Dansk, frisisk og plattysk skal styrkes i Slesvig-Holsten. Det er tanken bag en ny handlingsplan, som den slesvig-holstenske regering står bag. Renate Schnack efterlyser en lignende handlingsplan fra dansk side.
Der skal en målrettet, bred politisk indsats til, hvis de regionale mindretals sprog skal bevares og virke til fremme for den kulturelle mangfoldighed.
Det mener Renate Schnack, der den slesvig-holstenske regerings kommitterede for mindretalsspørgsmål. Grænsen har mødt hende for at høre om tankerne bag den slesvig-holstenske regerings nyeste udspil på sprogområdet: Handlingsplan sprogpolitik, der blev offentliggjort i juni 2015. Renate Schnack har som regeringens rådgiver spillet en central rolle i handlingsplanens tilblivelse.
Handlingsplanen lægger især op til, at mindretalssprog som dansk, frisisk og plattysk skal styrkes i hele uddannelsessystemet i Slesvig-Holsten. Det gælder lige fra daginstitutionerne til de højere læreanstalter, men også i videreuddannelsen på arbejdspladserne. For eksempel indføres undervisning i plattysk som første fremmedsprog på 29 grundskoler i Slesvig-Holsten, mens der gradvist tilbydes mere frisiskundervisning i alle årgange på skolerne i det frisiske sprogområde. Samtidig bliver dansk, frisisk og plattysk styrket på universiteterne i Flensborg og Kiel.
”Visionen er, at den øgede uddannelse i mindretalssprogene vil forårsage en sproglig spredning, så vi i fremtiden potentielt vil kunne møde mennesker, der behersker et mindretalssprog, i alle dele af det offentlige liv. Det vil betyde en berigelse af samfundet generelt både i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i kulturlivet. Ikke mindst vil det være en berigelse af menneskers personlige liv”, siger Renate Schnack.
Et særkende
Hun håber også, at handlingsplanen vil bevirke, at det på længere sigt vil blive nemmere at rekruttere nye lærere til at undervise i mindretalssprogene, og at det vil være en gevinst for virksomheder i grænselandet, hvis medarbejdere behersker nabosproget dansk. Hun hæfter sig også ved, at det vil være positivt, hvis personalet i ældresektoren kan tale med de ældre fra mindretallene på deres eget sprog. Ud over at fremme flersprogethed skal handlingsplanen ifølge Renate Schnack også sende et politisk signal.
”Vi vil gerne fremhæve mangfoldigheden over for resten af Tyskland som et særkende for vores delstat”, siger hun og peger på, at den sproglige mangfoldighed vil være både en kulturel og økonomisk gevinst for Slesvig-Holsten.
I det forgangne år har flersprogede byskilte afstedkommet en ophedet og følelsesladet debat i de sønderjyske kommuner. Sådan forholder det sig ikke på den anden side af grænsen. De slesvig-holstenske kommuner har siden 2007 opstillet skilte med danske, frisiske og nedertyske stednavne.
Renate Schnack taler i denne sammenhæng om vigtigheden af den positive særbehandling af mindretallene, som byskiltene er et udtryk for. Det kan godt være, at nye byskilte er en bekostelig affære, men de er ikke desto mindre vigtige for at højne anseelsen af mindretallene i flertallets øjne. Det handler om at ligestille sprogene i alle dele af samfundet, og det indbefatter også ligestilling på landkortet, understreger hun.
Dansk sprogpolitik ønskes
Den nye handlingsplan tager afsæt i mindretalssprogenes særstilling, der fastsættes i Den europæiske pagt for regionale sprog eller mindretalssprog fra 1992, som er ratificeret af både Danmark og Tyskland. Men når det kommer til den førte sprogpolitik er der store forskelle mellem Danmark og Tyskland.
Renate Schnack ser grænselandet som et sammenhængende, mangfoldigt område. Og derfor mener hun heller ikke, at bestemte mindretalsrettigheder burde være forskellige nord og syd for grænsen, heller ikke på sprogområdet.
På uddannelsesområdet har de danske kommuner i lang tid været foran de slesvig-holstenske, i og med at tysk udbydes bredt på alle danske folkeskoler, i Tønder til og med fra børnehaveklassen. Med den nye handlingsplan skal sprogundervisningen i Slesvig-Holsten nu forbedres, men det kræver, at befolkningen er villig til at tage imod de nye uddannelsestilbud, pointerer Renate Schnack.
”Jeg forventer på længere sigt, at handlingsplanen bidrager til en stabilisering af den sproglige mangfoldighed i Slesvig-Holsten, der indebærer mere anseelse og endnu mere glæde ved den kulturelle og sproglige diversitet, såvel i mindretallene selv som i flertalsbefolkningen. Men jeg håber også på, at man i Danmark vil lade sig inspirere til ligeledes at formulere en sprogpolitik for mindretalssproget tysk, for mangfoldigheden slutter ikke ved grænsen”, siger hun.
”Der er ingen tvivl om at vi kan blive bedre”
Ellen Trane Nørby, der er minister for børn, undervisning og ligestilling, er af Grænsen blevet bedt om en kommentar til Renate Schnacks opfordring til den danske regering om at formulere en sprogpolitik for mindretalssproget tysk i Danmark. Her følger undervisningsministerens skriftlige svar:
”Jeg har talt med Renate Schnack om delstatens sprogplan. Der er bestemt megen inspiration at hente, men vi skal huske på, at der er forskelle mellem Danmark og Slesvig-Holsten. Alt er ikke relevant i en dansk sammenhæng. Eksempelvis er man jo bekymret for, at frisisk helt forsvinder. Den udfordring har vi heldigvis ikke i forhold til hverken sønderjysk eller tysk i Danmark. De sønderjyske kommuner har efterhånden alle indført tysk fra 0., 1. eller 3. klasse i folkeskolen og 'Æ Synnejysk Forening' der blev oprettet tilbage i 2000 har de senere år oplevet tiltagende interesse, ikke mindst for 'Æ sproch' hvor der nu afholdes VM i Synnejysk på årlig basis. Men der er ingen tvivl om, at vi kan blive bedre på flere områder, og her er vi i en god dialog med medlemmerne af det tyske mindretal for at finde ud af, hvor de oplever udfordringer."
"Handlingsplanen har også et element, der går ud på at styrke de økonomiske bånd mellem vore to lande. Det er også et tema vi fra dansk side er meget optaget af. Derfor er der i regeringens nye vækstplan blandt andet et initiativ, der skal gøre det lettere for danske erhvervsskoleelever at tage deres praktik syd for grænsen. Så her er jeg glad for, at der er fælles fodslag. Vi har også fra regeringens side allerede inden valget foreslået en styrket 'Tysklandsstrategi', hvor også sproget indgår. Vi har afgjort en interesse i, at danskernes tyskkundskaber generelt bliver styrket, hvilket jeg også som minister vil arbejde for”.
