Rikke Thomsen har udgivet sit andet album og er klar til at tage på turné med sønderjyske sange, hvor der både er lånt fra Anne Linnet og hentet inspiration fra Bruce Springsteen.
Mie sender en sms. Hun er lidt forsinket, men hun er på Kennedys Plads nu. Hun skal mødes med fortælleren, der er kommet til bind fire i Karl Ove Knausgaards værk ‘Min Kamp’, på Klostertorvet. Sådan bliver det fortalt på storbyjysk, altså sproget man taler i byer som Aalborg, Aarhus og Esbjerg, i åbningsnummeret på Rikke Thomsens nye album.
John F. Kennedys Plads ligger i Aalborg ligesom Klostertorvet, hvor Mie træder ind ad døren og siger sit sædvanlige tyske ‘Hallooo’, og derfra er snakkesangen på ‘Æ sproch’. For selvfølgelig fortsætter Rikke Thomsen da med at synge på sønderjysk, ligesom hun har gjort på debut-EP’en ‘Omve’n Hjemve’ og det første album ‘Opland’.
Album nummer to, ‘Makværk’, er blevet taget godt imod og har blandt andet været ugens album på P4.
“Den har også været det på P5, det var mit første album også. P5 har bakket min musik enormt meget op. Men P4 er Danmarks største radiokanal, så det giver lidt mere bredde på publikumsradaren”, siger Rikke Thomsen.
Med ‘Makværk’ oplever hun at udgive det, der er kendt som ‘den svære to’er’.
“Ja, det er jo en sjov ting at tale om. Jeg kan mærke det på den måde, at med ‘Opland’ i 2021 var det lidt et gratis forsøg. Der var ikke nogen, der forventede noget. Den opmærksomhed, der kom, var jeg taknemmelig for. Men når man udgiver plade nummer to, så er der mere på spil. Der er forventninger. Det er en god ting, men også en ny ting. Der er rigtig mange, der gerne vil til koncerterne. Jeg kan tydeligst mærke det ved entusiasmen omkring koncerterne. Jeg er stolt af, at folk vil bruge deres tid, deres opmærksomhed og deres ører på at gå til koncert med mig.”
Hun er især stolt over, at folk vælger at bruge tid på hendes musik, fordi der er mange om buddet i dag.
Takker for tiden
“Alle os, der spiller musik, har i princippet det samme publikum, så jeg er glad for at få publikums tid.”
Det betyder også, at publikum giver sig tid til at lytte til det sønderjyske sprog.
“Jeg synes, folk mere tager dét, at jeg synger på sønderjysk, som en selvfølge. Den præmis har folk accepteret. Det er ikke så eksotisk længere. Nu lytter folk lige så meget til, hvad det er, jeg synger, og ikke bare til, at det er sønderjysk. Det er jeg glad for som sangskriver, for rent pressemæssigt har der været meget opmærksomhed på, at det var sønderjysk – og ikke så meget på indholdet”.
Med andre ord er der med den tredje udgivelse fra Rikke Thomsens stemme og guitar sket det, at nyhedsværdien af, at der synges på sønderjysk, er klinget lidt af. Til gengæld har musikken og sangene fået mere fokus.
“Jeg har tænkt over, at folk bliver nødt til at lytte. Det er den helt særlige gave til mig, at jeg får en ekstra tidsinvestering fra publikum. For alle andre end sønderjyder kræver det ekstra tid og tålmodighed at forstå, hvad jeg synger om, og i en verden, hvor tid er dyrebar, er det en særlig gave, jeg får. Folk siger, at en single skal være ‘catchy’ efter fem sekunder. Jeg oplever det modsatte. Folk hører mine sange tre, fire, fem gange for at få ordene med. Det er en særlig gave. Gaven er tid, som mit publikum giver til mig. Alt skal gå hurtigt i dag, film bliver også klippet på en anden måde i 90’erne. Det er ‘reach’, ‘likes’ hurtige lette kalorier. Der er ikke tid til at tænke meget over noget”, siger Rikke Thomsen.
Rikke Thomsen synger på sønderjysk, men hendes publikum er fra hele Danmark. Ellers ville der ikke være fulde huse i både Musikhuset i Aarhus og i Amager Bio.
Rockguitar og saxofon
Hun har flyttet sig musikalsk fra at spille folk på ‘Omve’n Hjemve’ over 80’er inspireret pop med lidt elektronika på ‘Opland’ til at være mere rocket på ‘Makværk’, hvor en sang som ‘Sønderborg City’ lægger sig tæt op ad Bruce Springsteen med saxofon solo og hele svineriet.
“Makværk er en klar indikator for, hvilken slags musiker, jeg egentlig er. Jeg har alle dage været guitarist og set mig selv som den her rock guitarist, der synger. Springsteen har altid været en del af min inspiration. Min lille første udgivelse var rent folk. På Opland gik vi syntetisk til den med keyboard som i 1980’erne. Der var ikke så meget folk tilbage. På ‘Makværk’ er vi mere tilbage i det håndspillede. Det er Stadionrock nærmest. Men der er også nogle elementer af folk, især på nogle af de sidste numre”, (‘Vil Do La æ Lys Stå Tæend’ og ‘Finde selv Ue’, red.)
Der er også en sang med den gode tyske titel ‘Die Ganze Schweinerei’. Ordene indgår i omkvædet, ellers er vi tilbage på sønderjysk.
“Det er sjovt den tysk angst omverdenen har. Det er næsten kun i Tyskland og landene deromkring, at det tyske sprog får lov at leve lidt. Der er sket så meget, siden jeg gik i tysk børnehave. Men hvis praktikken havde været anderledes, kunne jeg være endt i tysk skole. Det tyske sprog har altid været i min bevidsthed. Da jeg voksede op i 90’erne, var det en stærk del af min sønderjyske identitet. Men den umiddelbare udsættelse for tysksproget indhold bliver man ikke mødt med længere”, siger Rikke Thomsen.
Selv om sproget på ‘Makværk’ er sønderjysk som på de to foregående udspil, er der også sket andre forandringer med sproget end at det har fået tilsat nogle få glimt af tysk og lidt storbyjysk. Lyrikken har også taget en anden retning og er blevet mere direkte.
“Hvis der er noget, der har ændret sig lidt, er det mest rent lyrisk i det samlede udtryk, hvor teksterne på ‘Opland’ var mere ‘hemmelige’; man skulle læse lidt mere mellem linjerne, kompositionerne var mere mættede. På ‘Makværk’ er det bevidst meget mere råt, og knapt så mættet af lyd. Lyrikken er råt for usødet.”
En af titlerne bærer en anden kunstners navn, nemlig sangen ‘Anne Linnet’.
“Vi har sunget en del af Anne Linnets sange i friskolen i Blans, og hun fyldte 70 år for ikke så længe siden. Da havde jeg skrevet sangen. Jeg synes, det var fint, at hun kom med på pladen. Når jeg skriver, jeg låner fra hende, er det fordi, at det synes jeg, vi alle sammen har gjort. Jeg bruger det for mig Linnet’ske greb med at skifte fra dur 7 til mol i omkvædet og synger noget på sønderjysk, som aldrig kunne rime på rigsdansk. Det var nok til, at jeg blev nødt til at skrive den og have den med på albummet.”
På coveret til sit andet album er Rikke Thomsen placeret øverst på en række benzindunke.
Foto: Ditte Chemnitz
Opbakning i hele landet
Rikke Thomsen føler, hun har stor opbakning også udenfor Sønderjylland.
“Jeg føler, der er opbakning i hele landet. Den mest overvældende opbakning er i Sønderjylland, men det er næsten også forkert at sige. Jeg spiller i den store sal i Amager Bio til foråret. Det havde jeg ikke lige regnet med at kunne sige. Det kan jo kun lade sig gøre, fordi publikum kommer”, siger hun og tilføjer:
“Det er for vildt, at sproget ikke er en hindring. Jeg spørger nogle gange for sjov, om der er nogle sønderjyder til stede, hvor der er to ud af 500, som rækker armen i vejret. Så ud af et stort publikum har der altså kun været to sønderjyder til stede. Nogle gange kommer de – ikke sønderjyderne, selvfølgelig, men andre publikummer – og siger, at de knapt fattede, hvad jeg sang, men det mindede dem om det sted, de selv kommer fra. Og det, at vi alle kommer et sted fra, har folk brug for at blive mindet om”.
Tilbage på cafeen i Aalborg, som danner rammen om den første sang på det ny album, fortsætter fortælleren og Mie deres sønderjyske snak over kaffen og et spil yatsi. De taler om minderne, og det kan tydeligt høres, at de også kommer et sted fra, ikke et tilfældigt sted, men fra Sønderjylland. Nu er der så sendt sønderjyske signaler ud i landet, hvor de røde lamper længe har blinket udsolgt foran den første koncert i Musikhuset i Aarhus.
