Tove Malloy. Du bor i Flensborg og har været leder af Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI) i Flensborg, ligesom du har været dansk medlem af Europarådets ekspertkomité vedrørende mindretalsspørgsmål. Hvordan vurderer du, at danskheden har det i Sydslesvig?

“Jeg mener ikke, man kan udtale sig om andre menneskers danskhed. Jeg kan udtale mig om min egen danskhed, men den er nok ikke så interessant i denne sammenhæng. Det, jeg kan sige noget om, er, at det er interessant, at der er en større politisk vilje i den slesvig-holstenske regering til at imødekomme det danske mindretal, end der har været tidligere. Senest så vi det under genforeningsfestlighederne, hvor de slesvig-holstenske politikere udtrykte stor støtte af og respekt for danskheden i det dansk-tyske grænseland.”

Mange tyske forældre sender deres børn på danske skoler. Ser du det som en trussel mod danskheden i Sydslesvig?

“Jeg kender ikke de faktuelle tal for, hvor mange børn af tyske forældre, der går på de danske skoler i Sydslesvig, og derfor er det svært at tage stilling til spørgsmålet. For mig at se mangler der en dybtgående sociologisk undersøgelse for at afdække, hvilken indvirkning det har på det danske skolesystem i Sydslesvig, at tyske forældre sender deres børn i danske skoler. Men hvis der var en reel trussel mod danskheden, ville Dansk Skoleforening for Sydslesvig vel sige fra.”

I den senere tid har der været ført en intens debat om bindestregsidentitet i Flensborg Avis og på de sociale medier. Især ledende medlemmer af det danske mindretals organisationer i Sydslesvig har forholdt sig kritisk til, at Grænseforeningen for nylig i kronik- og bogform samt på en konference på Christiansborg har sat fokus på bindestregsidentitet. Hvad mener du om den debat?

“Jeg skal ikke gøre mig til smagsdommer i forhold til værdien af en debat i det offentlige rum. Vi lever jo heldigvis i et frit land, og alle har lov at udtale sig. Det kendetegner et demokratisk samfund, at vi kan debattere respektfuldt med hinanden. Som politolog og mindretalsforsker følger jeg mindretalsdebatter andre steder i Europa, og der kan man ikke tale åbent og frit. Tænk bare på Ungarn, hvor pressefriheden er under pres.”

Du har selv blandet dig i debatten om bindestregsidentitet i et læserbrev i Flensborg Avis den 10. september, hvori du skriver: “I det offentlige rum er der kun ét, der gælder, nemlig sindelagsprincippet, som påbyder os – overalt i Europa – at afholde os fra at trække en identitet ned over hovedet på folk, mindretal såvel som flertal”. Kan du uddybe?

“Mit minimale input var rent normativt. Det var et opråb om, at vi siden midten af det 20. århundrede har haft en europæisk norm for, hvordan vi skal forholde os til den enkelt persons identitet. Og den norm byder os at afholde os fra at pådutte folk en bestemt kultur eller identitet. I international lov er det fast forankret, at man ikke må forcere en persons identitet, ej heller undertrykke den. Altså det som i den dansk-tyske grænseregion er fastsat i København-Bonn-erklæringerne fra 1955, hvor det lyder, at bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri og ikke må efterprøves af myndighederne. Sindelagsprincippet er for eksempel vigtigt i forbindelse med folketællinger. Der findes lande i Europa, hvor man desværre fra offentligt hold forsøger at begrænse mindretals muligheder for fri sindelagsbekendelse. Det er ikke tilladt, men det sker.”

“Videnskaben inden for mindretalsforskningen er meget kompleks, og den er ikke entydig. For så vidt angår immigranters identitet, er der nogle sociologer, der anvender bindestregen som et analytisk redskab. Men jeg er ikke stødt på bindestregen, når det gælder de autoktone, nationale mindretal” (se boks).

“Når man taler generelt om autoktone, nationale mindretal er det konfliktaspektet i forhold til flertalsbefolkningen og den historiske baggrund, der er utrolig vigtig. Identitetsdannelse er en psykologisk proces, der sker i mødet med modpoler, og det gælder også for nationale mindretal. Selv om konfliktbilledet bliver svagere med tiden, kan man ikke gå ud fra, at det udskiftes med et glansbillede. Der kan opnås en tolerant omgangsform, en modus vivendi, og det er et godt mål i et tidligere konfliktområde som det dansk-tyske grænseland, hvor det er lykkedes at skabe fredelig sameksistens. Men konfliktbilledet og det historiske perspektiv, er oftest ikke med, når man taler om bindestregsidentitet, og derfor et det et vanskeligt begreb af anvende i forbindelse med nationale mindretal.”

“Det er klart, at unge mennesker har en mere sammensat identitet, fordi vi lever i en mere sammensat verden i dag end for bare få år siden. Det er dejligt, at det går godt i det dansk-tyske grænseland, og at politikerne fremhæver den gode sameksistens hen over grænsen, senest ved genforeningsfestlighederne. Men jeg tror ikke, at man kan viske tavlen ren. På længere sigt vil den fredelige sameksistens ikke ændre på, at konfliktelementet i forhold til flertalsbefolkningen vil være en del af dna’et for de nationale mindretal i området.”

“Jeg tror ikke, man kan bruge redskaber fra det ene scenarie i det andet scenarie. Når immigranter fra Mellemøsten og Afrika i dag drømmer om Tyskland, som immigranter drømte om USA for 100 år siden, er der nogle andre psykologiske mekanismer på spil end der er for nationale mindretal, der har boet i den samme region altid. Der vil altid være tale om to forskellige kategorier.”

Du er medredaktør af bogen ‘Extending protection to migrant populations in Europe. Old and new minorities’ (Udvidelse af beskyttelsen for migrantgrupper i Europa. Gamle og nye mindretal) fra 2019, hvori der skrives om mulighederne for, at ‘nye’ mindretal i Europa – som eksempelvis indvandrere fra Tyrkiet og Syrien – kan få samme økonomiske støtte og retlige beskyttelse som ‘gamle’ mindretal – som eksempelvis det danske mindretal i Sydslesvig. Tror du det er et realistisk scenarie?

“En række juridiske eksperter har været optaget af det spørgsmål, og i bogen forsøger vi at se på de juridiske, sociale og politiske aspekter. Vi kom ikke til noget endegyldigt svar, så på nuværende tidspunkt er det mere en teoretisk diskussion.”

Kan der for dig at se på længere sigt blive tale om en ophævelse af forskellen mellem ’nye‘ mindretal og ‘gamle’ mindretal i Europa?

“En ophævelse af den forskel ville jo være det samme som at udslette historien. Jeg kan slet ikke forestille mig en fremtid, hvor forskellen mellem de to grupper ikke ville blive opretholdt. I EU og Europarådet holder man fast i, at der er en forskel. Man giver særrettigheder til de autoktone, nationale mindretal, og har mere fokus på ligeberettigelse, når det gælder immigranter. Det ville være et kæmpe tilbageskridt for de nationale mindretal, hvis de skulle tilbage på det niveau, som immigranter står på rent juridisk i øjeblikket.”