Tekstilindustri

Neumünster blev i løbet af 1800-tallet centrum for en større holstensk tekstilindustri, men også i Nordslesvig udviklede der sig en tekstilindustri. Baggrunden var bl.a. toldloven af 1838, der fritog klæde fra Hertugdømmerne for indførselstold til Danmark. Indlemmelsen i Preussen i 1867 skærpede konkurrencen fra syd, og flere virksomheder måtte lukke. I 1920 fandtes der kun to klædefabrikker i Nordslesvig. Schaumanns Klædefabrik i Haderslev, oprettet som farveri i 1872, voksede fra 13 ansatte i 1913 til 125 ansatte i 1947 og var i drift frem til 1995.

Den anden klædefabrik lå i Sønderborg, men måtte lukke kort efter Genforeningen. Til gengæld blev A/S Det Nordiske Kamgarnspinderi etableret i 1921 og havde allerede i 1923 over 300 ansatte. Indtil 1948 var hovedparten af de industrielt beskæftigede i Sønderborg ansat på Kamgarnspinderiet. I 1978 måtte det indstille driften, efter at man havde forsøgt at redde virksomheden ved en fusion med Kamgarnspinderiet i Odense.

I 1919 overtog A.R. Kjærby et uldspinderi i Højer, der forarbejdede uld fra egnens får. Med tæppeproduktion som speciale voksede Højer Tæppefabrik til 130 ansatte i 1939. Den gik konkurs 1992, men navnet føres videre af en tæppefabrik i Skævinge. Gram Tæppefabrik, etableret som uldspinderi i 1914, er fortsat i drift og er en del af Egetæpper A/S.

Af Morten Andersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Leif Hansen Nielsen: Ad Industriens Vej. Studier i i den slesvig-holstenske industri 1864-1914 med særlig henblik på udviklingen i Nordslesvig. 2007.

Helle Askgaard: Den sønderjyske industris udvikling fra 1920 til 1970. 1970.