Oplevelsen af, at Tyskland havde ført befolkningen ud i to krige, og nu måtte det være nok, kom også til at definere det danske mindretals fremtid. 

Ifølge Mogens Rostgaard Nissen var der lige før Anden Verdenskrig 3.000 medlemmer af Den slesvigske Forening, som er forløberen for den forening, der i dag hedder Sydslesvigsk Forening (SSF). Ved årsskiftet 1947-48 var der 75.000 medlemmer. Så det danske mindretal blev mangedoblet i årene efter krigen.

Nogle er gået ind i mindretallet, fordi der kom hjælp fra Danmark. Men mange var alvorlige omkring nationalitetsskiftet.

“Tilsvarende med antallet af elever i danske skoler. Mindretallet indtil 1945 var tæt på at være en lukket fest i Flensborg. Derefter kom der skoler i hele Sydslesvig. Der var mange, der faldt fra igen, men niveauet var højt sammenlignet med før krigen”, siger Mogens Rostgaard Nissen.

Han mener stadig, at det præger mindretallet i dag, at folk har foretaget det meget markante nationale skifte. 

“Det sidder stadig dybt i Sydslesvig: Det er et krav, at hvis du skal være dansk, skal du tale dansk og føle dig dansk. Den første generation har været ret bestemmende for, hvilke værdier der skal lægges vægt på. “De dansksindede sydslesvigere har tidligere bygget deres selvopfattelse op fra, hvad de ikke er: De er ikke tyskere”, siger han.

Siden fik Danmark et tættere og tættere forhold til den tyske forbundsrepublik. Med København-Bonn Erklæringerne fra 1955 anerkendte de to lande i fællesskab deres mindretal og mindretallenes rettigheder. Tyskland optages i NATO. 

“Det var styret af ydre omstændigheder, af truslen fra øst. Den danske befolkning havde ikke glemt, at Tyskland var fjenden. Men op igennem 1950’erne blev Tyskland danskernes største ferieland. Det virker som om, mange fra den danske befolkning kunne skelne det nazistiske regime fra de almindelige tyskere. Men det var et vanskeligt spørgsmål”, siger Mogens Rostgaard Nissen. 

København-Bonn Erklæringerne skabte nye rammer for mindretallene, og med Tysklands medlemskab af NATO blev strategien af forsvaret for Jylland, at danske og tyske soldater skulle kæmpe side om side i Holsten, hvis Vesteuropa blev angrebet. Og fra omkring 1960 var Vesttyskland det land, der leverede flest varer til Danmark.

Siden kom Danmark med i EF, som i dag hedder EU, i 1972. I dag står Tyskland sammen med de nordiske lande om at sikre vækst og velstand og forsvare demokratiske værdier.