Det er en rolig dag på hemsen i Aktivitetshuset i Flensborg. Aktivitetshuset er et af de mange steder, hvor det danske mindretal samles om forskellige interesser, unge som ældre. Huset er et af de mange mangfoldige tilbud, der hører under Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers (SdU) paraply.

25-årige Mads Lausten er efter en periode som næstformand den eneste kandidat, når den sydslesvigske organisation vælger ny formand efter Kay von Eitzen, som ikke genopstiller.

Allerede som 5-årig blev Mads Lausten medlem af en SdU-organisation i sin egen ret, da han begyndte at gå til fodbold i Egernførde IF. Men når han selv skal sige det, går hans tilknytning til SdU endnu længere tilbage.

“Min far er leder af et Børne- og Ungdomshus i Egernførde, og min mor var pædagog. Så jeg kom med i SdU-institutioner på et tidligt tidspunkt. Mine forældre havde ikke altid tid til tage hjem med mig, så tog de mig med på arbejde,” siger han.

Han er også hurtigt blevet en del af det organisatoriske. Og når SdU 8.–11. april 2024 holder Fantasylejr på Spejdergården i Tydal, er det første gang, Mads Lausten ikke er med. Han tog initiativ til lejren i 2015.

“Der er jo en høj grad af medbestemmelse i det danske foreningsliv i Sydslesvig. Allerede i 2013 var jeg med til Nordisk Ungdomsuge i Island med Ungeudvalget”. 

Mads Lausten ser ikke sig selv som den ungdommelige fornyelse. Det kan godt være, han kun er 25, men i SdU-regi er han ved at være gammel i gårde.

“Jeg kom i Styrelsen første gang som 17-årig. Det er vigtigt ikke kun at se på alderen.”

Han vil gerne være rollemodel for unge, der bliver i Sydslesvig.

“Jeg vil vise, at der er plads til unge mennesker. Når der er valg til Styrelsen, skal de bare stille op. Men jeg tror, når man kigger på det, at det vil klæde os også at tage hensyn til andre former for engagement. Før var engagement en selvfølge. I dag er det periodisk. Unge engagerer sig hellere i noget, der er vigtigt for dem lige nu. Fremfor for eksempel at binde sig til et fodboldhold et helt år. Men de periodisk frivillige er vigtige. Vi må finde en måde at inddrage dem på”, siger han.

Mindretallet er forankret i frivillighed

Er frivilligheden i krise?

“Det er den ikke ifølge en undersøgelse fra DGI. Det står godt til. Vi har mange frivillige, men vi skal arbejde for at få flere.”

Er der forskel på frivillighed i Danmark og i mindretallet syd for grænsen?

“Det ved jeg ikke, men frivilligheden er dybt forankret i mindretalsmennesker. Nogle siger, der ikke kan være et mindretal uden frivillighed, for det er i mindretallets organisationer, frivilligheden udfolder sig. Vi prøver det bedste, vi kan, for at skabe gode rammer for frivilligheden, men der er nogle hindringer. Der er bureaukratiet og det, at alting skal passe i nogle kasser, og det at skulle holde styr på pengene. Vi kan ikke tage det arbejde fra folk. Det er en del af det at være en frivillig organisation, men som paraplyorganisation for mange foreninger kan vi arbejde på at gøre det nemmere,” siger Mads Lausten.

Et andet vigtigt aspekt, han ser ved at være frivillig, handler om at opbygge selvtillid. Det er foreningsarbejdet også godt til.

“Troen på egne evner hos foreningernes medlemmer spiller en rolle. Mange er lidt nervøse for at påtage sig et ansvar og tænker: ‘Kan jeg virkelig gøre det?’ Her handler det ikke om at overtale folk til at tage et ansvar, men om at give dem troen på, at de kan løfte det. Det er også vigtigt at skabe forståelse for, at man ikke behøver være god til fodbold for at blive fodboldtræner. Det handler lige så meget om at være den voksne, der passer på.”

“Endelig skal vi formidle mere viden om det at være frivillig. Hvis man ikke selv har været frivillig, er man ikke bevidst om, hvor meget det giver én selv at være frivillig. Vi skal have mere af den slags. Folk skal have opfordringen: I kan være med til at gøre det her. Mit ønske for SdU er, at det er noget, vi gør i fællesskab. Jeg ønsker, at der kommer mere ejerskab. De unge står overfor den samme udfordring som voksne. De overvejer: Kan jeg det? Vi skal starte med at fortælle den gode historie og sige: Du er god nok. Du har det, der skal til. Vi vil gerne have dig. Unge mennesker vil gerne gøre det sjove. Der er også brug for en pædagogisk indsats. Vi skal sætte ind med en konsulenthjælp til at sikre, at vi giver mere plads til det sjove.” 

SdU er jo en ungdomsorganisation. Er det vigtigt, at der nu kommer en foryngelse?

“Når man ser på vores Styrelse, er der en god aldersmæssig blanding. Linea Kopf (23) og jeg er de mest erfarne i bestyrelsen. Det med at være ung er jo ikke i sig selv et kvalitetsmærke. Det betyder, at man har en anden tilgang til ting. Når man har været i Sydslesvig hele sit liv, har man en ret fast holdning til tingene. Én der kommer udefra, ser anderledes på det med mere friske øjne. Det er sundt at se tingene fra forskellige perspektiver.”

“Der er forskellige typer af mennesker. Og de unge skal ud at se på verdenen. Så må de gerne komme tilbage, men det må ikke være vores mål, at de skal blive her,” siger Mads Lausten.

SdU vil nå en særlig målgruppe

Der er en særlig målgruppe, han gerne vil nå, nemlig de unge, der ikke går i gymnasiet på Duborgskolen i Flensborg eller på A.P. Møller Skolen i Slesvig.

“Dem, der går ud af skolen efter 9. eller 10. klasse, dropper ud. De tager en uddannelse i en tysk virksomhed. Hvis man ikke går i dansk skole og skal på arbejde, mister man kontakten til mindretallet. Her gælder det om at holde fast i dem og få dem til at være en del af foreningslivet, måske sidde i nogle udvalg, deltage i kulturlivet og gå til koncerter.

”Ellers forsvinder de ud i det flertalstyske samfund, og så kommer de først tilbage, når de får børn. Da skal vi være bedre til at have et tilbud. Det er først og fremmest et spørgsmål om prægning. Vi skal aggressivt tiltale de unge og fokusere på den aldersgruppe, der går i 8-10 klasse og derefter de unge i 20’erne.”

Han nævner Gården Festival på Spejdergården Tydal (i år fra den 31. maj til den 2. juni), som et arrangement, der er tilgængeligt for alle. 

“Vi skal overveje, hvordan vi kan hjælpe foreningerne, de frivillige og holde fast i danskheden. Foreningerne er med til at sikre danskheden. Der er forskel på den danske og den tyske måde at drive foreninger på. Foreningerne er med til at sikre dansk identitet. De skaber også kontakter til danske klubber. Klubberne er livsvigtige for mindretallet. De giver folk et mindretalshjem uden for arbejdet.”

Han spiller stadig fodbold i DGS (Dansk Gymnastikforening) i Flensborg. Og han har et travlt job som partisekretær for SSW i Flensborg. 

“Så jeg passer ikke træningen så godt. Jeg har sagt til dem, at jeg har travlt med både det ene og det andet. Så det kniber. Jeg er også medlem af roklubben, der kan man bedre komme, når man selv vil. Jeg er skiftet til kajak”. 

I fodbold holder han med HSV og FCK. Det kniber med tide til at komme til København, så han missede FCK’s gode spil i Champions League. Til gengæld har han set de ukrainske mestres, Shaktar Donetsks, kampe. De har ikke kunne spille på hjemmebanen i deres krigshærgede del af Ukraine, så kampene er blevet spillet i Hamburg.