Statholder

Kongens stedfortræder i Hertugdømmerne. Som første statholder nævnes Christian 1.s lillebror Gerhard 1466-70. Mere kontinuerligt fandtes embedet 1535-1834, dog med kortere vakancer. Ca. 1535-45 havde Johan Rantzau embedet og 1556-1722 hans efterkommere af linjerne Rantzau-Breitenburg og Ahlefeldt-Gråsten. Fra 1730 var embedet normalt besat med slægtninge til kongehuset, mest markant Carl af Hessen 1774-1836. Fra 1834 hed statholderen overpræsident, og ledelsen af regeringskancelliet i Glückstadt ophørte. Men betegnelsen statholder blev fortsat brugt, bl.a. om prins Frederik af Nør, der havde embedet 1842-46.

Statholderen var før 1773 normalt kongens repræsentant i fællesregeringen og en indskudt instans mellem kongen og Tyske Kancelli på den ene side og de kongelige embedsmænd i Hertugdømmerne på den anden. Statholderen var øverste leder af regeringskancelliet i Glückstadt fra 1649 og overretten på Gottorp 1713-1834.

Af Carsten Porskrog Rasmussen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.