Dannevirke, dagblad i Haderslev
Navnet på flere aviser, som i perioden 1838 til 1975 blev udgivet i Haderslev. Avisens første redaktør var P.C. Koch, der blev tilskyndet hertil af bogbinder Niels Chr. Nissen.
Man ønskede at udgive et dansksproget blad for almuen i Nordslesvig. Også professorerne ved universitetet i Kiel Christian Flor og Christian Paulsen ønskede et sådant blad, der skulle vække befolkningen til en forståelse af dens danske nationalitet. De kom i forbindelse med Nissen og Koch, og efter lange og vanskelige forhandlinger og adskillige ansøgninger om tilladelse til at udgive bladet lykkedes det i april 1838, bl.a. ved henvendelse til tronfølgeren, den senere Christian 8., at opnå privilegium på udgivelse af bladet Dannevirke.
Bladet havde store vanskeligheder med at få en aftale med trykkeriet i Haderslev, som nægtede at trykke det danske blad. Imidlertid fik Koch straks hjælp af købmand Christian Hansen og bogtrykker Asmus S. Kastrup i Flensborg, der ejede et velegnet trykkeri. Dannevirke blev derfor trykt i Flensborg frem til 1839, da Koch endelig fik tilladelse til at få bladet trykt i Haderslev.
Koch forstod på trods af avisens mange skribenter at give bladet sit eget præg. Hos de lokale myndigheder mødte Dannevirke hurtigt modstand og beslaglæggelser. De slesvig-holstensk orienterede myndigheder var negative på grund af bladets klart nationalt danske linje.
De første 3½ år lå abonnementstallet på mellem 300 og 400, men i efteråret 1842 skærpedes de nationale modsætninger på grund af Peter Hiort Lorenzens aktion på stænderforsamlingen i Slesvig, så abonnementstallet ved udgangen af 1842 var på 1.200.
Efter krigen i 1864 lukkede de preussiske myndigheder bladet, men i 1867, da pressens forhold som følge af den preussiske presselov blev lempet, begyndte det igen at udkomme, nu under navnet Haderslev Avis, men uden større succes. I løbet af 1867-1868 antog avisen gradvist sit gamle navn Dannevirke og blev indtil 1875 redigeret af H.R. Hiort-Lorenzen, som gjorde avisen til landsdelens førende danske blad. Efter at Aabenraa-avisen Frejas redaktør i 1874 var blevet udvist, overtog Dannevirke også redaktionen af denne avis.
I 1879 blev Dannevirke købt af dyrlæge J.H. Bjørnshauge fra Aabenraa, hvorefter avisen førte en mere forsonlig linje over for de preussiske myndigheder. I år 1900 overlod han ledelsen til Margrethe von Wildenrath-Krabbe, som i løbet af kort tid kørte avisen i sænk, så Bjørnshauge allerede få måneder senere måtte sælge den med store tab.
Fra 1903 udkom Dannevirke som en del af avisen Modersmaalet. Avisen blev efter Genforeningen i 1920 tilknyttet partiet Venstre. Jydske Tidende overtog Dannevirke i 1972, men lukkede den i 1975.
Litteratur:
Kilder til den dansk-tyske grænseegns historie, bind 1. De nationale modsætninger 1800-1864. Institut for Grænseregionsforskning m.fl., 1984.
Forside af Dannevirke fra 1838. Titelvignetten er symbolsk opbygget, således som P.C. Koch selv har redegjort for: Solen står op over den gamle grænsevold som et tegn på, at en ny tid er ved at komme. Dannebrog er hejst over porten i volden, og i forgrunden danner en runesten forbindelse tilbage til Nordens fælles fortid. Det nordiske er derudover symboliseret ved fjeldet (Sverige og Norge) og bøgetræet (Danmark) til venstre. Lyren skal angive, at det er med ordets og åndens, og ikke med håndens våben, at kampen skal tages op, og med spaden skal skjold og sværd derfor graves ned.
Foto: Thorvaldsens Museum.