Er danskhed i Sydslesvig under pres? Magasinet Grænsen for spurgt to medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig.
Jakob Braun, student fra A.P. Møller Skolen i Slesvig, studerer markedsføringsøkonomi i Aalborg
Foto: Kira Kutscher / Flensborg Avis
JA
Jakob Braun, student fra A.P. Møller Skolen i Slesvig, studerer markedsføringsøkonomi i Aalborg
Interessen for danskheden og for Danmark er faldende i Sydslesvig. Jeg lægger eksempelvis mærke til, at flere melder sig ud af det danske mindretal, efter de har afsluttet deres skolegang. Det gælder for mere end halvdelen af min gymnasieårgang. De bliver boende i regionen, men de bliver ikke i mindretallet, i hvert fald ikke som en aktiv del af det. I de årgange der har taget studentereksamen før mig, kan jeg se, hvordan mange er taget til Danmark for at studere, ligesom jeg selv. Men en stor del af dem, der kommer tilbage til Sydslesvig, engagerer sig ikke i det danske, selvom de fleste nok ender med at sende deres børn i de danske institutioner. For mig at se er det et stort problem, at stadig flere, der sender deres børn i de danske børnehaver og skoler, ikke bakker op om det danske. Jeg mener, at mange udnytter systemet som en slags sprogskole, der skal lære deres børn et ekstra sprog. Men hvis forældrene ikke selv går helhjertet ind i det, ender det med, at børnene ikke lærer ordentlig dansk. På A.P. Møller Skolen hører man ikke et eneste ord dansk i frikvarteret, og selv i 3.g. er der en del elever, der laver tyske sætningskonstruktioner og ikke kan høre forskel på ‘halvfjerds’ og ‘firs’. For dem bliver det svært at give sproget videre til deres egne børn, Det er et kæmpe problem for fremtiden. Og man kan se resultatet. I de danske sportsklubber kan man for eksempel hverken finde nok trænere eller spillere, der kan dansk. Det står faktisk så grelt til, at jeg for mit eget vedkommende ikke er sikker på, om jeg orker at engagere mig i det danske i Sydslesvig. Så forbliver jeg nok hellere i Danmark, hvor jeg får den ægte vare.”
Lars Kofoed-Jensen, direktør i Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Foto: Dansk Skoleforening for Sydslesvig
NEJ
Lars Kofoed-Jensen, direktør i Dansk Skoleforening for Sydslesvig
“Det danske har i dag højere status i Slesvig-Holsten end nogensinde før. Mindretallet, dets sprog og kultur, anerkendes sågar med grundlovssikrede rettigheder. Samtidig tales der mere dansk i Sydslesvig, end der sandsynligvis er blevet talt i mange år. Det hører jeg i hvert fald fra forældrene til børnene i vores institutioner, som selv har været i det danske system. Selvom der stadig tales mest tysk i frikvartererne, så oplever de, at der generelt er flere, der taler dansk end før. Men det betyder ikke, at vi er i mål. I Skoleforeningen ser vi det som en vedvarende opgave at opmuntre til endnu mere brug af det danske sprog. Gennem anerkendelse og motivation vil vi på alle niveauer fra vuggestue til gymnasieskole understøtte alle, og særligt dem, der kommer til os uden forudgående danskkundskaber. Sproget er vigtigt, fordi det er nøglen til at tilegne sig dansk kultur, danske værdier og dermed danskhed. For den tid, hvor danskheden kunne beskrives som noget monokulturelt entydigt, er længst forbi. I dag er sproget som kulturbærer det vigtigste udtryk for danskhed. Derfor vil vi lade vores børn og deres forældre opleve, at de kan bruge sproget til noget, for eksempel i mødet med Danmark. Det er også vigtigt at formidle en forståelse for, at jo bedre dansk man kan, jo bedre klarer man sig i skolen. Og så skal vi danskere holde op med at nedgøre andres dansk, fordi de har accent eller laver små grammatiske fejl. Det er vi virkelig slemme til at gøre. Men når vores unge kommer til Danmark for at studere, så oplever de, hvor tæt på modersmålsniveau, deres sprog faktisk er. Derfor skal vi i mindretallet holde op med at svinge det mentale spanskrør, som nogle stadig tyer til. Det er der altså ingen, der lærer dansk af, og det er der ikke en eneste, der bliver dansk af.”