Er den ikke blevet flot?”

Ruth Villadsen slår ud med armene og haster videre mod den store sten foran Sorø Sø.

“Og hvor er det skønt, at solen nu er kommet frem”, siger hun begejstret med henvisning til den insisterende sommerregn, der har præget først del af denne julidag. 

Stenen i fokus er en genforeningssten rejst til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, som blev afgjort ved en folkeafstemning. Stenen i Sorø er placeret på plænen foran Sorø Akademi på initiativ af en gruppe akademielever i 1921. 

En drøm om en pæn sten

Ruth Villadsen er formand for Grænseforeningens lokalforening i Sorø, og sammen med sin bestyrelse tog hun før sommeren initiativ til at give stenen en grundig rengøring og genmale tekstinskriptionen. 

“Den var simpelthen blevet så grim og fyldt med mos, alger og snavs. Teksten var helt ulæselig. Jeg ved ikke, om der er ekstra meget syre i vinden her på grund af søen eller de store træer i nærheden. Men den trængte i hvert fald meget. Det har været en drøm i et par år at friske den op”, siger hun, da vi er kommet helt tæt på stenen og kan se det flotte resultat. Stenen nærmest glinser i sollyset. 

Det er kun fem år siden, at stenen senest fik en makeover. Det var i forbindelse med 100-året for Genforeningen, hvor Ruth Villadsen og lokalforeningen var med til at markere det væsentlige jubilæum lokalt i Sorø. 

“Det var en fantastisk dag. Jeg husker især de her flyvere, der havde været i Sønderjylland for at lave show. Vi havde fået at vide, at de ville flyve over Sorø på vej tilbage til deres base i Roskilde. Så klokken 17 stod vi en stor flok mennesker og ventede”, siger hun.

“Vi havde endda lavet et stort skilt, hvor der stod ‘2020’. Vi ventede og ventede, men der skete ikke noget. Og så pludseligt kom de. Det var nærmest som om, at de kom stigende op fra søen. Det var vildt imponerede. Det er en af de sjoveste oplevelser, jeg har haft i Grænseforeningen”, siger Ruth Villadsen. 

Ægteskab gav sydslesvigsk interesse

Ruth Villadsen har været formand for Grænseforeningen Sorø i ti år. Interessen for Sydslesvig opstod i forbindelse med hendes andet ægteskab, for manden Johannes havde tilbragt 10 år af sin barndom i Sydslesvig. 

“Johannes far var præst, og efter Anden Verdenskrig manglede der danske præster i Sydslesvig. Så familien flyttede syd for grænsen, og det skabte et bånd til mindretallet, som Johannes holdt ved lige frem til sin død”, fortæller Ruth Villadsen.

Det var Johannes, der fik Ruth Villadsen med i Grænseforeningen Sorø, hvor han var formand gennem en del år. Han døde i 2014 efter et sygdomsforløb, og ikke længe efter overtog Ruth Villadsen formandsposten. Interessen for Sydslesvig er vokset stødt gennem årene, og i dag er Ruth Villadsen taknemmelig for sine år i Grænseforeningen. 

“Jeg synes, det er interessant, at der bor nogle mennesker i et andet land, som tænker dansk og nordisk og holder sig til den danske kultur. Altså det er jo vildt imponerende”, siger hun.

“Jeg har lært utroligt meget af at være med i Grænseforeningen. Jeg har ikke en oldefar, der var med i krigen i 1864 eller noget i den retning, men for mig er det respekten, der tæller mest. Respekten mellem mindretal og flertal”, fortæller Ruth Villadsen. 

Genforeningssten er blevet en sport

I sin tid i Grænseforeningen er Ruth Villadsen blevet meget optaget af genforeningssten, og stenen i Sorø er faktisk ikke den første, som hun har sat i stand. Under Folkemødet Bornholm i 2024 havde hun medbragt maling og pensel, så genforeningsstenen i Allinge kunne få opfrisket sin tekst. 

“Det var sjovt. Genforeningsstenene er kommet til at betyde meget for mig. Det er jo vildt, at der findes så mange i hele landet. Det er lige fra Gedser til Skagen og ja Bornholm. Sønderjyllands genforening med Danmark har virkelig betydet noget for befolkningen dengang”, siger hun.

“Det er faktisk blevet lidt af en sport for mig at se de lokale genforeningssten, når jeg besøger et nyt område af Danmark. Jeg har f.eks. set flere sten på Langeland, og da jeg var til møde i Grænseforeningen i Odense sidste år, kørte jeg efterfølgende en tur og fandt fem eller seks sten. Jeg havde lavet mig en rute”, siger Ruth Villadsen.

“Jeg synes, det er interessant at opleve, hvor stor forskel der er på stenene. Nogle er kæmpestore og flotte, andre er små og minimalistiske. Men et fællestræk er, at de næsten altid står et smukt sted, f.eks. foran en kirke eller på byens lille torv”, tilføjer Ruth Villadsen og anbefaler Esterhøjstenen i Odsherred på Sjælland, hvis man aldrig har set en genforeningssten.

“Den er virkelig imponerende og står bare et umådeligt flot sted”, siger hun.

Et fælles arbejde

Tilbage foran stenen i Sorø har Ruth Villadsen fået selskab af sin bestyrelse, der har købt is til lejligheden. Vi har nemlig arrangeret en lille fotoseance, og derfor er det godt, at solen nu er fremme. 

Peter Hammer, Finn Vilholm og Hilde Pico Andersen samt ‘stenkonsulent’ Vibeke Beltoft hilser på og mæsker sig i ispindene med chokoladeovertræk og nødder. Sidstnævnte har hjulpet med rådgivning i forhold til rengøringsarbejdet. Hun har nemlig selv været med til at istandsætte andre mindesten, bl.a. en kilometersten, som står centralt på torvet i byen. 

“Vibeke har været en kæmpe hjælp”, fortæller Ruth Villadsen. 

“Hun havde fuldstændig styr på processen. Så først har vi smurt stenen ind i brun sæbe og skuret grundigt med knofedt og en børste. Så blev den pakket ind i plastfolie. Det skulle holde på fugtigheden og løsne snavset. Fem dage senere mødtes vi så igen, og så var det bare i gang med knofedt, børste og vand igen. Og efter at have tørret et par dage, malede jeg teksten op med en stiv pensel”, siger Ruth Villadsen, mens bestyrelsesmedlemmerne omkring hende stemmer i. 

Næste projekt venter i horisonten

Undervejs i arbejdet kunne forbipasserende læse på et stykke papir, at Grænseforeningen Sorø var i gang med at rense genforeningsstenen. 

“Det er vigtigt for os at vise, at vi er en aktiv forening. Derfor forsøger vi også at mødes regelmæssigt og deltage i relevante kulturelle arrangementer her i byen. Til september er der Folkemødet Sorø, og her kommer vi også til at deltage. Man har fået en mund for at kunne tale, og for os er det vigtigt at få fortalt, at der findes et dansk mindretal, og der er mange oplevelse at få i Sydslesvig. Det er vores hovedopgave”, siger Ruth Villadsen. 

Ruth Villadsen og bestyrelsen har allerede næste projekt i sigtekornet. For ganske tæt på genforeningsstenen ved søen foran Sorø Akademi står endnu en mindesten om grænselandet. 

“Stenen mindes de faldne soranere, der deltog i de slesvigske krige. Den trænger også til en rengøring, men det bliver ikke lige nu. Nu holder vi lige en pause”, slutter Ruth Villadsen med et smil.