Da godt halvdelen af stenene blev rejst i 1920, har også mange af stenene 100-års jubilæum i 2020. Genforeningsstenene er generelt ikke fredet, men da alle jordfaste fortidsminder fredes efter 100 år, vil mange af stenene således også blive fredet efter 2020.

En af de største genforeningssten står på Ejer Bavnehøj, der i 1920 blev anset for at være Danmarks højeste punkt. Senere, i 1941, fandt man ud af, at det var Yding Skovhøj. Genforeningsstenen på Ejer Bavnehøj er tre meter høj og blev hentet i landsbyen Elling 3 kilometer fra højen på en mark. Over 100 lokale bidrog til at få den op. Det skete ved, at man lod otte heste trække stenen afsted på en blokvogn, der kørte på løse jernbanesveller, som de lokale lagde foran vognen og hestene.

På Ejer Bavnehøj mener lokale kræfter i dag, at genforeningsstenen udgør en god historie, der bør fortælles i anledning af det kommende 100-års jubilæum for Genforeningen. Derfor blev den 13 ton tunge natursten den 15. september flyttet 20 meter, så den nu har en mere iøjnefaldende placering. Dermed kan den også bedre ses i sammenhæng med Genforeningstårnet, der blev rejst i 1924 og måler 12,5 meter i højden.

Hans Bladt, der er blandt initiativtagerne til flytningen af stenen og medlem af Grænseforeningen Skanderborg gennem 30 år, fortæller, at flytningen af stenen er et led i en større plan for Ejer Bavnehøj.

”Hvis historien om Genforeningen skal fortælles til unge besøgende, må man gøre noget ekstra ud af det, og det har vi planlagt at gøre. I første omgang har vi flyttet stenen 'frem i lyset'. Senere vil der blive lavet en fin plads omkring stenen, og vi vil 'fortælle historie' ved at bruge nye formidlingsformer”, siger han.

Indskriften på Genforeningsstenen ved Ejer Bavnehøj er forfattet af lærer Fr. Sørensen, Bjøstrup skole:

Her er jeg sat som bavtasten, de sønderjyder til ære, Danske de var og danske de blev, og danske vilde de være (1920).