Landshøjhed

Landshøjhed (på tysk Landeshoheit) er betegnelsen for den magt, der tilkom fyrsterne i de enkelte tyske stater. I Slesvig og Holsten bruges det om de regerende hertugers magt i og over territoriet, og de betegnes normalt som landsherrer. Også de afdelte hertuger brugte undertiden selv betegnelserne landsherre/landshøjhed om sig selv og deres beføjelser, men senere historieskrivning reserverer normalt betegnelserne for de regerende hertuger og understreger, at de afdelte hertuger netop ikke havde fuld landshøjhed, fordi de ikke havde kompetence inden for bl.a. forsvarspolitik og dermed forbundne skatter.

Af Carsten Porskrog Rasmussen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Carsten Porskrog Rasmussen m.fl. (red.): De slesvigske hertuger. 2008.