Dette nummer af magasinet Grænsen udkommer den 10. februar, der er årsdagen for folkeafstemningen i 1920, i folkemunde slet og ret ”Afstemningsdagen”. På denne dag for 97 år siden skulle alle voksne over 20 år i Nordslesvig forholde sig til, om de ønskede deres hjemstavn skulle være enten tysk eller dansk. Over 90 procent af befolkningen tog stilling og stemte på enten Danmark eller Tyskland.

Vi kender alle resultatet af afstemningen, som på flere måder blev afgørende for tusindvis af danske sønderjyder: Fordi Nordslesvig nu blev dansk, undgik de at blive kommanderet ud på de europæiske slagmarker i tysk uniform under Anden Verdenskrig. Denne skæbne undgik de dansksindede sydslesvigere ikke. Men også afgørende, fordi folkeafstemningen var den første forudsætning for en normalisering af det dansk-tyske forhold. Den anden forudsætning blev først opfyldt i 1955 med København-Bonn erklæringerne.

Genforeningen i 1920 var en kolossal dansk glædesbegivenhed, hvilket stærkest markeres gennem de over 500 genforeningssten, som folkelige kredse i de følgende år rejste over hele Danmark. Med Genforeningen blev det moderne Danmark født.

Men folkeafstemningen i 1920 blev også ”arketypisk” på den måde, at det enkelte menneskes identitetsforhold i stemmeboksen blev gjort til et enten-eller. Man kunne kun stemme for den ene nationalitet og dermed lægge afstand til den anden. Sådan må det være, når en statsgrænse skal fastlægges. Men der kan herfra nemt kobles til den diskussion om national identitet, der føres i disse år, og hvor retorikken ofte præges af enten-eller. Enten er du dansk, eller også er du ikke og dermed noget helt andet. Det er Grænseforeningen magtpåliggende ikke at bidrage til denne kobling, idet vi ikke anerkender en sådan tilgang til nutidens møde mellem forskellige identiteter.

Afstemningsdagen markeres stadig mange steder. Der er grund til at glæde sig over, at sådanne historiske mærkedage markeres, fordi vi dermed må overveje, hvad der dengang bandt os sammen som danskere, og hvad der binder os sammen i dag. Markeringen af Genforeningen kan nemt gives det samme enten-eller islæt, som prægede datidens afstemningsplakater. I dag har man naturligvis stadig forskellige nationale identiteter i grænselandet, men det skal ikke forhindre os i samtidig at være fælles - både i grænselandet og andre steder i Danmark, hvor vi møder fremmede kulturer.

Det er væsentligt, at markeringen af både Afstemningsdagen og Genforeningen i 2020 sker på en både redelig og værdig måde, som understøtter de sidste årtiers meget positive udvikling i det dansk-tyske forhold og inspirerer andre til at betræde de samme stier.

Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen.