Højskoler i Sønderjylland

Rødding Højskole blev oprettet som den første højskole i verden i november 1844 af Christian Flor og Den slesvigske Forening i forlængelse af Skamlingsbankemødet (se Skamlingsbanken) den 4. juli 1844. Højskolen var inspireret af N.F.S. Grundtvigs tanker om folkelig oplysning, og skolen skulle gennem foredrag og diskussion udvikle de unge i Nordslesvig til at blive engagerede deltagere i samfundslivet. Første hold bestod af 20 elever i alderen 16-20 år. I 1864 måtte højskolearbejdet i Rødding afbrydes pga. det danske krigsnederlag. I juni lukkede skolen, og bøger og andet inventar blev flyttet til Askov, hvor Ludvig Schrøder og Heinrich von Nutzhorn åbnede Askov Højskole i løbet af vinteren 1864-65. I Rødding fortsatte skoledriften under andre former indtil 1885. Flere andre sønderjyske højskoler, Sandbjerg, Vonsbæk og Brøns, gik i stå efter 1864.

I slutningen af 1800-tallet tog mange dansksindede unge fra Nordslesvig på høj- og efterskoleophold nord for Kongeåen. Disse ophold fik uvurderlig betydning for deres holdning til og forståelse for dansk sprog og kultur. Mange fik økonomisk støtte fra Den nordslesvigske Skoleforening (se Sønderjysk Skoleforening). I perioden 1894-1913 gik 2.411 unge sønderjyder på højskole i Danmark med støtte fra skoleforeningen. De fire mest besøgte skoler var Vallekilde, Vinding, Askov og Odder.

Som et modstykke grundlagde tyske kredse tre såkaldte Volkshochschulen i Sønderjylland, som også var inspireret af Grundtvigs tanker: Deutsche Nachschule Tingleff, oprettet 1905 som pigehøjskole, der fungerede til 1945, Mohrkirch-Osterholz i Angel, der eksisterede 1907-1931, og Nordborg Slot 1909, lukket 1920 og fra 1922 åbnet som dansk efterskole.

Rødding Højskole blev genåbnet i 1920. Den fungerede som en traditionel bondehøjskole frem til 1952, hvor endnu 90 % af eleverne kom fra landbruget. Fra 1953 blev vinterskolen omdannet til fællesskole for kvinder og mænd, hvilket medførte en voldsom vækst, og flere elever kom nu fra byerne.

Kort efter Genforeningen skabtes flere sønderjyske højskoler: Danebod på Als (1920-2002), Hoptrup (1920-2003) og Rønshoved (1921), alle med det formål at støtte danskheden i Sønderjylland og i Sydslesvig. Efter 1920 tog mange dansksindede sydslesvigere på efterskole- og højskoleophold i Danmark. 

Også kort efter 2. Verdenskrig opstod der nye skoler både nord og syd for grænsen. Sydslesvigs første danske højskole, Aagaard Landboskole ved Oversø, eksisterede 1863-89, og i august 1945 foreslog danske højskolefolk, at der igen skulle skabes en dansk højskole i Sydslesvig. Det førte til oprettelsen af Jaruplund Højskole i 1950. Idrætshøjskolen i Sønderborg blev oprettet i 1952.

Herefter fulgte en række nye højskoler, ligesom tidligere oftest oprettet pga. stærke personligheder (fx Hans Lund og J.Th. Arnfred) eller et målbevidst og velfunderet bagland. I kronologisk rækkefølge: Løgumkloster Højskole (1960), Ungdomshøjskolen ved Ribe (1965), den første ungdomshøjskole i Danmark efter efterskoleforstander J.K. la Cour Madsens idé, Forskningshøjskolen, Haderslev (1976-1987), Uge Folkehøjskole (1977-1995), Højskolen Strand, Sønderborg (1983-2001), Den sønderjyske højskole for musik og teater, Toftlund (1984-2022), Højskolen Østersøen, Aabenraa (1993-2019). Desuden eksisterede der skoler med tilknytning til Tvind-bevægelsen: Den rejsende højskole Vamdrup (1979-1996), og til Kvindebevægelsen: Den nordiske kvindehøjskole i Visby, (1978-1994). 

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Litteratur:
Poul Dam i: Den Store Danske Encyklopædi, bind 6.
Hans Schultz Hansen i: Sønderjysk Historie efter 1815. 2009.
Lars N. Henningsen: Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler – før og nu. 2007.
Wulf Pingel: Landvolks Bildung – Landes Wohl. Die Institutionalisierung deutscher Heimvolkshochschulen zwischen Königsau und Eider in den Jahren von 1769 bis 1921. Flensborg 1999.
Thomas Rørdam: De danske folkehøjskoler. 1979.