"Flertallet har en primær opgave i at vise tillid mod mindretallet", skriver Peter Skov-Jakobsen, formand for Grænseforeningen, i sin leder.
Den nationale følelse, glæden ved hjemstavnen hører med til et menneskeliv.
Som alle andre væsentlige følelser, tanker, ideologier, religioner og kulturelle holdninger er der et fredspotentiale, og der er et voldspotentiale i de grundlæggende holdninger.
Den nationale følelses vrængemaske er nationalisme. Religion kan blive forbenet dogmatisme. Politik og ideologi kan blive en vulgariseret form for råberi uden agtelse for modstander og sandhed. Kulturen kan blive et lukket rum, et panser af identitet, der ikke åbner for erkendelse af det fremmede og det anderledes.
Jeg har været tilstrækkeligt længe i Søværnet til at forstå, at hvis man gør sig umage, kan krigen vindes. Dybest set handler det ikke om at vinde krig, men om at vinde fred – og det kræver en helt anden indsats. Især når man har brugt krigens våben: død!
I grænselande over alt i verden må man have fat i de store begreber, de dybe følelser: Tilgivelse, forsoning, agtelse, venlighed, opofrelse og ikke mindst tillid, som jeg vil opholde mig ved her.
Vi har en stolt tradition for at vise tillid. Vi anser det for at være en
værdifuld medspiller
Peter Skov-Jakobsen, formand for Grænseforeningen
Flertal og mindretal har begge udfordringer. Flertallet har en primær opgave i at vise tillid mod mindretallet.
Mindretallet skal ikke overdynges med fremmede blik, der kaster skygger ind over tilværelsen og skaber betænkelighed ved eget sprog og kultur. Modersmålet skal ikke “hviskes”.
Vi har en stolt tradition for at vise tillid. Vi anser det for at være en værdifuld medspiller.
Allerede i 1919 udtrykte den danske regering, at naturligvis skulle der være plads til det tyske mindretal i Sønderjylland. Tilliden led i 1930’erne og 1940’erne under nazismens vulgære politiske og kulturelle udtryk. Forsoning og tilgivelse rettede op på det efter Besættelsen.
Da tidligere formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, Hans Heinrich Hansen, holdt tale ved Dybbølfesten i 1995, som formand for det tyske mindretal i Sønderjylland, var der røre om det. Mange var forargede. Amtsborgmester Kresten Philipsen (V) udviste tillid og insisterede. Flertallet fik et håndslag, der aldrig kan glemmes.
Hans Heinrich Hansen beklagede fortidens forsyndelser, og pludselig var der sket noget mellem flertal og mindretal. Forsoningen havde sat sig spor. Der var gensidig tillid.
Når regeringen foreslår, at ikke-danske prædikener skal oversættes til dansk, mistænkeliggør man dem med den anden kultur. Den mistro må ikke sætte sig mellem os. Hverken nord eller syd for grænsen. Vi har som flertal en forpligtelse til at vise tillid.
Det vil være politisk og kulturel storsind at trække forslaget tilbage – og tillidsvækkende. Så det håber jeg inderligt, den danske regering vælger at gøre.
