I maj måned udgiver forlaget Frydenlund bogen ‘Danskerne findes i mange modeller’ med portrætter af 15 unge med bindestregsidentitet, som alle er eller har været aktive i Grænseforeningens Kulturmødeambassadører. Interviewene er gennemført af journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl. Fem af portrætterne præsenteres i uddrag i dette nummer af magasinet Grænsen.

Men hvorfor nu det?

Et af de mere oversete eller fortrængte kapitler af den sønderjyske historie er fortællingen om ‘de blakkede’, som de mennesker, der ikke kunne eller ikke ville tage stilling til det nationale, med ringeagt blev kaldt. Enhver statsdannelse har behov for kulturel entydighed og opbakning, men hvor to stater mødes omkring en grænse, lever helt naturligt mennesker, der også er påvirket af sproget og kulturen på den anden side af grænsen. Denne påvirkning kan være så stærk, at man definerer sig selv som tilhørende et nationalt mindretal. Men den kan også være af en karakter, som gør det umuligt for det enkelte menneske at tage stilling. Som for eksempel når mor tilhører den ene kultur og far den anden – hvem er jeg så? Eller når jeg opdrages i den ene kultur og går i skole i den anden? Sådan var det for op mod 10 procent af sønderjyderne, mest markant tættest på grænsen.

I dansk kultur er dette nærmest at betragte som en kromosomfejl. At bo i Danmark og føle sig tysk, kan forstås, ligesom det forstås at kunne bo i Tyskland og føle sig dansk. Men at leve mellem to kulturer og ikke kunne tage stilling til det ene frem for det andet, det er for mange monokulturelle, nationalt ensrettede danskere både ukendt og ubegribeligt og kaldes derfor ‘blakket’ (vagt; ubestemt, især om personer der ikke toner rent flag). Denne udbredte mangel på kendskab til dobbeltheden som mulighed er tydeligvis en eftertragtet politisk platform at stå på og forlange ensartethed, danske værdier, danske prædikenoversættelser og hvad videre måtte komme. De unge toner rent flag. De kommer fra grænselande, de har udviklet deres bindestregsidentitet, og de har noget vigtigt at fortælle os andre.

Derfor!

Bogen beretter levende og afvekslende om 15 begavede unge ‘blakkede’ (undskyld udtrykket!), som rummer mindst to forskellige kulturer, og som har reflekteret over denne dobbelthed og er i stand til at sætte ord på den. Dermed bidrager de med meget aktuelle, vedkommende og ikke mindst tankevækkende synspunkter, som forhåbentlig kan medvirke til at åbne en af mange danskeres nationalt betingede blinde vinkler og udvide synsfeltet.

Bogens titel ‘Danskerne findes i mange modeller’ er identisk med en populær højskolesang af Ebbe Kløvedal Reich, der spørger, hvordan vi danskere skal håndtere dette nye vilkår. Ebbe Kløvedal Reich besvarer ikke spørgsmålet, men sangens omkvæd kommer med opfordringen “Lad os tale om det frit”. Den opfordring tager de 15 unge imod og kommer med væsentlige dele til et svar.