ANMELDELSE: 100-året for Første Verdenskrigs afslutning nærmer sig. En god anledning til at læse eller genlæse bogen Den sorte dag ved Moulin, der udkom sidste år og handler om et slag, der fandt sted 6. juni 1915 nord for Paris, hvor 105 sønderjyder mistede livet.
For snart ti år siden udkom den fremragende bog Danskere på Vestfronten 1914-1918 af Claus Bundgaard Christensen om de unge sønderjyske mænds lidelser som frontsoldater i skyttegravene i Belgien og Nordfrankrig under Første Verdenskrig. Bogen var en kraftpræstation af rang og blev for mange i Danmark startskuddet til en stærk interesse i, hvad der engang blev kaldt “den glemte krig”. Vi er mange, der er blevet inspireret til i en sommerferie at lægge et smut forbi Verdun og Somme for at se på fæstningsværker og slagmarker. Det kan varmt anbefales. Især hvis man tager bogen med, så man i de rette omgivelser kan sidde i skyggen og læse sønderjydernes feltpost og egne beskrivelser af de hårde kampe for godt 100 år siden.
Sidste år udkom en lille bog på 69 sider, som vækker den samme interesse. Den handler om et slag, der fandt sted den 6. juni 1915 ved en lille fransk landsby små to timers kørsel nord for Paris: Moulin-sous-Touvent.
Bogen er skrevet af de to eksperter i den sønderjyske krigshistorie 1914-18: Arkivar Martin Bo Nørregård og museumsinspektør René Rasmussen, som også står bag den populære hjemmeside www.denstorekrig1914-1918.dk, der i fire år har leveret daglige nyheder med 100 års forsinkelse om sønderjyderne og Første Verdenskrig. Det er meget vidende folk, og de skriver godt.
Forfatterne skriver selv, at slaget godt nok kun er en fodnote i Første Verdenskrigs historie, men for sønderjyderne forholdt det sig ganske anderledes. Det specielle ved netop denne dag er, at blandt de mange frontsoldater, der ikke overlevede dagen, kom mindst 105 af dem fra det nuværende Sønderjylland. Ingen anden dag i noget andet slag i hele Første Verdenskrig kostede så mange sønderjyder livet, hvorfor den 6. juni 1915 blev kendt som “Den sorte Dag ved Moulin”.
Arbejdet har båret frugt
At der ikke tidligere er skrevet en bog om “den sorte dag” kan undre. Det er oplagt. Måske har problemet været, at det er så svært at finde kildemateriale, der kan anvendes. De to forfattere har i hvert fald stået på hovedet i alle de sønderjyske lokalarkiver for at finde feltpostbreve, dagbøger og erindringer, som omtaler dagens begivenheder. Derudover har de ikke mindst tygget sig igennem den fransksprogede litteratur for også at kunne fortælle historien set fra den anden side af ingenmandsland. Det har været et omfattende arbejde, men det har båret frugt.
Hvad skete der egentlig, og hvorfor gik det så galt? Det er det primære spørgsmål, som bogen besvarer. Kort fortalt er historien, at den franske hær planlagde et stort angreb på de tyske stillinger ved Artois og ønskede at indlede angrebet med en række afledningsmanøvrer i form af mindre angreb. Den franske 6. armé foreslog, at et af angrebene skulle rettes mod fremspringet i den tyske skyttegravslinje lige nord for Moulin-sous-Touvent. Forslaget blev udarbejdet af den senere øverstkommanderende for hele den franske hær, general Nivelle, og godkendt. Angrebsplanen blev sidst i maj revideret og kraftigt udvidet med ekstra tropper og artilleri.
Angrebet sættes ind
Den 4. juni indledte 223 kanoner et bombardement af de tyske stillinger, men indstillede kort efter skydningen på grund af sigtbarheden. Dagen efter fortsatte trommeilden, og 50.000 granater regnede ned over et 1100 meter langt frontafsnit i et døgn, hvorefter de tyske skyttegrave blev angrebet af især franske kolonitropper fra Nordafrika. Kampene varede i 11 dage, men især angrebet den 6. juni kostede mange livet.
Hvorfor gik angrebet så hårdt ud over nordslesvigerne? Forbindelsesvejene ud til første linje i det lille tyske frontafsnit, som blev angrebet, hed Apenraderweg, Sonderburgerweg etc. De tyske stillinger på nøjagtig det sted blev holdt af soldater fra det slesvig-holstenske regiment 86, som var sammensat af værnepligtige fra kasernen på Sønderborg slot og fra Duborg kaserne i Flensborg. Derfor udgjorde sønderjyderne en meget stor andel af de faldne. At den franske hærledelse valgte at angribe lige netop dér, skabte nogle meget sejlivede rygter om et dansk forræderi. Dette interessante efterspil er også med i bogen, som varmt kan anbefales.
Martin Bo Nørregård og René Rasmussen: ‘Den sorte dag ved Moulin’, 2017, Historisk Samfund for Sønderjylland, 69 sider, 148 kr.
