Sønderjyske foreninger

Fra 1880’erne fik de dansksindede sønderjyder en øget opbakning fra de nationalt engagerede kredse i Kongeriget, såvel fra højre- som venstrefolk. I København blev der i 1882 oprettet Sønderjysk Samfund og i 1887 Sønderjysk Centralforening. Venstreorienterede studenter grundlagde i 1887 Studenter-Samfundets Sønderjyske Samfund, forkortet 4S, mens højreorienterede studenter fra 1888 samledes i To Løver; hertil blev i 1896 knyttet agitationsudvalget Hejmdal.

Også uden for hovedstaden skød en række sønderjyske foreninger op. Den første blev stiftet i 1887 i Århus. Snart havde hver købstad sin sønderjyske forening, og de blev i 1889 samlet i De samvirkende sønderjyske Foreninger. Alle foreningerne indsamlede penge og fastholdt interessen for den sønderjyske sag nord for Kongeåen, bl.a. ved gensidige besøg og udgivelse af sangbøger fra 1890 (se Sangbog for de Samvirkende Sønderjydske Foreninger i Danmark). Studenter rettede de danske stile, som sønderjyske børn skrev. Efter Genforeningen samledes de sønderjyske foreninger i 1920 i Grænseforeningen, hvis hovedformål var at yde støtte til de danske syd for den nye grænse. For de kredse, der ønskede en grænse langs Danevirke eller Ejderen, blev der i januar 1920 oprettet Ligaen D.D.D. (Danmark – Danebrog – Dannevirke), også kaldet Slesvig-Ligaen, og efter 2. Verdenskrig Sydslesvigsk Udvalg af 5. Maj 1945.

I nyeste tid er opstået sønderjyske foreninger uden nationalpolitisk karakter, hvor sønderjysk sprog og kultur dyrkes, bl.a. Æ Synnejysk Forening med basis i landsdelen og Synnejysk Ambassade med basis i København.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Troels Fink: Båndene bandt. Forbindelsen over Kongeåen 1864-1914, bd. I-II. 1999. Axel Johnsen: Dannevirkemænd og Ejderfolk. 2005. Johan Peter Noack: Det sydslesvigske grænsespørgsmål 1945-1947, bd. I-II. 1991.