Klokken er cirka kvart i fire om eftermiddagen. Maylis Rossberg er netop trådt ud på pladsen foran banegården i Flensborg. Hun er vant til at være på farten. Den sydslesvigske ungdomspolitiker, som er nyvalgt formand for Europæiske Frie Alliances (EFA) ungdomsorganisation, EFAY, er for kort tid siden flyttet tilbage til Kiel efter at have boet i Salamanca i Spanien i forbindelse med sine studier. 

Fra nu af kommer hun til at rejse Europa tyndt for at tale mindretalspartiernes sag. Maylis Rossberg er en af to spidskandidater, som EFA, der er den europæiske sammenslutning af mindretalspartier, stiller med før valget til Europa-Parlamentet. Den anden kandidat er catalanske Raül Romeva, som har været minister i regeringen i Barcelona og tidligere har siddet i Europa-Parlamentet. Sammen blev de to opstillet som kandidater i oktober. Men nu begynder valgkampen for alvor.

Men Maylis Rossberg kommer ikke på stemmesedlen til valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. Der har SSW besluttet sig for ikke at stille op. Så uanset om du stemmer i Danmark, Tyskland eller et tredje land, vil hun ikke være på stemmesedlen. Det er simpelthen posten som formand for EU-Kommissionen, hun går efter. Selv om det er helt usandsynligt, at hun får posten.

“Det parti, der får flest stemmer, kan foreslå en kommissionspræsident. Så det er ikke særlig realistisk”, siger hun.

Maylis Rossberg har erfaring med at føre valgkamp. Hun var nummer to på det danske og frisiske mindretals partis, Sydslesvigsk Vælgerforenings (SSW), liste til det seneste valg til den tyske forbundsdag i 2021. Så den 23-årige politiker var med til at hente stemmer nok hjem til, at spidskandidaten Stefan Seidler kunne erobre en plads i forbundsdagen i Berlin.

Nu er hun i valgkamp igen, og denne gang bakkes hun op af Stefan Seidler, når hun går efter den måske største skalp i europæisk politik. 

“Jeg er den yngste spidskandidat i valgkampen. Jeg vil vise, at EU-politik ikke kun kan laves af bureaukrater i Bruxelles og Strassbourg, men også af en 23-årig fra Sild. EU er meget langt væk fra borgerne, synes de unge, fordi det er normalt. Jeg tror, jeg er en kandidat, der kan medvirke til, at EU kommer tættere på de mennesker, der ellers ikke interesserer sig for det”, siger Maylis Rossberg.

EU skal tættere på borgerne

Det er nemlig sådan, at de politiske grupper i Europa-Parlamentet indstiller kandidater til kommissionsformandsposten, og selv om SSW ikke stiller op til parlamentsvalget, så er nogle af de andre partier, som repræsenterer mindretal i EU-lande, repræsenteret i parlamentet. Der er 10 medlemmer i EFA’s gruppe i parlamentet. 

Den kristen-konservative gruppe, som er den største i det nuværende Europa-Parlament, har også valgt sin kandidat, og det er den siddende kommissionsformand fra det tyske parti, CDU, som Maylis Rossberg glæder sig til at debattere med. 

I alt er der 41 mindretals og regionale partier med i EFA, og de stiller altså ikke alle op til valget til Europa-Parlamentet.

Udover SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) er også det tyske mindretals parti i Danmark, Slesvigsk Parti, med. Og der er partier som Scottish National Party, og der er Ålands Fremtid, som er det svenske mindretals parti på de finske Ålandsøerne. Bare for at nævne et par eksempler.

Hvis EU skal være mere relevant for den enkelte borger og fange ungdommens interesse, mangler der en del, mener Maylis Rossberg. 

“Kommissionen består af folk, som de mest magtfulde i Europa har udpeget. På vejen derhen taber vi mange stemmer. For eksempel de små mindretal og regionerne. Jeg synes, Europa er fedt. Jeg kan tale om det her emne i 100 år. Jeg vil prøve at vise, at det ikke kun er toppolitikere, der laver EU-politik. Det er vigtigt at forstå, hvor meget EU betyder i vores hverdag. Desværre er der er en tendens til, at man i delstatsregeringen i Kiel skyder skylden på forbundsregeringen i Berlin, og regeringerne i København og Berlin klager over, at det er på grund af Bruxelles”, siger hun.

Selv om man ikke kan stemme på Maylis Rossberg, så har hun masser af politik på hylderne.

“Jeg kunne godt tænke mig, at Parlamentet får en proaktiv rolle. Forskellen er meget stor. Europa-Parlamentet er meget mere progressivt end Kommissionen. Parlamentet stemte ja til Minority SafePack Initiative. Det er Parlamentet, flest EU-borgere har tillid til. Det vil give mening, at det også har ret til at lave egen politik. Det vil betyde, EU kommer tættere på den enkelte borger,” fortæller hun.

Mindretal skal markere sig

Minority SafePack Initiative er ni forslag, der skal sikre den sproglige og kulturelle mangfoldighed blandt Europas nationale mindretal. Mindretalsorganisationernes sammenslutning FUEN (Federation Union of European Nationalities) har samlet en million underskrifter, og Europa-Parlamentet bakkede forslaget op, men Kommissionen ville ikke gøre det til lovgivning. Og det er kun Europa-Kommissionen, der har initiativret i EU.

“Men nu kan jeg spørge Ursula von Leyen direkte, hvorfor de europæiske mindretal ikke behøver at få flere rettigheder og blive beskyttet”, siger Maylis Rossberg, som er i Flensborg denne dag for at deltage i et medlemsmøde om EU. 

Til medlemsmødet i SSW i Flensborghus er hun på scenen sammen med en af drivkræfterne bag Minority SafePack Initiative, tidligere kultur-, justits- og europaminister i delstatsregeringen i Slesvig-Holsten for SSW, Anke Spoorendonk, som også har spillet en vigtig rolle i EFA. Hun fortæller, at det vigtigste for EFA er at indtage en platform, hvor der kan sættes fokus på mindretallenes rettigheder i EU-landene.

“Som politiker gennem mange år for et mindretalsparti ved jeg, hvor vigtigt det er for et mindretal at være med i det politiske arbejde,” siger Anke Spoorendonk.

Hun tilføjer, at SSW har været med til at udvikle EFA’s politiske manifest, og at partierne i EFA er meget forskellige, men skal man placere den europæiske mindretalsgruppe politisk, er det et midterparti, et liberalt parti og et socialt parti. 

På medlemsmødet i SSW i Flensborghus bliver det også drøftet, at mindretal somme tider bliver brugt til at undskylde krig. Og krigen i Ukraine har også påvirket EFA, hvor man har set sig nødsaget til at ekskludere et mindretalsparti fra Letland, LRU (Lettisk Russisk Union) på grund af uenighed om Putins krig i Rusland, som EFA foretrækker at kalde krigen ifølge en pressemeddelelse om eksklusionen fra april 2022. Partiets europaparlamentsmedlem stemte imod en resolution, der tog afstand fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

“For EFA er invasionen af Ukraine en krænkelse af det ukrainske folks suverænitet og ret til selvbestemmelse. Af denne grund har EFA fordømt den militære invasion begået af Rusland fra dag ét og advokeret for fred og dialog”, hedder det i pressemeddelelsen, hvor det uddybes, at EFA vil fortsætte med at forsvare retten til selvbestemmelse og mindretallenes rettigheder, herunder det russisktalende samfunds rettigheder i Letland. 

“Mindretallet udsættes for stigende russofobi og diskrimination siden krigens udbrud – et faktum, som EFA ønsker at øge bevidstheden om. EFA omtaler denne konflikt som ‘Putins krig’ for at minde om, at hverken borgerne i Den Russiske Føderation eller de russiske mindretal i andre lande har ansvar eller skyld for invasionen”.

Store udfordringer

Så det er tider med store udfordringer for mindretallene i Europa. Maylis Rossberg er også bekymret for den højreradikale drejning i tysk politik, hvor det ekstreme parti ‘Alternative für Deutschland’ (AfD) klarer sig skræmmende godt.

“Højrefløjen vil gerne, at EU ikke findes. De højreradikale kræfter står alt for stærkt i Tyskland. Hvis vi ser på de seneste meningsmålinger, ser det ikke godt ud. De Grønne, SPD, FDP og CDU går alle tilbage. Det eneste parti, der vokser, er det højreradikale AfD. I Tyskland står de til at få 20 procent af stemmerne, og de stiller også op til Europa-Parlamentsvalget, de er med i Identity and Democracy-gruppen”, fortæller Maylis Rossberg.

Hos mindretallene er det ikke opfattelsen, at ordet demokrati i gruppenavnet dækker over en ægte vilje til demokrati for alle, når det kommer til AfD. På medlemsmødet i Flensborg har forbundsdagsmedlem Stefan Seidler en simpel anbefaling, når han bliver spurgt, hvem man skal stemme på, når nu SSW ikke stiller op til valget.

“Vi anbefaler, at man stemmer på de demokratiske partier”, siger han på mødet. Og dermed mener han De Grønne, CDU, SPD eller FDP – alle partier, som SSW arbejder fint sammen med. Bare ikke AfD.

Efter medlemsmødet skal Maylis Rossberg så tilbage til banegården og videre. Hun går ind i en travl periode.

“Det er et meget idealistisk kandidatur. Selv om jeg ikke kan blive valgt, er jeg med i de store debatter. Den 19. april er jeg med i en debat i Maastricht med Ursula von der Leyen. Succes er svær at måle. Men hvis jeg kan sørge for, at sprogrettigheder, mindretal, grænseoverskridende samarbejde bliver nævnt, og hvis flere bliver opmærksomme på det, er det en succes”, siger hun.

Dertil kommer, at hun i løbet af valgkampen skal have afsluttet sin bachelor i statskundskab fra universitetet i Kiel, og dernæst venter en sommer i rød-hvide farver, for hun er også med på Sydslesvigs kvindelandshold ved EUROPEADA, europamesterskaberne i fodbold for mindretal, som afholdes i Sønderjylland og Sydslesvig 28. juni til 7. juli.