Tøndermarsken

Området omfatter ca. 85 km2 inddigede og udnyttede marskarealer strækkende sig fra Sæd syd for Tønder og 17 km mod vest til Vadehavet. Her beskytter det 7,5 m høje, fremskudte havdige fra 1979-81 området mod stormflod. De lavtliggende (0-2 m over DNN (Dansk Normal Nul, dvs. havoverfladens gennemsnitlige niveau)) marsksletter begrænses i nord af Hjerpsted og Abild Bakkeøer og i øst af Tinglev Hedeslette.

Mod syd fortsætter marsklandet ind i Tyskland. Tøndermarsken er dannet ved, at havet i årtusinder har oversvømmet den nedre del af Tinglev Hedeslette og dannet et stort sammenhængende marskareal. Denne marsk er i dag opdelt i koge ved ældre å- og havdiger og gennemstrømmes af Vidå. Åen og dens tilløb, Grønå, er kantet af ådiger, der stammer fra den store afvanding af Tøndermarsken 1926-33. I forbindelse med projektet blev der anlagt 108 km ådiger og fire pumpestationer, der skal hindre kogene i at blive oversvømmet af indvand, når Vidåslusen lukkes under stormflod. Marskens sparsomme bebyggelse ligger på kunstige høje, værfter. De få undersøgte værfter i den ældste del af Tøndermarsken stammer fra den tidlige middelalder. De ældste koge blev dannet ved anlæg af et dige (1553-56) fra Højer over Rudbøl-Lægan til geesten ved Grelsbøl vest for Sdr. Løgum i Tyskland. Diget beskyttede også den lavtliggende Tønder, men skabte samtidig problemer for sejladsen til byen, idet Vidås oprindelige løb sandede til.

Tøndermarskens koge skabtes ved inddigning i følgende år (kun koge nord for 1920-grænsen er medtaget): Højer, Møgeltønder, Tønder, Ubjerg og Slogsherreds Kog 1556, Gammel Frederikskog 1692, Rudbøl Kog 1715, Ny Frederikskog 1861 og endelig Margrethe Kog i 1981.

Tøndermarsken er i dag også et interessant naturområde, der rummer et rigt fugleliv, især stære, vade- og andefugle på træk samt ynglende eng- og sumpfugle. Forår og efterår er Tøndermarsken skueplads for fænomenet sort sol. I takt med at det moderne landbrug har holdt sit indtog, er betingelserne for et naturligt dyreliv dog blevet forringet. Der blev derfor i 1988 lavet en særlig "Tøndermarsklov”, som i de ydre koge, ca. 25 km2 af området, gjorde det muligt at holde fast i de gamle dyrkningsformer med græsningsarealer, der bliver holdt våde af bevandingsgrøfter. Brugen af gødning og bekæmpelsesmidler blev begrænset, til gengæld fik landmændene en økonomisk kompensation. Loven blev udbygget i 1994, og i 2000 iværksatte man forskellige frivillige støtteordninger for at motivere til yderligere ændringer i driften.

Fra 2007 vedligeholdes de større vandløb i Tøndermarsken af Tønder Kommune. De mindre kanaler vedligeholdes af digelaget, som også har ansvar for pumpestationernes drift og vedligehold.

Projekt Tøndermarsk Initiativet, afviklet i årene 2018-2023, havde som mål at udvikle Tøndermarsken, så området kunne blive mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.

Dele af Tøndermarsken indgår i Nationalpark Vadehavet, der i 2014 kom på UNESCOs verdensarvliste. 

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret 2024.

Litteratur:

Carsten Hunding og Bent Lauge Madsen: Tøndermarsken, i: Den Store Danske Encyklopædi, bind 19.

Elsemarie Dam-Jensen m.fl. (red.): Det grænseløse landskab – Marsken mellem Tønder og Dagebüll. 2008.

Niels Hørlück Jessen: Tøndermarsken – en kulturhistorisk redegørelse. 1987.