Tyskundervisning på Centralbiblioteket i Flensborg er en del af sygeplejestuderende Frederikke Munthes praktikforløb hos Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig. Det er god læring, og hun fortæller, at hun er ved få godt fat og forstå fagbegreberne. Men det vigtigste sprog er dansk.

“Jeg taler oftest dansk med klienterne. Jeg har været på et besøg, hvor de talte tysk. I mange henseender forstår de dansk. Så kan det være, min vejleder slår over igen. Det hele er dansk jo. Så jeg kan godt bede både personale og klienter tale dansk”, siger hun.

Klienterne er en samlet betegnelse for dem, der modtager hjælp og støtte fra Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig. I Danmark vil de hedde patienter eller borgere, alt efter hvilken situation, de nu er i. Og dem, der bor på plejehjem, kaldes selvfølgelig også beboere i Tyskland. 

Klienter og beboere fra det danske mindretal syd for grænsen har været glade for et frisk dansk pust, når de har mødt Frederikke Munthe.

“Jeg har været to uger i skolesundhedstjenesten, to uger i det danske alderdomshjem og to uger i hjemmeplejen. I skolesundhedstjenesten var det spændende at opleve, hvordan de blev glade for, at jeg kom fra Danmark, så de kunne øve dansk. På plejehjemmet var der beboere, som var glade for, at de kunne tale dansk – og at de kunne tale hurtigt uden at skulle gøre sig særlig umage for at blive forstået”.

Frederikke Munthe går nu på femte semester og er midtvejs i sin uddannelse som sygeplejerske på Professionshøjskolen Absalon. Det betyder, at hun har haft flere praktikforløb. Hun har haft tre praktikforløb på Roskilde Sygehus og et på det psykiatriske sygehus Fjorden i Roskilde, før hun på fjerde semester kom i praktik i Sundhedstjenesten i Flensborg.

Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig har også stor gavn af at have en dansk sygeplejestuderende i praktik.

“At have den grænseoverskridende kontakt er det vigtigste i projektet. Vi ønsker så meget netværk som muligt mellem det danske og det tyske. Det hjælper os med at nærme os det danske så meget, som vi kan, selv om vi arbejder efter tyske regler”, siger Jenny Wietz, som er leder af Sundhedstjenestens hjemmepleje.

Hun tilføjer, at Sundhedstjenesten har en del medarbejdere der taler flydende dansk, fordi de har gået i dansk skole, eller fordi de bor i Danmark.

“Men selvfølgelig har vi også medarbejdere, der først lærer dansk, når de begynder at arbejde hos os. Her understøtter Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig medarbejderne med kurser, så de hurtigst muligt kan lære det danske sprog. Klienterne og beboerne er for det meste tosprogede og det er dem, som bestemmer hvilket sprog der skal tales under vores besøg”, siger hun.

Lært om forskellen

Men først og fremmest har Frederikke Munthe lært en masse om forskellen på at arbejde med sygepleje i Tyskland og i Danmark.

“Der er ikke mange hjælpemidler i Tyskland, fordi klienten selv skal betale. Man går ikke på kompromis med hygiejne. Men man går på kompromis med for eksempel sprit, håndsæbe, handsker. Det har man med ved hjemmebesøg. I Danmark ville der have været en visitator ude at sætte det op,” siger den danske sygeplejestuderende om sin oplevelse af mødet med det tyske system.

Jenny Wietz forklarer, at i det tyske plejesystem er det en visitator fra plejeforsikringen, som vurderer og fastlægger, hvor plejekrævende en klient eller beboer er. Derefter inddeles klienten eller beboeren i nogle kategorier, såkaldte plejegrader, mellem et og fem. 

“Er man indgrupperet i en af de fem kategorier, så får man også alle nødvendige hjælpemidler stillet til rådighed, herunder også forbrugsmateriale som handsker og hånddesinfektionsmiddel til eget og familiens brug til plejen. Sygeplejersken medbringer dog selv det materiale, som hun selv bruger under besøget, såsom hånddesinfektionsmiddel og handsker, her er det Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, der som plejeleverandør står for anskaffelse og finansieringen”, fortæller hun og giver et eksempel på forskellen:

“Det er i hjemmeplejen, ikke visitatoren, som fastlægger, hvilke ydelser klienten vil modtage. Klienterne har derimod et fast pengebeløb afhængigt af plejegrad og indgruppering til rådighed og kan selv bestemme, hvilke ydelser fra det definerede katalog over plejeydelser, de vil købe.

Tildeling af hjælpemidler til sundhedspersonalet er en anden forskel på Danmark og Tyskland, som Frederikke Munthe har noteret under sit praktikophold.

 “Hjælpemidler til os som personale, såsom hospitalssenge og strømpe-påtagere, har der heller ikke bare været en visitator og sørge for. I Danmark har man en sikkerhedsansvarlig, som holder øje med, at man ikke kan falde. Her prioriterer man ikke på samme måde personalets sikkerhed. Men der er også en fleksibilitet i det. Her vil man altid finde en løsning, så klienterne får den hjælp, de har brug for”, siger Frederikke Munthe.

Jenny Wietz fortæller, at i Tyskland er det sygeplejersken og ikke visitator der rådgiver klienterne om mulige og nødvendige hjælpemidler, og hjælper dem i at skaffe disse. 

“Ifølge tysk lovgivning har vi også sikkerhedsansvarlige i virksomheden som vurderer arbejdspladser, hvilket også er et krav fra arbejdsskadeforsikringen at alle, der beskæftiger medarbejdere i plejen, er forpligtet til at være tilmeldt”, siger hun.

Også på Frederikkes uddannelsessted er der opmærksomhed på de forskelle, der er på at arbejde i Danmark og i Tyskland.

“Den studerende, som er i praktik, møder en tysk kontekst, hvor der er forskel på det danske og det tyske sundhedssystem. Det er noget, vi har talt om. Den kritiske studerende spørger ind til ting, hvis man er skolet i Danmark. Som sygeplejerske i Tyskland følger man i højere grad den plan, der er lagt, uden at sætte spørgsmålstegn ved noget”, siger Kitt Vestergaard, som lektor og studievejleder på sygeplejerskeuddannelsen på professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

“Der er sociale forskelle og mere fattigdom i Tyskland. Der er ting, man ikke oplever på samme måde i Danmark”, tilføjer hun.

Frontløber

“Når de studerende har samtaler med praktikantvejlederne, taler de om forskellene. Vi har også talt med Frederikke om forskellene på Danmark og Tyskland, så vi også kan lære noget om Danmark og få forståelse for plejeprocesser der. Sundhedsvæsenet er meget forskelligt i Danmark og i Tyskland”, siger Jenny Wietz.

Hun tilføjer, at det i den tyske lovgivning om plejeforsikring og plejeuddannelse er fastlagt, at Sundhedstjenesten skal samarbejde med andre faggrupper og drøfte på tværs, hvordan man opnår det bedst mulige resultat for klienten. Ifølge den lovgivning er sygeplejersken forpligtet til at tage uoverensstemmelser op og gøre opmærksom på dem.

Hun fortæller, at Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig også har elever fra den tyske Krankenschwester-uddannelse i praktik. Der er stor forskel på at være sygeplejerske i Danmark og i Tyskland.

“I Tyskland er mange processer for at sikre pleje mere bureaukratiske og med flere snitflader end i Danmark, fordi styringen af processen i Tyskland er underlagt plejeforsikringerne og ikke staten eller kommunen”.

“Det særlige ved Dansk Sundhedstjeneste er det høje antal uddannede sygeplejersker, som der er brug for, når vi kører langt på vejene for at besøge det danske mindretal, som jo bor meget spredt. Vi undgår at sende to eller flere på vej. Derfor har hovedsageligt sygeplejersker ansat, fordi det kun er dem, der kan udføre alle de ydelser, som lægen har ordineret, og som klienten har bestilt, under et hjemmebesøg. I Danmark udføres mange af opgaverne af SOSU’er. Her i Sundhedstjenesten har vi ud af 40 medarbejdere kun seks medhjælpere”, tilføjer Jenny Wietz.

En ting er sikkert: Der er en god mulighed for, at en dansk sygeplejerske kan lære noget om, hvordan det hele fungerer i et andet land, endda på sit eget sprog. Og der er endda mulighed for at give noget tilbage. Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig og professionshøjskolen Absalon går videre med programmet. Og på sin vis er Frederikke Munthe en slags frontløber.

“Det er altid nemmere at komme videre, når der har været en afsted. Jeg er uddannelseskoordinator og kan fortælle meget om projektet. Men det at have en studerende, der kan fortælle om sine oplevelser og sine gode erfaringer kan bane vejen for at få flere med”, siger Kitt Vestergaard.

ATHENA – fremme af kommunikation i sundhedsuddannelser

Projektet “ATHENA” har til formål at forbedre uddannelsen inden for sundheds- og plejesektoren, bl.a. i forhold til personalets og fagfolkenes kommunikationsfærdigheder, for at gøre sygeplejefagene mere attraktive og sikre bedre behandling.

ATHENA-projektet modtager ca. 2,1 millioner euro i Interreg-støtte. Den ledende partner er Universitätsklinikum Schleswig-Holstein i Kiel. Blandt de danske partnere er Syddansk Universitet, University College Syd, University College Lillebælt og Professionshøjskolen Absalon, Roskilde.

Interreg, eller som det hedder officielt, “det europæiske territoriale samarbejde”, er en del af EU’s struktur- og investeringspolitik. I mere end 30 år har initiativet støttet samarbejdet mellem aktører og lande i hele Europa, så de kan beskæftige sig med udfordringer og emner, der påvirker dagligdagen, f.eks. inden for arbejdsmarked, uddannelse, sundhed og miljøbeskyttelse.

Professionshøjskolen Absalon har maser af udveksling med forskellige lande. 

“Vi har 40, der skal til udlandet, men ikke forskningsmæssigt. I forbindelse med Athena-projektet laver vi forskning med fokus på kommunikation og grænseoverskridende udveksling indenfor sundhedsfag,” fortæller uddannelseskoordinator Kitt Vestergaard.