabenraa og var farver. Han var en af de fremtrædende danske borgere i byen, hvor han blev udnævnt til rådmand i 1850 og valgt til medlem af den slesvigske stænderforsamling i 1852, men mistede disse roller i 1864. Han skrev dagbøger fra udbruddet af krigen i 1864 til 1866 med udbruddet af den preussisk-østrigske krig.
I dette afsnit af dagbogen, der er skrevet på den første dag i 1865, får man et klart indtryk af hans sortsyn på fremtiden, hvor Preussen og Østrig skændes om Hertugdømmerne. Bahnsen er sig helt bevidst om, at Nordslesvig ikke bliver dansk.
1. januar 1865
Det nye år, som begynder i dag, er det sørgeligste, jeg endnu har oplevet. Hertugdømmerne er afstået af kongen ved fredstraktaten af 30te oktober1, og for øjeblikket faktisk og retsligt i besiddelse af Østrig og Preussen, hvilke to magter nu er ivrigt beskæftiget med underhandlinger om disse landes fremtidige stilling. Østrig holder stærkt på »Herzog Friedrich«2, hvorimod Preussen lader både sine egne og de andres arveprætentioner undersøge af sine kronjurister, og forbeholder sig, efter at disse har afgivet deres skøn, en nærmere afgørelse ved en kommission, som efter dens forslag skal bestå af lige antal østrigere og preussere. Grundtanken deri er rimeligvis den, at Preussen vil beholde dem selv. Mellemstaterne, formodentlig hemmeligt understøttet af Østrig, gør et svært spræl for at få en stemme med ved afgørelsen, hvorpå Preussen aldeles ikke vil indlade sig.
I København mundhugges rigsrådet og regeringen om en modificeret grundlov.
En bataljon preussere, 5-600 mand, som ligger her i byen, består af lutter rekrutter fra Rhinegnen med underofficerer fra Brandenburg, den eksercerer hver dag i mange afdelinger rundt omkring i byen, og der uddeles spark, næveslag i ansigtet og i nakken, knubs og stød blandet med strømme af skældsord dag ud og dag ind til de sølle rekrutter, hvilket er et opbyggeligt syn for vore unge og gamle schleswig-holsteinere, forsåvidt de deraf kan se, hvilken »glorreich« fremtid de går i møde under de »sittlich gebildete« preussiske underofficerers behandling.
Den danske befolkning opretholder endnu besynderligt nok det faste og urokkelige håb, at Nordslesvig vil blive tilbagegivet til Danmark. Hvorpå det støtter sig, er ikke godt at vide, men det ligger velsagtens i, at det, man ønsker, tror man alt for let, og det lader sig ikke nægte, at alt hvad man hører fra København af folk, »som må vide noget«, går i denne retning, men jeg antager rigtignok, at det meste af dette udspredes for at opretholde modet herovre. Alt det, jeg kan læse af aviserne og ellers slutte mig til af situationen, berettiger ingenlunde til en sådan tro.
Ordforklaringer:
(1) Traktat indgået som fredsaftale efter krigen i 1864, se Wienerfreden.
(2) Friedrich der Achte (1829-1880)
Kildehenvisning:
Martin Bahnsens Dagbøger. En rådmands beretning om Aabenraa besættelse 1964-66. Forlaget Urania 1964. København, s. 89-90.