Runesten i Sønderjylland og Sydslesvig

Opretstående sten med en runeindskrift, der omtaler en betydelig, afdød person. Runesten findes næsten udelukkende i Skandinavien. Hovedparten blev rejst mellem 900 og 1100 e.Kr. De står ved færdselsveje, hvor de kunne ses af mange mennesker. 

I Sønderjylland er der kun bevaret syv runesten. Yderligere to, begge fra Angel, er forsvundet. Hele fire af disse sten tilhører den ældste gruppe bestående af 25 danske runesten, som blev rejst før 950. Indskrifterne er som regel ganske korte og stereotype, hyppigst skrevet i lodrette linjer. På de ældste sten som fx Hærulfstenen ved Hovslund og Erikstenen ved Starup Kirke står der tit kun et enkelt navn. Mere udførlige er teksterne på de fire runesten fra Hedeby. Teksterne fortæller, hvem der rejste stenen efter hvem, om de indbyrdes familiære eller sociale forhold og om den afdødes gerninger. To af Hedebystenene er rejst af Asfrid efter hendes og Gnupas søn kong Sigtrygg, antagelig i 930'erne. De to andre runesten er fra slutningen af 900-tallet. De er rejst efter to krigere, Skarde og Erik, som døde ved Hedeby. Begge mænd har haft tæt tilknytning til kong Svend Tveskæg. 

At runesten også kan have kristne indskrifter, viser den yngste runesten, som fandtes indmuret i domkirken i Slesvig. Ornamentikken daterer domkirkestenen tiI omkring 1050. 

Se følgende artikler om runesten: Erik-stenen, Hærulfstenen, Sigtryg-stenene og Skardestenen

Af Silke Eisenschmidt i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

W. Laur: Runendenkmäler in Schleswig-Holstein und in Nordschleswig. Schleswig 2006.

G. Øeby Nielsen: Runesten og deres fundforhold. Magt og mentalitet, kontinuitet og brud i tiden for religions- og kulturskiftet ca. 950-1200. 2007.