Christian 8., 1786-1848, dansk konge
Christian 8. Miniaturemaleri af Johannes Møller fra 1842.
Statens Museum for Kunst.
Konge af Danmark fra 1839 og konstitutionel konge af Norge i 1814 under navnet Christian Frederik. Han var søn af Christians 7.s lillebror arveprins Frederik (1753-1805) og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.
Christian giftede sig i 1806 med Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, men ægteskabet opløstes efter fire år på grund af Charlotte Frederikkes utroskab med komponisten Édouard du Puy. Derefter giftede han sig i 1815 med Caroline Amalie af Augustenborg (1796-1881).
Under Christian 8. begyndte de nationale spørgsmål i hertugdømmerne Slesvig og Holsten at tilspidses, hvilket vanskeliggjorde hans stilling. Han opfattede sig først og fremmest som monark for helstaten og blokerede derfor for en fri forfatning, som han frygtede ville føre til helstatens undergang. F.eks. havde kongen store problemer med at håndtere konflikten i forbindelse med at Peter Hiort Lorenzen havde talt dansk i stænderforsamlingen i Slesvig den 11. november 1842. Først med Sprogpatentet af 29. marts 1844, som bestemte, hvem der måtte dansk i den den slesvigske stænderforsamling, forsøgte kongen at skabe klarhed, hvilket dog mislykkedes.
Et andet stort spørgsmål i hans regeringstid var, hvem der skulle arve den danske trone efter den barnløse kronprins Frederik. Der var på grund af meget indviklede arveforhold flere tronfølgemuligheder, nemlig Friedrich af Hessen (1820-1884); Hertug Christian August af Augustenborg (1798-1869) og prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Med Christian 8.s Åbne brev af 1846 stod det klart, at augustenborgernes arvekrav ville blive afvist, og at valget ville falde på Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, den senere Christian 9.
Christian 8. holdt i 1840'erne sommerferie i badebyen Wyk på øen Før. I 1844 havde han inviteret H.C. Andersen på besøg.
Christian 8. døde den 20. januar 1848, og i sit politiske testamente pålagde han sønnen Frederik 7. at give Danmark og hertugdømmerne en fælles forfatning og i øvrigt at rådføre sig med fædrelandssindede mænd, hvor han fra hertugdømmerne udtrykkeligt nævnte H. Reventlow-Criminil og Carl Moltke.
Christian 8.s valgsprog var "Gud og Fædrelandet."