Få historiske begivenheder er de seneste år blevet diskuteret så intenst som netop krigen i 1864, og årsagen er i virkeligheden ganske enkel: Skønt vi lever i en tid, hvor det bliver betragtet som lidet givende at hænge sig i fortiden, så har krigen i 1864 vist sig umulig at slippe – simpelthen fordi følgerne af krigen har sat et varigt præg på Danmark og danskernes selvforståelse.  

Derfor er Inge Adriansens og Steen Bo Frandsens antologi om følgerne af krigen i 1864 også særdeles relevant og en oplagt udgivelse i kølvandet på 150-året for nederlaget 18. april 1864 og Danmarks fredsaftale med Preussen og Østrig i Wien den 30. oktober samme år.

Med sine 10 indlæg skrevet af 11 forfattere spænder antologien vidt, og netop det er bogens store force. Antologien giver i al dens bredde læseren en god samlet introduktion til en historisk begivenhed, der har haft vidtrækkende konsekvenser inden for mange områder: Det behandles, hvilken betydning krigen politisk havde for Danmark, Slesvig og Tyskland som helhed, men lige så udførligt bliver erindringen om krigen behandlet. Således beskriver Jens Ole Christensen, hvordan krigen efterfølgende lagde grunden til de fire gamle partiers vidt forskellige overlevelsesstrategier for Danmark, Sebastian Olden-Jørgensen, hvilken skiftende plads krigen har haft i den danske sangskat, og Inge Adriansen, hvordan de mange 1864-jubilæer har udviklet sig gennem tiden. 

Uligevægtigt forhold

Antologien sætter som nævnt også krigen i 1864 ind i en samlet tysk historie. Den del tager Uwe Danker sig af ved at skildre historien om de tre krige, der førte til Tysklands samling, og hvor krigen i 1864 var den første, men også ved at fokusere på det interne politiske spil mellem Bismarck og den liberale opposition om magten i forfatningen. Samtidig står det for læseren ganske klart, at der er et uligevægtigt forhold mellem, hvad krigen betød for Danmark, og hvad den betød for Tyskland.

I bogen fylder følgerne for danskerne mest, men det fremstår netop som en pointe i sig selv: Krigen i 1864 havde ikke for tyskerne en nær så enestående betydning, fordi den efterfulgtes af to andre krige, mellem Preussen og Østrig i 1866 og mod Frankrig 1870-71. Disses hidtil afgørende betydning for den tyske selvopfattelse er, som bl.a. Gerret L. Schlaber fremstiller det, efterfølgende bl.a. blevet overgået af nazismens storhed og fald.

For Danmarks vedkommende var krigen i 1864 med til at skabe en selvforståelse blandt danskerne af Danmark som en hyggelig lilleputstat. En selvforståelse, man, ifølge Jens Ole Christensens indlæg, synes at være begyndt at gøre op med gennem den aktive rolle, Danmark de seneste årtier har spillet i internationale militære operationer.

Hvad med sydslesvigerne?

Skulle denne anmelder pege på et enkelt svagt punkt i denne ellers helstøbte antologi, måtte det være, at den ikke mere indgående behandler den rolle, de danske slesvigere, der efter krigen blev preussiske statsborgere, spillede. Hvordan skildrede de krigens udfald? Og hvordan blev de ”brugt” i den efterfølgende politiske strid i Danmark? I de kampe mellem Højre og Venstre, der prægede det danske politiske landskab i tiden efter 1864, blev de dansksindede slesvigere hyppigt inddraget som argument for en given politisk linje.

Skønt striden politisk set handlede om Grundloven, forsvaret, skattespørgsmål og en række andet, så tyder meget på, at de danske politikeres blik konstant var rettet mod de danske slesvigere. Man var fra dansk side optaget af, hvordan man skulle agere i den daglige politik, hvis man skulle gøre sig håb om, at Nordslesvig skulle blive dansk igen. Samtidig holdt sønderjyderne sig heller ikke tavse i dette spørgsmål. De danske folkebevægelser fik også et udtryk i de danske dele af Nordslesvig. Dette er kun sporadisk behandlet i antologien, men er en afgørende følge af krigen.

Samlet set står antologien imidlertid som en givende introduktion til et komplekst anliggende. Antologien er et godt sted at begynde, hvis man vil forstå, hvordan nogle få måneder for 150 år siden blev afgørende for, hvordan vi helt op til i dag opfatter os selv som danskere.   

Inge Adriansen og Steen Bo Frandsen (red.): Efter 1864 – Krigens følger på kort og langt sigt, Syddansk Universitetsforlag, 2015, 294 s., 299 kr