I sine 50 år som regent har dronning Margrethe hørt hundredvis af taler, men en af dem, der har gjort mest indtryk, blev holdt i Flensborg den 3. september 2019 af den dengang 18-årige Johanne Juul Olsen, gymnasieelev på Duborg-Skolen og en ud af de omkring 50.000 danske i Sydslesvig, som dronningen aflagde officielt besøg hos. Så rørt blev hun af talen, at hun i et tv-interview på TV2 året efter udtalte, at hun var lige til at tørre op med en klud bagefter. For Johanne var oplevelsen også overvældende, ikke mindst fordi hun efter talen blev inviteret til at hilse personligt på dronningen.

“Hofchefen kom hen til mig og sagde, at dronning Margrethe gerne ville tale med mig, så jeg fulgte med ham og blev først ledt hen til hendes hofdame, der bad mig vente, indtil jeg blev kaldt frem. Jeg nåede lige at spørge, om jeg skulle neje for dronningen, og hun sagde ‘ikke mere, end at du kan komme op igen’, og så pludselig var det tid.

Da jeg stod foran dronningen, tog hun min hånd og holdt den fast og spurgte: ‘Har du selv skrevet talen?’ Da jeg svarede ja, sagde hun: ‘Den var meget flot!’, og bagefter bad hun mig blive, så hun kunne sige personligt farvel til mig, inden hun skulle videre. Da var jeg lige ved at tude”, fortæller Johanne Juul Olsen.

I den første tid efter talen blev hun rost fra nær og fjern og kontaktet af alle mulige medier, så det var svært at koncentrere sig om skolen og kammeraterne. Forældre og bedsteforældre var også stolte af hende, og i det hele taget badede Johanne i opmærksomhed. Næsten lidt for meget.

“Men heldigvis har jeg to ældre brødre, som nok skal sørge for, at jeg ikke mister jordforbindelsen. De drillede mig på den gode måde.”

‘Hjertehjem’

Det var først og fremmest Johanne Juul Olsens betegnelse af Danmark som mindretallets ‘hjertehjem’, der fik følelserne frem hos dronning Margrethe. Selv var Johanne så koncentreret om talen, at hun ikke lagde mærke til, at dronningen fik blanke øjne, men hun husker, at de fik øjenkontakt med hinanden.

“Jeg stod bare to-tre meter fra dronningen, så det føltes meget intimt. Hun blev på en eller anden måde så menneskelig, samtidig med at hun havde en stærk udstråling. På én gang dronning og almindeligt menneske. Samtidig gik det så hurtigt, at jeg bagefter næsten måtte knibe mig i armen: Havde jeg virkelig stået lige dér og talt til dronning Margrethe?”

Johanne Juul Olsen bad selv om at få lov til at holde talen, da det før sommerferien kom frem, at dronning Margrethe ville komme på officielt besøg i det danske mindretal i Sydslesvig og i den anledning skulle besøge Duborg-Skolen, hvor Johanne på det tidspunkt gik i 2.g. Fra en af kammeraterne, der sad i elevrådet, hørte hun, at der skulle indgå en elevtale i programmet, og hun fik med det samme lyst til at skrive den.

“Det var ikke, fordi jeg havde megen erfaring med at holde taler, bortset fra takketalen ved min konfirmation, men jeg vidste, at jeg havde meget på hjerte. Jeg har altid været en stor beundrer af dronning Margrethe, og hvert år betyder det vældig meget for os syd for grænsen, at hun sender en hilsen til os i nytårstalen. Inden jeg meldte mig, spurgte jeg en af mine lærere til råds, og da han syntes, det var en god idé, meldte jeg mig og fik lov.

I sommerferien tænkte jeg meget over talen og skrev stikord ned til, hvad den skulle handle om, og der kom jeg på ordet ‘hjertehjem’, for det er sådan, jeg har det med Danmark. Det er det sted, jeg i hjertet hører til, selv om jeg bor i Tyskland og har tysk statsborgerskab. Samtidig ville jeg fremhæve fordelene ved at bo et sted, hvor to kulturer mødes. Hvilke muligheder det rummer for at tage det bedste fra begge verdener og skabe en særligt rummelig og sydslesvigsk kultur. Sådan tror jeg, de fleste unge i det danske mindretal har det.”

Mormors ugeblade

Johanne Juul Olsen identificerer sig meget med det danske mindretal, selv om hun ikke tilhører en af de gamle sydslesvigske slægter.

“Min familie flyttede hertil, før jeg blev født, da mine forældre, som begge er bibliotekarer, blev ansat på Det danske Centralbibliotek i Flensborg. De og mine to ældre brødre er danske statsborgere, mens jeg som den eneste har dobbelt statsborgerskab. Men så længe jeg kan huske, har bevidstheden om at være dansker i udlandet fyldt i mit liv, og det samme har fascinationen af dronningen. Det sidste hænger blandt andet sammen med, at jeg hos min mormor i Broager altid har slugt reportagerne om kongefamilien i de danske ugeblade. Ligesom hun har fortalt mange ting om det at være sønderjyde i den tyske tid. Hendes forældre, mine oldeforældre, blev født før Genforeningen.