Mojn, musik og mindretal

Af Poul Struve Nielsen

Fire dages festival blev lørdag nat vel overstået, og igen i år har publikum kunnet opleve det, Tønder Festival er kendt for: rootsmusik i international topklasse, uforglemmelige musikalske øjeblikke, nærvær og en stemning, der samler mennesker på tværs af lande og generationer.

Roots betyder rødder, og det var i høj grad rødderne fra countrymusikken, der blev gravet frem. Den største stjerne på nattehimlen over marsken i den sammenhæng var den tredobbelte grammyvinder Lyle Lowett, som gav en overlegen koncert med sit vildt rutinerede og velspilledende band, som lidt misvisende hedder ’His Acoustic Group’. Det er elektrisk både i bogstavelig forstand og i overført betydning, for der var så meget nerve i musikken.

Fra samme scene gav to generationer af danske musikere med sønderjyske rødder også hvert sit brag af en koncert. Rikke Thomsen lagde pladsen ned med ’æ knæjter’ og fik sagt ’mojn’ både da hun kom, og da hun gik.

Rikke Thomsens sønderjyske univers er velkendt med sange som ’Sønderborg City’ og ’Mojn når vi komme’. Ikke helt så mange ved, at Michael Falch er student fra Tønder Gymnasium i 1976. Nu kom han hjem med en lille synnejysk rap, som han har oversat til rigsdansk på Facebook:

”Jeg kom med huller i bukserne,

Og jeg havde ikke nogen penge,

Men jeg havde de her store ører

Det er i Tønder, det begynder,

Det begynder her i Tønder,

Og vi fik dæleme noget at høre”.

Mens de sproglige rødder i rappen og i hele Rikke Thomsens koncert var særdeles sønderjyske, gælder det for begge kunstnere, at de musikalske rødder er amerikanske, og begge musikeres store inspirationskilde er Bruce Springsteen.

Michael Falch har sunget duet med den amerikanske superstjerne, som han fik lokket med på scenen til en Malurt-koncert i Forum i 1981, og Rikke Thomsens golden retriewer hedder Springsteen.

Én koncert tog dog mere alt andet på Tønder Festival virkelig fat i de nordiske rødder og leverede en smuk, indlevende og dynamisk koncert, der rakte tilbage til nordiske visetraditioner og førte det helt til dørs ved også at spille nye kompositioner.

Hvis man har rødder på den jyske eller den skandinaviske halvø eller øerne deromkring, så fandt man sine rødder til folkBALTICA Ensemblets koncert om lørdagen.

Ensemblet samlede alle generationer. Deres skolekoncert blev lidt overskygget af, at Vestegnen var rykker til Tønder med Tessa, som jo har sine rødder i rap og spillede lige efter Ensemblet. Men folkBALTICA Ensemblet, som består af unge musikere fra Region Syddanmark og Slesvig-Holsten, gav også de mange skoleelever en stor oplevelse torsdag morgen.

Lørdag til koncerten for det voksne publikum i Telt 2 var ensemblets musik så ren, klar og følsom, at det fik de små hår på armene til at rejse sig, da Sigrid Hoque fra Rødding lagde ud med at synge ’Sensommervise’. Nerven og den musikalske præcision holdt hele vejen igennem koncerten, som bød på afstikkere til Nordtyskland mod syd og Norge højt mod nord.

Til folkBALTICA Ensemblets koncert blev der sunget på både dansk og tysk, som jo begge er mindretalssprog i grænselandet. Det er sønderjysk sådan set ikke, det er en dialekt, og det kan diskuteres, om grønlandsk er det. Rasmus Lyberth mener det ikke, selv om han deltog i ’Minority Language Songwriters’ Circle’ sammen med Rikke Thomsen, der som altid sang sin sønderjyske dialekt.

De tre andre deltagere, skotske Ainsley Hamill og walisiske Lleuwen Staffan, som sang gælisk og walisisk, samt Nolwenn Korbell fra Bretagne, som sang på bretonsk, præsenterede til gengæld mindretalssprog. Og der står noget på spil for dem, for de har ikke, som de tyske sønderjyder og de danske sydslesvigere et moderland, der bakker dem op.

”Jeg bryder mig ikke om at høre, jeg kommer fra det vestlige Frankrig. Jeg kommer fra Bretagne”, sagde Nolwenn Korbell under koncerten med de fem musikere og sangskrivere.

Tønder Festival har fået støtte til at drive et kontor for mindretalsmusik. Det er stadig i sin vorden, men der kommer til at være flere arrangementer i fremtiden. 

”Vores interesse er i EU-landene og de mindretal, der er rundt omkring. Der er for eksempel musik, som spilles af sintier og romaer, som er et anerkendt mindretal i Tyskland,” siger Poul-Henrik Jensen, som er næstformand for Tønder Festival Fonden og har opgaven med det europæiske kontor mindretalsmusik.

Omkring 15.000 mennesker lagde vejen forbi Tønder Festival i år, hvor både gamle traditioner og nye initiativer blev taget varmt imod.

I år bød festivalen desuden på et sønderjysk kaffebord på pladsen og guidede rundvisninger, som gæsterne tog rigtig godt imod.

Det er en glad og taknemmelig festivaldirektør, der nu kan se tilbage på endnu en vellykket festival.

“Vi vil gerne rette en stor tak til alle vores sponsorer og samarbejdspartnere for deres uvurderlige støtte – og ikke mindst til publikum, som endnu en gang skabte en helt særlig festivalstemning i Tønder,” siger Kristina Lehmann Schjøtt og tilføjer.

“Og vores fantastiske frivillige skal også have en kæmpe tak. Igen i år har de gjort det hele muligt med den helt særlige frivillighedsånd, dygtighed og hjertet på det helt rigtige sted,” tilføjer hun.