København-Bonn Erklæringerne

To ensidige, næsten identiske regeringserklæringer, der udtrykte viljen til at sikre rettigheder og privilegier for mindretallet i egen stat. De blev formuleret i 1955 med baggrund i uløste problemer for det danske mindretal i Sydslesvig og ønsket om at optage Tyskland i NATO. Der var behov for en dansktysk mindretalsordning, men Danmark afviste ud fra historiske erfaringer en tosidig traktat, der ville give mulighed for tysk indblanding i danske forhold. I stedet blev der skabt en ny form for folkeret med de to regeringserklæringer, der anerkendte det subjektive nationalitetsprincip. De blev offentliggjort af statsminister H.C. Hansen og kansler Konrad Adenauer på et møde i Bonn den 29. marts 1955. Derpå godkendte Folketinget København Erklæringen om det tyske mindretal, og Forbundsdagen godkendte Bonn-Erklæringen om det danske mindretal. 

De to erklæringer fik straks betydning på flere områder: 5 % spærregrænsen blev afskaffet for det danske mindretal ved landdagsvalg, de tyske skoler fik eksamensret, der blev oprettet et tysk gymnasium i Aabenraa, og det danske gymnasium i Flensborg fik sin studentereksamen anerkendt i Tyskland. 

København-Bonn Erklæringerne var på det formelle plan ikke gensidigt forpligtende, men det blev de hurtigt på det reelle plan, og de fik stor betydning både for det dansk-tyske forhold generelt og for udviklingen i grænselandet. 

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:
40-året for København-Bonn-erklæringerne. Udenrigsministeriet, Nordgruppen, 1995.