Rigtig mange af de sydslesvigere, der tegner det danske mindretal udadtil, er veluddannede og har efter grundskolen har taget en studentereksamen fra Duborgskolen i Flensborg eller A.P. Møller Skolen i Slesvig, og efterfølgende har mange taget en videreuddannelse i Danmark, nogle også i Tyskland.

Men som i Danmark er det jo ikke alle, der tager en studentereksamen. Og hvis man bor syd for grænsen, er den vej, der så er til en uddannelse, det tyske uddannelsessystem. Og der er ingen tvivl om, at man kan få en glimrende uddannelse på en tysk teknisk skole eller handelsskole og på en tysk læreplads. Men det er på tysk, og det vil sige, at det danske sprog trænges i baggrunden.

Hvad betyder det for de unge? Når man spørger, er der to fortællinger. Der er fortællingen om, at de unge udover en hverdag på arbejdspladsen, hvor sproget udelukkende er tysk, også får en tysk kæreste, og så bliver det et tysk liv, hvor det danske er i baggrunden og visner stille og roligt. Hvis kæresten eller ægtefællen kan overtales, kan det være en vej tilbage til det danske, når parret får børn, hvis børnene så kommer i dansk børneinstitution og skole.

Den anden fortælling er, at de unge, der vælger en faglig uddannelse, bliver i lokalområdet i Sydslesvig. Mens de unge studerenter rejser til studiebyerne udenfor Sydslesvig, bliver de faguddannede, hvor de kommer fra, og dermed er de uundværlige brikker, der får det danske forenings- og kulturliv til at hænge sammen, og de er med til at arbejde politisk for det danske og frisiske mindretals parti, Sydslesvigs Vælgerforening (SSW).

Der er mange undtagelser. Der er unge, som vender tilbage efter at have taget en uddannelse, og der er unge, som bliver boende i Sydslesvig og tager en videregående uddannelse i for eksempel Haderslev. 

En broget flok

“Det er sjovt at blive ved at have kontakt til eleverne. De holder kontakten, uanset, om de er pæredanske eller det danske er blevet lidt fjernere”, fortæller Horst-Werner Knüppel, som er tidligere skoleinspektør på Uffe Skolen, som den danske skole i Tønning hedder.

“Med halvdelen af dem, der ikke er blevet studenter, kan jeg mærke, at deres hjerte stadig banker for det danske. Med den anden halvdel, sker der det, at når de får en tysk kæreste, bliver det danske fjernere”, siger han.

Horst-Werner Knüppel mener, at udfordringen især er stor i de sydligste områder nær Ejderen. Der er det vigtigt at møde udfordringerne med nogle aktivitetstilbud indenfor idræt og kultur, som også omfatter de unge. Han mener, at en dansk lederuddannelse indenfor foreningslivet kan være en god måde at holde liv i det danske sprog.

Formanden for Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Mads Lausten, vil rigtig gerne, at foreningerne under SdU-paraplyen bliver de steder, hvor sydslesvigerne kan mødes om at være danske, og han vil rigtig gerne have fat på dem, der går ud af skolen og ind i en tysk hverdag.

Han understreger, at medlemmerne i foreningerne har alle mulige forskellige baggrunde. Og de er alle lige vigtige for foreningerne og frivilligheden.

“Det er en broget flok. Men det er en kæmpe fordel for en forening at have medlemmer, som er faguddannede, og som er blevet i lokalområdet, for så har man folk med i foreningen, der tager alle slags opgaver på sig, om det er at sætte klubhuset i stand eller tage en anden tjans”, siger han. 

De faguddannede er altså en meget vigtig del af det danske klubliv og er med til at opretholde det.

“Jeg vil mene, SdU som organisation prøver jo at holde fast i de frivillige og medlemmer, vi har. Der er selvfølgelig særlig fokus på at holde fast i folk, som ikke går i gymnasiet,” slutter Mads Lausten.

Meget lidt viden

Jørgen Kühl, som er mindretalsforsker og professor samt tidligere rektor på den danske A.P. Møller Skolen i Slesvig, fortæller, at der ikke går mange år, før det danske bliver deaktiveret, hvis man lever i en tysk hverdag, og det er også en af grundene til, at der bliver talt en del tysk også i de danske foreninger. 

“På et eller andet tidspunkt, når børnene kommer i skole, er det let at reaktivere igen. Undtagen selvfølgelig dem, der har gået i dansk skole og gør brug af deres danskkundskaber i detailhandelen eller i virksomheder, der arbejder med Danmark.”

Der er aldrig lavet nogen undersøgelse, som kortlægger, hvordan den gruppe færdes i det tyske samfund og det danske foreningsliv.

“Der er meget viden om mindretallets organiseringshistorie, men medlemmernes historie har vi meget lidt viden om. Der er kun nogle få menneskers erindringer at bygge på. Med alle andre ved vi ikke, hvad det er for et mindretalsforløb, de har haft”, siger Jørgen Kühl.

Han tilføjer, at mange, selv om de taler tysk, altid har været en del af mindretallet.

“To tredjedele af studenterne rejser til Danmark, og dem, der vender tilbage, er dem, bliver skolelærere samt en præst og nogle gymnasielærere, måske også bibliotekar i ny og næ. De fleste, der rejser til København, Aarhus eller Aalborg, vender jo ikke tilbage. Når man ser på, hvem der er rygraden i mindretallet, og hvem stiller op til kommunalvalg for SSW, er det meget tit mennesker, der er blevet i Sydslesvig. Det er folk, der enten har fastholdt eller er vendt tilbage til mindretallet”, siger han. 

Dansk mentalitet

Som eksempel nævner han formanden for Sydslesvigsk Forening (SSF) i Egernførde, 23-årige Morten Siebert, som har gået i Borreby Børnehave, på Risby Danske Skole og Jes Kruse-Skolen. Han er også medlem af den lokale bestyrelse i SSW og handelsuddannet i et byggemarked. Flensborg Avis beskriver, hvordan han er blevet boende i Egernførde og har taget en stor tørn i mindretallets organisationer, selv om han har arbejdet og pendlet til både Berlin og Kiel.

“Efter skolen foregik uddannelsen på tysk, og det var sproget på arbejdspladsen. Men jeg synes meget bedre om ddt danske system end det tyske. Den danske kultur kan jeg virkelig godt kan lide, hvordan man omgås hinanden og er sammen med andre. Mentaliteten passer mig bedre end det tyske”, fortæller Morten Siebert.

Derfor fortsatte han med at være aktiv i det danske mindretal efter endt skolegang. Han begyndte md at være med til at arrangere årsmøder og blev mere og mere interesseret i arbejdet i Sydslesvigsk Forening (SSF).

Han endte i bestyrelsen og på formandsposten, og han mener, at den danske kultur og måde at gøre tingene på langsomt påvirker flertallet.

“På de tyske uddannelser og i virksomhederne prøver man at ændre mentaliteten mere mod det danske og lader sig inspirere.”, fortæller han.

Blandt aktiviteterne i SSF er udflugter til Danmark. For Morten Siebert er forældrene til børnene i de danske skoler og institutioner en vigtig målgruppe.

“Det vigtigt at lave noget for forældre, som sender deres børn i børnehaven eller skolen. De har mange andre ting at gøre, men kultur er også en vigtig ting, og man sender ikke bare et barn i skolen og siger: Du er tosproget”.

Om sit engagement i den politiske ungdomsforening SSWU siger Morten Siebert:

“Vi skal fortælle moderpartiet, hvad vi unge ønsker os. Og som mindretalsparti skal vi vise, at vi ikke kun er en lille flok. Vi er en del af en stor flok”.

Som det fremgår af andre artikler i dette tema, er der også rigtig mange, som holder fast i det danske uden at sidde i en bestyrelse eller lignende – også selv om de har en hverdag, som er stærkt præget af det tyske.