Istedløven
Mindesmærke i skikkelse af en siddende løve i bronze, som blev skabt af billedhuggeren H.W. Bissen til minde om de faldne i Slaget ved Isted den 25. juli 1850 og som sejrsmonument.
Initiativet til skulpturen blev taget af den nationalliberale politiker Orla Lehmann, der den 23. juli 1858 i et brev til Bissen første gang omtalte ideen. Pengene blev skaffet ved en stor landsindsamling i 1858, som blev gennemført af en komité med generalmajor M. Lüttichau, ingeniørkaptajn J.P. Købke og oberst Wilster, der alle havde deltaget i Istedslaget samt en borgerrepræsentant fra København og professor H.N. Clausen.
Istedløven blev opsat på en fire meter høj sokkel på Flensborg gamle Kirkegård ved siden af en mindehøj for de faldne i slaget. Soklen var tilvirket af svensk granit. På soklens to langsider sad mindetavler for de kendteste officerer fra krigen, nemlig oberst Frederik Læssøe og generalmajor F.A. Schleppegrell, der begge omkom under slaget, samt generalløjtnant G.C. von Krogh og oberst Hans Helgesen.
Istedløven.
Grænseforeningen. Foto: Gunvor Vestergaard.
Monumentet blev indviet på 12-års dagen for slaget i 1862 under stor national festivitas. Med sin højtbeliggende placering kunne monumentet betragtes som en slags provokation mod de slesvig-holstensk sindede flensborgere, hvad byens overpræsident Carl von Rosen gjorde opmærksom på allerede i planlægningsfasen.
Kort efter tilbagetoget fra Danevirke den 6. februar 1864 blev Flensborg besat af preussiske og østrigske tropper. Slesvig-holstensk nationale hærværksmænd begyndte at ødelægge monumentet, men politiet greb ind og fik nedtaget løven. Dog forsvandt de fire mindetavler.
Løven blev de første år opbevaret i Flensborg, men den blev i 1868 på befaling af den preussiske konge flyttet til Berlin og opsat som sejrstrofæ ved Berlins Tøjhus (Zeughaus). I 1878, da tøjhuset blev omdannet til museum, blev Istedløven flyttet til en nyopført kaserne i Lichterfelde, hvor den skulle minde de unge kadetter om den preussiske hærs bedrifter.
Her stod Istedløven frem til 1945, hvor Politikens korrespondent i Berlin, Henrik V. Ringsted, ved en tilfældighed opdagede løven. Ringsted fik med hjælp fra de amerikanske tropper transporteret Istedløven til København, hvor den blev opsat på en midlertidig træsokkel bag Tøjhusmuseet (nuværende Krigsmuseet).
Soldater fra den amerikanske hær er i gang med at flytte Istedløven den 14. oktober 1945, så den kan bringes til København.
Det Kgl. Bibliotek.
I forbindelse med Det Kgl. Biblioteks udbygning i 1999 blev området mellem Tøjhusmuseet og Christians Brygge frilagt, i dag Søren Kierkegaards Plads, og her stod Istedløven frem til 2010 på en ny stensokkel. I 2001 blev kopier af de fire portrætmedailloner og to tekstplader sat på soklen.
I juni 2009 besluttede et næsten enstemmigt flertal i Flensborg byråd at tage initiativ til, at føre Istedløven tilbage til sin oprindelige placering på Flensborg gamle Kirkegård. Efter en grundig renovering og etablering af en sokkel identisk med den oprindelige kunne genopsættelsen indvies den 10. september 2011, men nu som symbol på tillid og samarbejde mellem dansk og tysk.
Litteratur:
Claus Bjørn: Istedløven. Udgivet af Sydslesvigs Museumsforening og Mikkelberg, Hatsted, Slesvig. Poul Kristensens Forlag, 1993.
Bjørn Poulsen og Ulrich Schulte-Wülwer: Istedløven: Et nationalt monument og dets skæbne. Udgivet af Sydslesvigs Museumsforening og Mikkelberg.
Henrik V. Ringsted: "Fra vor udsendte korrespondent".
Sønderjysk Månedsskrift, 2011 nr. 6, s. 203-210: Istedløven tur-retur.
Grænseforeningens Kildesamling:
I kildesamlingen findes H.C. Andersens tekst om afsløringen af Istedløven.