Tilbagetoget fra Danevirke 1864
Den danske hærs rømning af Danevirkestillingen den 5. februar 1864. Hæren var i mindretal, og general de Meza indså, at stillingen ikke kunne holdes. Beslutningen om tilbagetoget blev taget af et krigsråd om aftenen den 4. februar, og allerede dagen efter forlod de første tropper deres stillinger. De sidste fortropper forlod forpostterrænet mellem kl. 23 og 24 om aftenen.
Med beslutningen om tilbagetog traf hærledelsen den beslutning, fjenden allermindst ønskede, fordi muligheden for en hurtig afgørelse af krigen forsvandt. Den preussiske øverstkommanderende, generalfeltmarskal Wrangel, havde af Bismarck og krigsminister von Roon fået instruktion om at søge den danske hær destrueret, før den kunne nå tilbage til sine flankestillinger ved Dybbøl og Fredericia.
Ved mørkets frembrud, og efter at adskillige afdelinger havde påbegyndt tilbagetoget, sendtes telegram herom til kongen og til Krigsministeriet. Efter at meddelelsen var sendt, blev telegrafforbindelsen kappet. Langt størstedelen af fæstningskanonerne (142 ud af 175 stk.) måtte efterlades, og soldaterne måtte gå hele vejen til Flensborg i en forrygende snestorm. Det anslås, at 10 danske soldater frøs ihjel undervejs.
På grund af det dårlige vejr opdagede fjenden først tilbagetoget syv timer senere, hvorved den danske hær fik et værdifuldt forspring. Der var enkelte træfninger mellem den danske bagtrop og østrigsk rytteri i løbet af den 6. februar, men først ved Sankelmark kom det til et reelt slag. Den danske hovedstyrke nåede frem til Dybbøl og Als i løbet af den 7. februar, mens resten fortsatte til Kolding-Vejle området.
På trods af at tilbagetoget var en militær nødvendighed, medførte det øjeblikkeligt raseri og anklager om forræderi, især i København, hvor man var langt væk fra begivenhederne, og hvor man havde forfejlede opfattelser af Danevirkestillingens styrke midt under en isvinter. General de Meza blev afskediget som hærens øversbefalende den 29. februar, og den 1. april året efter blev han afskediget fra hæren.
Litteratur.
Johannes Nielsen: "1864 da Europa gik af lave". Odense Universitetsforlag, 1987.
"Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirke stillingen 1864”, Niels Simonsens ikoniske maleri fra 1864 i grålige og brunlige farver.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum.