Markeringen af 100-året for Genforeningen skal være relevant og ramme hele Danmark. Det forklarer Marie de Fine Licht, der er projektleder for Genforeningen i 2020 og souschef i Grænseforeningen.
34-årige Marie de Fine Licht er Grænseforeningens projektleder for Genforeningen i 2020 og souschef i Grænseforeningen. Siden februar 2018 har hun arbejdet med en række projekter, som samlet skal udgøre Grænseforeningens bidrag til markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Magasinet Grænsen har spurgt hende, hvilke overvejelser der ligger bag.
Hvad er det, Grænseforeningen ønsker at bidrage med, når vi næste år skal markere 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark?
“I Grænseforeningen er vi optaget af at gøre Genforeningen 2020 både landsdækkende og relevant. I 1920 var Sønderjyllands genforening med Danmark en festlig begivenhed i hele landet, hvilket de mange genforeningssten, som blev rejst i næsten alle kommuner, vidner om. Genforeningen 2020 skal dog ikke være ren historieformidling. Vi skal i nutiden forholde os til Genforeningen og dens betydning for det dansk-tyske forhold, der jo i dag er meget positivt.”
De mange projekter er meget forskelligartede. Hvordan er de blevet udvalgt?
“Med markeringen vil vi gerne nå ud til nye målgrupper, blandt andet geografisk. I resten af Danmark hører man kun om den dansk-tyske grænse, når der bliver diskuteret grænsekontrol eller vildsvinehegn. Men grænsen til Tyskland er vigtig for hele Danmark, og derfor skal 100-året for Genforeningen ikke blot være en sønderjysk sag, men en sag for hele landet. Derudover vil vi gerne gøre historien om Genforeningen relevant for nye generationer, og derfor har vi indledt et samarbejde med Sigurd Barrett. Vi håber også, at de lokale events ved genforeningsstenene i maj 2020 vil aktualisere historien for en masse skolebørn og få dem til at forholde sig til, hvad emner som identitet, fællesskab og grænser betyder i dag.”