På Dybbøl-Skolen i Sønderborg lærer eleverne tysk allerede fra 0. klasse. Magasinet Grænsen har besøgt 2.B, der danser og leger sig igennem deres tysktime.
Tysklærer Susanne Christiansen kigger rundt på eleverne i 2.B. på Dybbøl-Skolen i Sønderborg og stiller sit spørgsmål.
“Wer kann die letzten Wochentage richtig plazieren?”, spørger hun og peger på whiteboardet, der viser et næsten fyldt skema med ugens dage.
Hænder skyder i vejret. Det bliver 9-årige Olivia Stella Aamand-Lykkegaard, der stolt placerer ‘Sonntag’ korrekt i den tilbageværende tomme kasse som ugens syvende dag på whiteboardet, mens resten af klassen klapper.
“Also, seid Ihr bereit für ein Lied? Er I klar til at synge en sang?”, spørger Susanne Christiansen, hvorefter klassen bryder ud i sang om ‘Die Wochentage’ med tilhørende dansetrin.
Som alle andre folkeskoler i Sønderjyllands tre sydligste kommuner, Sønderborg, Aabenraa og Tønder, har man på Dybbøl-Skolen i Sønderborg gjort tysk til en del af skoledagen for de yngste elever. En ordning, som A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål har støttet med flere millioner kroner ad flere omgange, senest i 2019.
“Kein Dänisch”
Dagens tysktime, der finder sted en mandag ved middagstid, begynder ved håndvasken for at holde coronavirus på afstand. De 22 elever finder så småt deres pladser, og lærer Susanne Christiansen præsenterer dagens program. Det involverer både sang, dans og ordleg.
“Jeg synes, det er sjovt at lære tysk. Det er meget legende, og det er rart at komme op og stå og ryste kroppen lidt. Men det er også lidt svært. Nogle ord kan være svære at stave”, forklarer 9-årige Karla Helt.
2.B har haft tysk på skoleskemaet, siden de begyndte i folkeskolen i 0. klasse. 45 minutters tyskundervisning hver skoleuge er det blevet til i nu snart tre år. Susanne Christiansen taler næsten konsekvent tysk til eleverne.
“Det er fint at have tysk, synes jeg, men nogle gange kan det godt være svært at udtale nogle af ordene. Jeg kan godt lide, at vi synger og danser, men jeg kan bedst lide, når vi sidder og skriver og laver opgaver. Min moster bor faktisk i Tyskland. Hun er ikke derfra, men bare flyttet dertil”, siger Olivia Stella Aamand-Lykkegaard, 9 år.
Foto: Grænseforeningen
“Jeg synes, det er sjovt at lære tysk. Det er meget legende, og det er rart at komme op og stå og ryste kroppen lidt. Men det er også lidt svært. Nogle ord kan være svære at stave”, forklarer 9-årige Karla Helt.
“Jeg synes, det er fint, at vi har haft tysk siden 0. klasse. Så bliver vi gode allerede nu, i stedet for først at få det i 7. klasse. Jeg har været i Tyskland mange gange med min familie, men det har corona sat på pause. Vi plejede ellers tit at køre til Hamborg og gå i Zoologisk Have”, siger William Steg-Laukamp, 8 år.
Foto: Grænseforeningen
“Kein Dänisch”, siger hun med et smil ud til klassen, da næste øvelse bliver sat i gang.
Her har eleverne fået udleveret enten et rødt eller et blåt kort, som de skal bytte med hinanden, efter de har leveret en sætning på tysk – igen med fokus på ugedagene.
“Was machst du am Mittwoch?”, lyder det fra en dreng med et blå kort.
“Am Mittwoch… I am playing Fortnite”, siger en dreng og slipper et grin, mens han viser det røde kort til sin klassekammerat som en anden fodbolddommer.
“Wortsuppe” – hvad er det?
Mens de 22 elever summer rundt og taler tysk og bytter kort, er Susanne Christiansen ved at dele næste opgave ud – et opgaveark, hvor eleverne nu skal øve sig på skrift. Eleverne tager plads, finder pennalhusene frem og leder længe for at finde den helt rigtige blyant til opgaven.
8-årige William Steg-Laukamp klarer hurtigt de første opgaver, der blandt andet går ud på at stave ugedagenes navne på tysk. Men på opgavearkets side to går han i stå.
“Øv, jeg synes, den er svær”, siger han med henvisning til opgaven ‘Wortsuppe’, hvor det gælder om at finde ugedagene i en stor tabel fyldt med bogstaver.
“Tysk er megasjovt, specielt når vi danser, synger eller ser film. Det kan jeg godt lide. Men jeg er ikke god til sådan noget her”, siger William Steg-Laukamp og anlægger en lettere opgivende grimasse.
En summen opstår blandt eleverne, mens opgaverne færdiggøres. De ved godt, at skoledagen nærmer sig sin afslutning. Da klokken lyder, pakker eleverne sammen i en fart.
“Tschüss!”, lyder det fra én i mængden, da de 22 elever suser ud ad døren.
