Markeder i Sønderjylland

Allerede fra begyndelsen af 700-tallet kendes en reguleret markedsplads i Ribe. Her var der både tale om byttehandel og i begrænset omfang også om møntøkonomi. Fra 1100-1200-tallet blev de nye købstæders torve et mødested for bønder, borgere og fremmede. I løbet af 1200-1300-tallet blev torvehandelen sat i system med faste torvedage. I senmiddelalderen voksede årsmarkeder frem både i byerne og på landet, bl.a. forbundet med valfartssteder som Kliplev og Lysabild. I 1400-tallet var der store årlige markeder i Ribe og Kolding, hvor bl.a. okse- og hestehandlerne drog til ad den østlige og vestlige oksevej for at købe op og bagefter eksportere dyrene, i 1400-tallet bl.a. til Lübeck og fra omkring år 1500 også til vestlige byer som Hamborg, Stade, Köln og de nederlandske byer (Se studedehandel).

I 1500-tallet fik byerne efterhånden eneret på markederne. I 1700-tallet var det almindeligt, at sønderjyske håndværkere og deres koner drog langt op i Jylland og rundt på de danske øer for at købe og sælge deres varer på markederne dér. Hver by havde to-tre årlige markeder, hvor man var i handelsmæssig kontakt med omverdenen. I Nordslesvig kom de handlende fra Jylland og Fyn, mens man længere mod syd mere så handlende fra Hamborg og Altona. Almindelige levnedsmidler blev omsat på ugemarkeder. Al handel uden om markederne var forbudt. I moderne tid er en reminiscens af årsmarkederne bevaret, bl.a. Kliple' Mærken og Kloster Mærken.

Af Elsemarie Dam Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Per Ethelberg m.fl.: Det sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. 2003. Sønderjysk Historie indtil 1815, 2008.