Hverdagslivet ændredes, der var angst for angreb fra Tyskland, Danmark har aldrig haft så stor en hær, og Danmarkshistoriens største militære anlæg blev bygget for at forsvare København. Det viser Første Verdenskrigsmuseet på Mosede Fort.
Den højst dekorerede sønderjyske krigshelt Max Valentiner, som var tysker, er også med på Museums Sønderjyllands store udstilling om Den Store Krig på Sønderborg Slot. Han blev næppe set som nogen stor helt i Danmark efter Genforeningen i 1920.
Han var ubådskaptajn, og de tyske ubådes rolle i krigen er også med på den permanente udstilling på Første Verdenskrigs-museet Mosede Fort, der ligger på den københavnske vestegn. I 1917 erklærede Tyskland den uindskrænkede ubådskrig, og Max Valentiners ubåd har også sænket neutrale, danske skibe. Han frasagde sig også siden frivilligt den titel som æresborger i Sønderborg, han havde fået i 1917.
“Danmark var måske nok neutralt, men hvis ikke samfundet skulle bryde sammen, var vi stadig nødt til at handle med omverdenen. 220 danske handelsskibe blev sænket af de tyske ubåde, og 700 danske søfolk mistede livet. Briterne brugte flåden til at lave en blokade af Tyskland og Østrig-Ungarn, dvs. hele Centraleuropa. Tyskland svarede igen med ubåde”, siger museumsinspektør Kristian Bruhn, Mosede Fort.
-
Info: Verden i brand om Danmarks vugge
Den danske digter Jeppe Aakjær skrev i 1916: “Du puslingland, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge.”
For Sønderjylland, som var faldet for vuggen og hørte den brændende omverden til, var krigen katastrofal. I Danmark tjente gullaschbaronerne fedt på krigen, mens de lavtlønnede kæmpede med dyrtid.
I april åbner Museum Sønderjyllands store udstilling ‘Sønderjyderne og Den Store Krig’. På Mosede Fort kan man i den permanente udstilling få indtryk af, hvordan Første Verdenskrig også skabte en del turbulens i den danske vugge, mens verden brændte om den.
Ved kysten lige ved siden af Karlslunde S-togsstation ligger fortet, som i 1914 blev bygget for at forsvare hovedstaden, hvis Tyskland skulle angribe Danmark. I dag rummer fortet et museum om Første Verdenskrig. Museet skildrer, hvordan Første Verdenskrig satte sit præg internationalt, nationalt og lokalt på Sjælland. Her kan man se, hvordan resten af Danmark oplevede Første Verdenskrig, mens Sønderjylland var tysk.
“Første Verdenskrig forandrede alt. Ikke kun for de sønderjyske krigsdeltagere, men for hele Europa. Der er et tydeligt før og efter den krig – som om verden var en anden, da krigen sluttede”, siger Kristian Bruhn.
Museumsinspektør Kristian Bruhn viser en planche med Danmarkshistoriens største forsvarsværk, Tunestillingen, der skar tværs gennem Sjælland.
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
Angst for Tyskland
“For Sønderjylland var krigen katastrofal, for Sønderjylland var en del af det krigsførende Tyskland og led under krigen som alle andre i kejserriget. Især i kraft af deltagelse på slagmarken”.
“Danmark var neutralt, men det var en svær balancegang, da Danmark ligger mellem Tyskland og England. Nord for Kongeåen var der en udbredt angst for, at Tyskland ville besætte Danmark. Det ville give kontrol med Østersøen og en bedre mulighed for at hindre England i at tage Jylland og angribe Tyskland fra Jylland.”
Mosede Forts beliggenhed var ikke tilfældig, forklarer Kristian Bruhn:
“Langs kysten mellem Mosede og København er der lavvande, så det vil være meget risikabelt at sætte tropper i land. Ved Mosede og syd for mod Køge er det til gengæld muligt at sejle meget tæt på kysten,” siger han.
Han fortæller, at i tilfælde af et tysk angreb var den danske strategi at trække alle tropper til Sjælland og forsvare hovedstaden.
“Hæren ville hindre landgang på Sjælland. Hvis det ikke lykkedes, skulle hæren trække sig tilbage til fæstningsværkerne ved København. Men udviklingen i militærindustrien havde på få år gjort fæstningsværker forældede. Den tyske kanon Tykke Bertha anvendte i 1914 granater på over 1100 kg. Da Københavns Befæstning blev bygget tyve år tidligere, vejede granaterne kun 15 kg.”
I dag er der ikke spor efter det, men frygten for en tysk invasion førte til opførelsen af Tunestillingen, som skar tværs gennem Sjælland, fra Køge Bugt til Roskilde Fjord.
“Stillingen strakte sig over 20 km fra Mosede Fort til Veddelev nord for Roskilde. Den bestod i skyttegrave med pigtråd. Det var Danmarkshistoriens største militære anlæg. Sjællands Dannevirke blev det kaldt”, fortæller Kristian Bruhn.
Regeringen indkaldte den såkaldte sikringsstyrke. 65.000 mand var indkaldt i januar 1915. 50.000 på Sjælland. Det var den største hær i Danmarkshistorien. Der har aldrig været så mange mand i hæren som under den radikale forsvarsminister P. Munch.
“På Mosede Fort var der 95 soldater indkvarteret. 40 mennesker sov i køjer i hver ende af fortet. Fortets chef, Kaptajn Bang, læger og andre havde bedre vilkår. Der var pissoir og latrinbygning udenfor, og der var kolde brusebade. Fra 1916 var der varme brusebade. Der var elektriske pærer og ikke petroleumslamper. Soldaterne holder vagt i fire og et halvt år, men krigen kom ikke”.
Mosede Fort ligger ved Greve Strand nær Karlslunde S-togstation på den københavnske vestegn.
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
Husholdningerne ændres
I hverdagslivet skete der også forandringer. Madpriserne steg voldsomt. Bare de første dage af august 1914 sted priserne med 30 procent. Inden der var gået en uge, var det forbudt at føre korn, kartofler, mel og gryn ud af landet ifølge Mosede Forts hjemmeside ‘Danmark 1914-18’, som af gode grunde har undertitlen ‘på kanten af krig.’
For krig blev der ikke i Danmark. Men som vi også mærker i dag, så griber krigen også ind i hverdagen i nabolandene, og for småstaten Danmarks vedkommende blev det ikke bedre af, at krigen var mellem stormagtsnaboen, Tyskland, og den største handelspartner, England.
Men sådan var Danmarks situation, og det førte til en række tiltag. I begyndelsen af 1918 opfordrede staten til, at hver husstand skulle holde én gris, som de fodrede op med husholdningsaffald. Der blev endda uddelt fodertilskud til ‘hjemmegrisen’, ‘altangrisen’, ‘familiegrisen’, og hvad den ellers blev kaldt.
Husholdningslærerfaget fik stor betydning. Husholdningslærerinder rejste rundt i landet og lærte husmødrene at lave mad på en ny måde, der bedre udnyttede de knappe ressourcer. Grundlæggeren af Ankerhus Husholdningsskole, Magdalena Lauridsen, opfandt et transportabelt rejsekogebord til brug på kurserne.
Ernæringsrådet blev oprettet i 1917. Der blev lavet dyrtidskogebøger, oprettet folkekøkkener, og den uortodokse læge og ernæringsekspert Mikkel Hindhede vandt lydhørhed for sine nogle år forinden radikale ideer om danskernes kost, og det førte til den første kostpyramide – et koncept, der stadig vinder gehør i form af plakater, man kan købe hos Coop.
“Der var knaphed, og det var hårde tider for den danske befolkning i 1917 og 1918. Men regeringen gjorde en stor indsats for at hindre, at der opstod regulær nød. Man kan godt sige, at de mange nye tiltag blev begyndelsen på velfærdssamfundet i Danmark”, siger Kristian Bruhn.
Efter at krigen var forbi, Tyskland havde tabt, og Sønderjylland kom tilbage, var Første Verdenskrig ikke noget, der fyldte voldsomt nord for Kongeåen. Skyttegravene i Tunestillingen løb gennem god, fed landbrugsjord, så de var hurtigt væk.
