Krongods

Kongens jordejendom, oprindeligt opdelt i kongelev, dvs. kongeembedets besiddelser, og patrimonium, dvs. kongeslægtens arvegods. Ifølge Kong Valdemars Jordebog besad kongen betydelige besiddelser i Sønderjylland. Det meste krongods var patrimonium, der hovedsageligt fandtes langs Slien, på Angel samt mellem Danevirke og Ejderen. Desuden var der 11 kongsgårde, bl.a. i Brøns, Højer, Hanved, Kliplev, Klinting, Ketting samt Søderup, hvor kong Svend Estridsen døde i 1074. Igennem hele 1200-tallet lå Abelslægten i strid med kongen om retten til det sønderjyske krongods, men i 1313 kom det endegyldigt i hertugernes besiddelse.

Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.