"Danmark er nabo til et europæisk Tyskland, som i den grad respekterer kulturel og sproglig mangfoldighed", skriver Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, i en kommentar.

Foto: Thomas Tolstrup

Drømmer jeg eller er jeg vågen?

"Danmark er nabo til et europæisk Tyskland, som i den grad respekterer kulturel og sproglig mangfoldighed", skriver Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, i en kommentar.

Drømmer jeg eller er jeg vågen?” Sådan spørger den fattige bonde Jeppe i Ludvig Holbergs komedie ‘Jeppe på Bjerget’ fra 1722, da han vågner i baronens seng.

Sådan kunne jeg også fristes til at spørge, når jeg læser artiklerne i dette særnummer af magasinet Grænsen om Det dansk-tyske kulturelle venskabsår. Interviewene med den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther viser et tysk lederskab, som er overordentlig opmærksom på relationen til Danmark, velorienteret og på fornem vis forstår at balancere i den vanskelige spænding mellem Tysklands historie og aktuelle rolle.

Indholdet i dette særnummer af magasinet Grænsen er ingen drøm, men skinbarlig virkelighed. Det er der grund til at glæde sig over i dette jubilæumsår 2020, hvor vi har fejret 100-året for Genforeningen og nu det dansk-tyske kulturelle venskabsår. Danmark er nabo til et europæisk Tyskland, som i den grad respekterer kulturel og sproglig mangfoldighed. Et Tyskland, som er sig sin vanskelige historie bevidst, og som derfor agerer klogt og ansvarligt på den internationale scene. Et Tyskland, som er parat til at påtage sig sin del af et europæisk lederskab. Og et Slesvig-Holsten, som har en reel interesse i grænselandets mindretal og gode forbindelser til Danmark.

Denne udvikling er sket gennem årtier, og det glæder vi os over i Grænseforeningen, der i 100 år har haft som formål at styrke danskheden i grænselandet, især syd for grænsen, og dermed også støtte og udbrede kendskabet til det danske mindretal i Sydslesvig. Det formål forfølger vi fortsat, men det må ske på de vilkår, der hersker aktuelt.

Og vilkåret er, at politiske ledere i Danmark begynder at vise en betydelig større interesse for Tyskland, hvilket det dansk-tyske venskabsår er udtryk for. At interessen er gensidig bekræftes i interviewene med Frank-Walter Steinmeier og Daniel Günther. Ikke mindst i Slesvig-Holsten er man optaget af dansk/nordisk menneske- og samfundssyn, hvilket det danske mindretal gennem sit kulturelle arbejde på bedste vis er ambassadør for. Kendskabet til dansk i Slesvig-Holsten er dog ikke på niveau med kendskabet til tysk i Danmark, men det går den rigtige vej. Samtidig går det tilsyneladende den forkerte vej i Danmark, hvor interessen for tysk sprog og kultur er vigende, men også den udvikling kan vendes.

Held og lykke med de mange arrangementer, der skal løbe af stablen i den kommende tid i både Danmark og Tyskland i anledning af det dansk-tyske kulturelle venskabsår! Der er grund til at se positivt på fremtiden, når det gælder samarbejdet og med mindretallene på begge sider af grænsen som brobyggere. Grænseforeningen understøtter med glæde denne udvikling.