Godt et år efter, at den catalanske separatistleder, Carles Puigdemont, er gået i eksil i Belgien efter et mislykket forsøg på at erklære Cataloniens uafhængighed fra Spanien, blev der den 6. november bragt et stort interview med ham i 18 europæiske mindretalsaviser og på 12 forskellige sprog. Aviserne, herunder Flensborg Avis og Der Nordschleswiger, er alle medlemmer af Minority Dailies Association (MIDAS), der er en sammenslutning af aviser fra de nationale mindretal i Europa.

Jørgen Kühl, professor og ekspert i mindretalsspørgsmål ved Europa-Universitet Flensborg, undrer sig over initiativet og peger på, at Carles Puigdemont er en kontroversiel person i europæisk mindretalssammenhæng.

“Når man fra avisernes side bringer et interview med Puigdemont uden at sætte det ind i en sammenhæng, er man med til at legitimere Puigdemonts ultimative krav om Cataloniens uafhængighed. Jeg vil endda mene, at man er med til at idealisere ham i mindretalskredse. Men dermed gør man de nationale mindretal i Europa en bjørnetjeneste. For mindretallene har indtil videre arbejdet på at opnå rettigheder og ikke grænseændringer. Den dansk-tyske mindretalsmodel bygger jo bl.a. på, at grænsen ligger fast”, siger Jørgen Kühl, der har læst interviewet med Puigdemont i en dansk oversættelse i Flensborg Avis. Her savner han, at sagen også belyses fra spansk side, især da den nye spanske regering, der tiltrådte i juni med premierminister Pedro Sanchez i spidsen, ifølge ham har en mere dialogsøgende tilgang.

Mikrofonholderi for Puigdemont?

Professor Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, deler Jørgen Kühls skepsis over for de europæiske mindretalsavisers initiativ. Hun blev selv ufrivilligt indblandet i konflikten i Catalonien, da hun i januar 2018 interviewede Carles Puigdemont ved et debatarrangement på Københavns Universitet. Efterfølgende modtog hun dødstrusler fra catalanske separatisttilhængere og afviste af frygt for repressalier at tale på en kongres i Barcelona.

“Jeg ser det som utrolig problematisk, at også dele af de fornuftige mindretal i Europa omfavner den form for aggressiv nationalisme, som Puigdemont og hele den separatistiske bevægelse i Catalonien står for. Godt nok gør Puigdemont og hans bevægelse meget ud af at sige, at de ikke er voldelige. Men hele deres retorik emmer af vold og dæmoniserer enhver form for kritik.”

“Det er en form for identitetspolitik, der løfter debatten fra at være en politisk diskussion til at være et kulturelt, etnisk spørgsmål, som er ophøjet over enhver form for kritik. Det er efter min opfattelse dybt problematisk i et demokratisk samfund. Jeg kan ikke se, hvilken interesse man kan have i at gøre sig til mikrofonholder for ham”, siger Marlene Wind, der understreger, at det ikke er Carles Puigdemonts ønske om uafhængighed, hun forholder sig til, men alene den måde dette ønske fremføres på.

”Interviewet er et scoop“

Chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis, der er bestyrelsesmedlem i MIDAS, er uforstående over for den kritik, Jørgen Kühl og Marlene Wind rejser. 

“Interviewet med Puigdemont belyser selvfølgelig hans syn på sagen. Det er min baskiske kollega, der har lavet interviewet, og jeg ville måske selv have spurgt på en lidt anden måde. Men vi bringer det, fordi vi her kan få adgang til en interessant person. Vores tyske kolleger er grønne af misundelse, fordi det har været et scoop at få et interview med ham, for han giver stort set ingen interviews”, siger Jørgen Møllekær med reference til, at det er chefredaktøren for den baskiske mindretalsavis Berrida, Martxello Otamendi, der har lavet interviewet med Carles Puigdemont. Dele af det baskiske mindretal har indtil 2011 i årtier kæmpet en til tider væbnet kamp for Baskerlandets uafhængighed fra Spanien.

Den tyske mindretalsavis Der Nordschleswiger bragte interviewet med Puigdemont i en tysk oversættelse og med en artikel på forsiden, hvor avisens chefredaktør, Gwyn Nissen, redegjorde for sagens relevans for grænselandet. Gwyn Nissen mener ligesom Jørgen Møllekær, at interviewet er et scoop, men han har også sine forbehold.

“Jeg kan på sin vis godt følge kritikken. Hvis vi selv havde lavet et interview med ham, havde vi stillet nogle andre spørgsmål. Men hvad er mikrofonholderi? Det kommer an på præmissen for interviewet. Det er ikke usædvanligt, at vi giver taletid til personer, der får lov til at ytre deres meninger. Og det her er en god historie ud fra betragtningen: Hvad laver manden nu? Det er bestemt ikke tænkt som nogen opfordring til vores mindretal om, at vi nu skal kræve det samme”, siger Gwyn Nissen.

Hvad er motivet?

Jørgen Kühl mener, at mindretalsaviserne i Europa skal træde forsigtigt i sagen med Carles Puigdemont og henviser til det, der er gået forud:

I marts 2018 udstedte Spanien en international arrestordre mod Carles Puigdemont, der efterfølgende blev anholdt i Slesvig-Holsten, i nærheden af Slesvig, da han var på vej tilbage til Belgien efter et besøg i Finland. I knap to uger sad han fængslet i den nordtyske by Neumünster, før en tysk domstol satte ham på fri fod i starten af april. 

Efter Carles Puigdemonts arrestation i det dansk-tyske grænseland udarbejdede Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Slesvigsk Parti (SP) et fælles resolutionsforslag om, at EU skal anerkende regioners uafhængighedsønsker som legitime og implementere kriterier for folkeafstemninger om regional uafhængighed. Forslaget blev dog senere afvist i European Free Alliance (EFA), der er en politisk koalition af bl.a. mindretalspartier i EU-Parlamentet.

Jørgen Kühl ser en mulig forbindelse mellem SSW’s og SP’s initiativ og avisernes fokus på Carles Puigdemont.

“Jeg var meget forundret over SSW’s og SP’s resolutionsforslag, der for mig at se ikke virkede særlig hensigtsmæssigt netop på baggrund af den dansk-tyske erfaring. For hvad var det, man ville opnå? På samme måde spørger jeg mig selv, hvad motivet er for at bringe interviewet med Puigdemont”, siger Jørgen Kühl og tilføjer, at et selvstændigt Catalonien ikke løser et mindretalsproblem, da den nye stat ville få et stort spansk mindretal.

Jørgen Møllekær og Gwyn Nissen afviser, at der er en sammenhæng mellem avisernes initiativ og de politiske partiers forslag.

“Det er et interview, der alene er bragt ud fra journalistiske principper”, fastslår Jørgen Møllekær.