Det er sket flere gange: Max Kahrmann, der er opvokset som en del af det danske mindretal i Sydslesvig, har præsenteret sig for andre unge på statskundskabsstudiet på Københavns Universitet. Efter den første korte præsentation har en af hans medstuderende fortalt en vittighed. Ikke en hvilken som helst vittighed, men en Hitler-vittighed.

“Nu er jeg jo også tysker, og tyskere er meget gode til at gøre grin med alt, hvad der vedrører Anden Verdenskrig. Det er en måde at bearbejde et nationalt traume på. Man kan selvfølgelig spørge: Når tyskerne selv fortæller den slags vittigheder, hvorfor skal danskerne så ikke også have lov til det? Men det er jo bare ikke en tidssvarende opfattelse af tyskere og Tyskland, og derfor er det faktisk også temmelig trist, at det sker så mange år efter krigens afslutning”, siger Max Kahrmann, der egentlig er modstander af, at dette lille aber dabei med vittighederne får lov at fylde. For han er ude i større ærinde som ny formand for Grænseforeningen Ungdom (GFU), hvor han efterfølger Christopher Warnke.

GFU har eksisteret siden 2016 og har i dag 122 medlemmer, hvoraf en del var forsamlet på Lille Okseø i Flensborg Fjord i maj måned for at afholde GFUs tredje generalforsamling, hvor der også blev plads til workshop om frivillighed, GFU Olympics, lejrbål og badning. Mange af medlemmerne tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, men der er også medlemmer fra det tyske mindretal, og bestyrelsen med Max Kahrmann i spidsen ser gerne, at flere danske unge, der er optaget af den politiske og samfundsmæssige udvikling i Europa, bliver medlemmer.

“Jeg ser ingen grund til, at vi ikke skulle kunne samle mange unge danskere om væsentlige samfundsmæssige spørgsmål. Men det er klart, at vores primære målgruppe er unge, der er optaget af det dansk-tyske grænseland. Det er især meget vigtigt for os at have unge fra det tyske mindretal i Nordslesvig med. Vi kan jo se, at unge fra det danske mindretal og det tyske mindretal beskæftiger sig med de samme problemstillinger. Er man dansk eller tysk for eksempel? Flertallet i min vennekreds plejer at sige, at de ikke har lyst til at betegne sig som enten danskere eller tyskere, men derimod som sydslesvigere. Det er jeg enig med dem i: Jeg er først og fremmest sydslesviger”, siger han.

“Vi har erfaringer”

GFUs formål er at fremme forståelse, dialog og samarbejde mellem forskellige kulturer og på tværs af grænser for at styrke det demokratibærende fællesskab, som det hedder i GFUs vedtægter. GFU vil være med til at skabe det, som GFU har gjort til sin vision: Et samfund forenet i mangfoldighed. Det kan lyde frelst, men det er det ikke, siger Max Kahrmann. 

“Vi vil bare gerne bidrage til samfundsdebatten med de erfaringer, vi har som medlemmer af et nationalt mindretal. Det er så naturligt, synes vi egentlig selv, fordi vores erfaringer er unikke. Vi siger til politikere og medier i Danmark: I må meget gerne lytte til os, for vi kan bidrage med noget, der kan vise sig værdifuldt for det danske samfund. Ikke mindst i forhold til flygtninge- og indvandrerdebatten”, siger Max Kahrmann, der ikke vil sige nej, hvis der bliver ringet efter ham fra Deadline eller “Go’aften Danmark”.

“Jeg tror, journalisterne lige skal opdage, at de kan ringe efter en sydslesviger. Men vi stiller gerne op”, siger han og nævner nogle væsentlige emner, som han gerne vil debattere: National identitet, nationalisme, føderalisme i EU, mindretal, sprog og grænsespørgsmål.

Et emne, der har optaget medlemmer af GFU er separatistbevægelsen i Catalonien. Max Kahrmann og den tidligere formand for GFU, Christopher Warnke, skrev i april 2018 et læserbrev i Flensborg Avis, hvor de to kritiserede et forslag fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Slesvigsk Parti om, at EU skulle indføre afstemningskriterier for regioner, der ønskede at løsrive sig. “Mindretalsskadelig virksomhed”, skrev de to GFU’ere direkte henvendt til tidligere justitsminister i Slesvig-Holsten, Anke Spoorendonk (SSW), og lederen af Slesvigsk partis formand, Carsten Leth Schmidt, der stod bag forslaget. GFU har desuden afholdt en debataften om Catalonien for sine medlemmer.

I forbindelse med markeringen af 100-året for grænsedragningen i 2020 planlægger GFU at afholde en større konference for unge fra de nationale mindretal i Europa. Desuden er GFU fast deltager ved Folkemødet på Bornholm og Ungdommens Folkemøde, ligesom GFU driver en frivillig pantbod på Roskilde Festival i samarbejde med Grænseforeningen.

“Det er her, jeg hører til”

Max Kahrmann er født og opvokset i Flensborg, hvor han senest har gået på Duborg-Skolen. Hans mor, der er lærer på Jens Jessen-Skolen i Flensborg, er opvokset i Sydslesvig med danske forældre, og hun gjorde en indsats for, at der blev talt dansk i hjemmet, og at Max og hans lillebror skulle deltage i foreningslivet i Sydslesvig. Hans far, der er pensioneret professor ved forskellige universiteter i Tyskland og Italien, syntes, det danske mindretal var et spændende fællesskab, og han forsøgte at lære sig dansk, hvilket dog blev opgivet, da forældrene blev skilt, da Max var 12 år.

I dag bor Max Kahrmann på Arveprins Knuds Kollegium på Frederiksberg, hvor der kun bor unge fra det danske mindretal i Sydslesvig. Han spiller fodbold i Ejder Brigaden på Amager, hvor mange fra det danske mindretal, men også andre nationaliteter, spiller, og hans kæreste, Clara Kruse, der studerer medicin i Witten i deltstaten Nordrhein-Westfalen, kommer også fra det danske mindretal. Bliver der ikke lidt for meget mindretalsklike over det, kunne man spørge?

“Det skal man selvfølgelig passe på med. De fleste af mine venner tilhører det danske mindretal, men det er først som voksen, man tænker på, hvor specielt det egentlig er. Jeg synes sagtens, man kan bevare det som noget værdifuldt i sit liv og samtidig være åben over for andre. Det synes jeg i høj grad, vi er”, siger Max Kahrmann, der er globalt orienteret via sit statskundskabsstudium. Til sommer skal han på sommerkursus i Kina om kinesisk politik og samfunds- og virksomhedsforhold, og når han er færdig med at studere i København, kunne han godt forestille sig, at han ville søge job i Tyskland.

“Mange har måske den forståelse, at der er et langt spring til et liv i Danmark, når man kommer fra Sydslesvig. Men faktisk er springet fra Sydslesvig og til det øvrige Tyskland akkurat lige så stort. Så jeg er meget indstillet på at prøve begge dele, og jeg søgte faktisk også om at blive optaget på flere tyske universiteter, men valgte altså København”, siger han.

Max Kahrmann har tidligere været aktiv i SSWUngdom (SSWU), men det er han ikke længere.

“Jeg har meldt mig ind i GFU og har lyst til at bruge nogle kræfter i GFUs bestyrelse, fordi jeg føler, at GFU kan noget, som de politiske partier ikke kan. I GFU skal vi ikke komme med udmeldinger om skattepolitik eller andre tvungne dagsordner, og vi er ikke bundet af en politisk ideologi. I stedet kan vi frit diskutere de emner, der optager os, og som primært handler om én ting: Hvem er vi? Følelsen af regional identitet er meget stærk i grænselandet. Det er interessant holdt op imod det stærke fokus på national identitet på den ene side og føderalismen i EU på den anden side. Hvordan skal vi få de ting til at spille sammen? Den slags spørgsmål tror jeg, at stadig flere unge er optaget af”, siger Max Kahrmann.