Kreditforeninger

En kreditforening er en forening af låntagere, der ved solidarisk hæftelse og pant i fast ejendom kan opnå langfristede lån på særlige betingelser. Lånekapitalen rejses via salg af obligationer på det åbne marked. De første danske kreditforeninger blev oprettet i 1851, men de måtte ikke yde lån i hertugdømmet Slesvig. Den Vest- og Sønderjydske Kreditforening, oprettet i 1860, fik særlig tilladelse til at yde lån i Haderslev Vesteramt, Løgumkloster Amt og Tønder Amt, men efter krigen i 1864 ophørte dette udlån.

Det var nordslesvigske landmænd, der i 1882 stod bag oprettelsen af Landschaftlicher Kreditverband für die Provinz Schleswig-Holstein. I 1914 var 2/3 af foreningens udlån placeret i nordslesvigske landejendomme. Som et modspil hertil blev Schleswig-Holsteinische Landschaft oprettet af slesvig-holstenske godsejere i 1894. På baggrund af den skærpede nationale konflikt blev Nordslesvigsk Kreditforening, hvis opgave var at yde lån til dansksindede landmænd, oprettet i 1909. Den havde udgangspunkt i Foreningen af 5. oktober 1898 (Oktoberforeningen), der som den første dansksindede organisation ydede nationalt betingede lån.

Genforeningen i 1920 gav anledning til en omlægning af det sønderjyske kreditmarked. Kredsen bag Nordslesvigsk Kreditforening tog derfor initiativ til stiftelsen af den nye Sønderjyllands Kreditforening, der ved lov af 4. marts 1920 fik bemyndigelse til at yde lån i grundejendomme af enhver art i de sønderjyske landsdele. Samtidig fik den Vest- og Sønderjydske Kreditforening bemyndigelse til at yde lån i Tønder og dele af Haderslev amt, hvor foreningen havde haft sit virke før 1864. Derudover fik kun fem mindre kreditforeninger ret til at yde lån i Sønderjylland. Sønderjyllands Kreditforenings delvise monopolstilling blev udsat for kritik, da kursen på kreditforeningens obligationer lå under de øvrige kreditforeningers. De lave obligationskurser bevirkede, at Kreditforeningen fik tildelt statsgaranti på renteafkastet af dets obligationer i henholdsvis 1925 og 1928.

Landbrugskrisen foranledigede i 1926 det tyske mindretal til at oprette Kreditanstalt Vogelgesang med tyske statsmidler som grundlag. Det danske modsvar var oprettelsen af Foreningen Landeværnet og Sønderjysk Hypoteklånefond, der kunne yde lån i sønderjyske landejendomme. Loven om konfiskation af tysk og japansk ejendom medførte i 1946 Kreditanstalt Vogelgesangs likvidation. Grænserne mellem kreditforeningernes låneområder blev ophævet ved en reform i 1970. Det medførte en række kreditforeningsfusioner. Sønderjyllands Kreditforening fusionerede med den Vest- og Sønderjyske Kreditforening, og indgik herefter i dannelsen af Jyllands Kreditforening.

I 1985 fusionerede Jyllands Kreditforening med Forenede Kreditforeninger på Sjælland under navnet Nykredit A/S. Det danske marked domineres i dag af få store kreditforeninger.

Af Morten Andersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Erik Strange Petersen: Foreningen af 5. oktober 1898, i: Sønderjyllands Årbog 1972.

Poul Anker Callø: Sønderjyllands Kreditforening gennem 25 Aar, 1945.

Morten Andersen: Den følte grænse. Slesvigs deling og genopbygning 1918-1933, 2008.

Erik Jessen: Bare han får sin vilje. Erindringer, 1997.