Dannevirkebevægelsen
Nationalistisk bevægelse, som voksede frem, efter at Tyskland havde tabt 1. Verdenskrig. Den argumenterede for en grænsedragning mellem Danmark og Tyskland ved forløbet Slien - Danevirke - Frederiksstad.
Dannevirkebevægelsen argumenterede ud fra en historisk ret for, at Danevirke burde være det danske riges sydgrænse. Hovedargumentet var, at dansk folkepræg og sprog frem til begyndelsen af 1800-tallet havde været fremherskende helt ned Slien-Danevirke-linjen, men i løbet af 1800-tallet var trængt tilbage af en langsom fortyskning, ikke mindst fordi dansk forvaltning havde forsømt at værne om nationaliteten. Efter at Tyskland havde lidt nederlag, kunne man tage det tabte land tilbage. Dannevirkebevægelsen var i opposition til Vælgerforeningen for Nordslesvig, der argumenterede for en folkeafstemning i 1. afstemningszone (se artiklen Folkeafstemninger). Dannevirkebevægelsen gik derimod skarpt imod princippet om folkenes selvbestemmelsesret.
Bevægelsen sendte i 1919 på eget initiativ en delegation af indflydelsesrige medlemmer til Paris med det formål at få trukket grænsen ved Danevirke uden afstemning. Det lykkedes bevægelsen at få tilføjet en tredje afstemningszone, men dette blev senere strøget fra Versailles-traktaten efter pres fra den danske regering.
Allerede i januar 1919 brød mere moderate kræfter med Dannevirkebevægelsen og dannede den såkaldte Flensborgbevægelse.
Dannevirkebevægelsens centrale skikkelse var redaktør ved Flensborg Avis Ernst Christiansen. En anden central person var den sydslesvigske bonde Peter Lassen.
Litteratur:
Axel Johnsen: Dannevirkemænd og Ejderfolk. Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.
Axel Johnsen: "Grænseflyttere, sydslesvigaktivister og nationale genrejsere i Danmark 1920-1945"
Axel Johnsen: "Grænsen, folket og staten". Grænseforeningens historie 1920-2020. Gyldendal, 2019.
Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt. 1918-1920. Bind I, II og III. Institut for Grænseregionsforskning, 1978-79.