Planteliv i Sønderjylland

I de frodige østlige løvskove (Nørreskoven, Dyndved Skov, Gråstenskovene, Årup Skov, Pamhule Skov) vokser lungeurt, hulrodet lærkespore, firblad, stor konval, dansk ingefær samt hvid og gul anemone. Tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe er almindelig i flere skove. I Arnkil Skov er der fundet sjældne urter som mark tusindgylden og tyndakset gøgeurt og den hvidløgsduftende ramsløg. Kollund Skov huser kæmpestar og skovsvingel.

Småbiotoper som vandhuller, udyrkede markhjørner og smålunde ligger som øer i landskabet. I rentvandsdamme flyder vandranunkel og pindsvineknop. Andre småbiotoper som jord- og stendiger, levende hegn og grøftekanter ligger som vandreveje for dyrelivet. Plantelivet på disse småbiotoper bliver mere og mere ensartet som følge af sprøjtning oggødskning. Det betyder at blåklokke, bidende ranunkel, røllike og håret høgeurt udskiftes med kvik, rajgræs, vild kørvel, mælkebøtte, stor nælde og burre-snerre.

De fleste søer er næringsrige søer (Nordborg Sø, Jelssøerne, Haderslev Dam, Hindemade) med kraftig rørsump af bredbladet dunhammer, tagrør, gul iris, lodden dueurt, brændenælde, gærdesnerle og bittersød natskygge. I naturtilstand vil søerne være klare, men søer, der er omgivet af landbrugsarealer er uklare, grønne af alger og uden bundplanter. Hostrup Sø ligger på hedesletten og husede tidligere tvepibet lobelie, strandbo, brasenføde og pilledrager. På grund af forurening er kun strandbo tilbage.

På overdrevene (de tørre enge) findes tandbælg, rundbælg, klit-kællingetand, timian, tormentil, stedmoderblomst, blåmunke, bakke-gøgelilje og majgøgeurt. Enkelte af overdrevene har været afgræsset igennem århundreder. Ved Bjergskov vokser guldblomme, mælkeurt, bredbladet timian, rundbælg og bakkegøgelilje. Her trives også den blodstillende bibernelle og månerude. Ved Halk vokser bl.a. almindelig kongepen, kornet stenbræk og nikkende kobjælde.

De midt- og vestsønderjyske sandede jorders store nåletræsplantager (Frøslev, Bommerlund, Hønning og Stensbæk plantager) med rødgran og fyr omslutter små fine biotoper som heder, klimper (pandekager), indlandsklitter (polder), moser og damme. På de magre indlandsklitheder i Gelsådalen ses hedelyng, revling, guldblomme, pors og klokkeensian.

Bakkeøernes magre kratskove med krogede og flerstammede ege er præget af bølget bunke, majblomst, skovsyre og kohvede som bundflora, undertiden også tyttebær, hønsebær og blåbær (Lovrup Skrøp, Hjartbro Skov). Draved Skov har visse områder med urørt naturskov siden 1948. Floraen har i dele af skoven haft samme artssammensætning i flere tusinde år. Her vokser bl.a. småbladet lind, kristtorn og tørst.

Af stor værdi for plantelivet er en række betydningsfulde moser. Tinglev, Frøslev, Sølsted og Skast moser var oprindelig store ufremkommelige moser med tørvemos, star, tuekæruld, næbfrø, maj-gøgeurt, blåtop, pors og den kødædende soldug. Disse planter er ikke længere så almindelige, men udkonkurreres af tæt krat af pil og birk. I vandhuller og søer vokser dunhammere, tagrør og gule åkander. Nogle moser er højmoser (Kongens Mose, Abkær Mose).

Åerne er mange steder rettet ud til lige kanaler, ofte med okkerforurening til følge; men i de senere år har naturgenopretningsprojekter tilbageført korte strækninger (fx Brede Å). Enkelte steder er der endnu store åer, der mæandrer sig gennem flodsengene med pindsvineknop, gul iris og brudelys ved bredderne og hvide flader af vandranunkel.Nogle steder er der endnu næringsfattige enge, der kun gødskes af vinterens naturlige oversvømmelser. Her vokser majgøgeurt, engkarse og engkabbeleje. På de mere tørre områder kan der være et tæppe af gule lave ranunkler iblandet engkarse, maj-gøgeurt og trævlekrone. Disse blomster er blevet sjældne på grund af dræning, gødskning og opdyrkning.

I kogenes afvandingsgrøfter findes brudelys og pilblad. På de ugræssede marskstrandenge vokser tætblomstret hindebæger (Mandølyng), strandmalurt, strandasters, strandvejbred (sønderjysk: sorre) og stilkløs kilebæger. Højere oppe træffes arter som stiv kvik, harril, jordbærkløver og høstborst. På de tidevandspåvirkede sand- og slikvader vokser inderst kveller (sut), og det tuedannende vadegræs (spartina), lidt længere ude træffes dværgålegræs og smalbladet ålegræs, søsalat, rørhinde, krølhårstang og blæretang. Størst betydning for vadens primærproduktion har dog trådformede cyanobakterier og bevægelige kiselalger i de øverste cm af vadens bund. De gør vaden til et at verdens mest produktive naturområder (Vadehavet).

De nøgne og flade sandbanker og højsander er vadens ørken. Her er selv mikrofloraen ude af stand til at leve.Kystklitterne på Rømø udgør en mosaik af forskellige klittyper med sandbindende hjælme, rød svingel, gul snerre, smalbladet timian, sandskæg, almindelig kongepen og blåmunke.

På de næringsfattige, meget forureningsfølsomme klitheder på Rømø vokser sandskæg, revling, hedelyng, klokkelyng, mosebølle, den lille orkide hjertelæbe og forskellige lavarter. I klithedernes fugtige lavninger (fattigkær) på Rømø vokser klokkelyng, kæruld, benbræk, rundbladet soldug og liden soldug, tranebær, brun næbfrø, hvid næbfrø, mosetroldurt, ulvefod, enkelte steder vokser hjertelæbe og, hvis vandet er varigt, træffes her også blærerod. Klokkeensian findes både her og nær Rømøs hedesøer. I kalkrige fugtige lavninger (rigkær) vokser sumphullæbe, majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, slangetunge og leverurt. På Rømøs forstrand kan kun få arter som sandhjelme, sandkryb, marehalm og strandkvik tåle vind- og saltpåvirkningen.

Siden 1940 er floraen på alle næringsfattige biotoper i Sønderjylland ændret ved tilførsel af nitrat og fosfat, direkte og med nedbør og vind. Floraen i vandløb, søer og havet er ændret ved udvaskning af plantenæringsstoffer. Den naturlige plantevækst er påvirket ved tilførsel af miljøfremmede stoffer. Strandengenes og overdrevenes flora ændres ved ophør af græsning. Invasive plantearter som rynket rose, glansbladet hæg, bynke-ambrosie, bjergfyr, gyvel og mosarten vestlig bredribbe spreder sig og udkonkurrerer de naturligt forekommende arter.

I perioden 1940-70 er uerstattelige naturværdier i Sønderjylland som damme, søer, åer, moser og enge rørlagt eller drænet væk. Som følge af landvindingen er biodiversiteten faldet drastisk. Siden 1970 er faldet, trods lokale eksempler på naturgenopretning, fortsat med udviklingen i brugen af pesticider, udvaskning af plantenæringsstoffer, atmosfærisk nedfald af kvælstofforbindelser og forsuring af levestederne. Hertil kommer fremtidige effekter af ændringer i temperatur, nedbør, vindforhold og havspejl som følge af globale klimaændringer.

Af Kaj Smedemark i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Bo Mossberg og Lennart Stenberg: Den nye nordiske Flora. 2005. Steen Rabjerg: Oplev naturen i Sønderjylland. 2003. Peter Vestergaard (red.): Naturen i Danmark. Det åbne land. 2007. Kjeld Hansen: Det tabte land. Den store fortælling om magten over det danske landskab. 2008.